Borgerne i Esbjerg Kommune skal cykle mere og tage længere ture med toget som transportmiddel i den kollektive trafik, mens busserne bruges til at komme hen til stationerne. Desuden skal bilerne være mere klimavenlige og fylde mindre i dagligdagen og bybilledet, ligesom erhvervstrafikken skal være grønnere og mere effektiv.
Sådan lyder ambitionerne i kommunens vision for fremtidens mobilitet, der skal sikrer, at hverdagen hænger sammen for såvel borgerne som erhvervsliv, og samtidig understøtte ambitionen om CO2-neutralitet i 2030.
“En spændende udfordring” – gangbro skal give let adgang til travl lufthavn
I denne uge vil medlemmerne af Plan & Byudviklingsudvalget derfor blive præsenteret for et forslag til en kommende Trafik- og Mobilitetsplan, der realiseres gennem fire greb;
– fremme er mere bæredygtig mobilitetsadfærd ved, at borgerne træffer mere bæredygtige og sundere transportvalg
– prioritering af lette trafikanter ved at forbedre infrastruktur og tilgængelighed f.eks. gennem grønne, levende byrum og fredelige passager i bymidterne
– fokus på at sikre attraktiv mobilitet mellem land og by ved at borgerne på landet har adgang til effektiv og mere bæredygtig mobilitet til knudepunkter og større byområder
– understøttelse af erhvervslivets adgang til infrastruktur, så erhvervslivet kan træffe mere bæredygtige transportvalg
Jubel i Esbjerg: Udvikling af havnær bydel et skridt videre
– 75 % af kommunens borgere er bosat i de største byer, fortæller Henning Ravn, formand for Plan & Byudvikling.
– Derfor har planen et naturligt fokus på trafikken i Esbjerg, Bramming og Ribe. Udover at nedbringe udledningen af CO2 beskriver planen også fordelene ved lade biltrafikken fylde mindre i gadebilledet.
Udarbejdelsen af planen har involveret en inddragelsesproces med input fra borgere, lokalråd, handicap- og ældreråd, store arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner, mens over 2.000 borgere har deltaget i en spørgeskemaundersøgelse.
Cyklister, kollektiv trafik og grønne byrum
Udvalgsformanden fortæller videre, at målet med planen er at skabe en infrastruktur, der kan tilpasses nye mobilitetsvaner og understøtte et aktivt byliv i bymidterne:
– Fremtidens mobilitet er noget, som interesserer mange. Det vidner deltagelsen i spørgeskemaundersøgelsen om, og det har også været tydeligt på de workshops og temadrøftelser, hvor de politiske udvalg har bidraget til planens indhold.
Mere letbane og færre biler: Grøn plan skal fremtidssikre Aarhus
– De vigtigste temaer, som borgerne har peget på, er forholdene for cyklister, kollektiv trafik og grønne byrum, hvilket også afspejles i det planforslag, som nu bliver fremlagt for Plan & Byudviklingsudvalget, siger Henning Ravn.
I første omgang er det Plan & Byudviklingsudvalget, som skal kigge på forslaget til Trafik- og Mobilitetsplanen, og derefter bliver det hele Esbjerg Byråd, som skal forholde sig til planen. Byrådet forventes at sende planen i offentlig høring i september, og her kan alle interesserede komme med input til planens indhold.