Den iøjnefaldende Kaiser Wilhelm Gedächtniskirche i Berlin, der blev delvist ødelagt i 1943, står i dag som et fredssymbol og er blandt Berlins største vartegn. I 1957 vandt arkitekt Egon Eiermann konkurrencen om en ny kirke, der opførtes i fire dele rundt om ruinen – i folkemunde kendt som ‘læbestiften og pudderdåsen’.
Den markante facade på det nye kirketårn og kirkerum er kendetegnet ved ca. 27.000 farvede indsatte glasmosaikker skabt af den franske glaskunstner Gabriel Loire. De farvede glasstykker er lavet af kraftigt glas, der er brudt itu og siden samlet i firkantede mosaikker, som er indsat i kirkens tidskarakteristiske betonfacade.
Glasmosaikkerne giver et imponerende skiftende farvespil, både på facaden og i selve kirkerummet, der følger dagslysets gang og styrke. Om natten kaster glasfacaderne et farvet skær over den omkringliggende Breitscheidplatz via elektrisk belysning indefra. Glasmosaikkerne er overvejende holdt i blå farver – et symbol på fred og frihed.
Villum Fonden, der bl.a. støtter kulturelle projekter, der bringer dagslys og frisk luft ind i menneskers hverdag, har valgt at give 2,8 mio. euro (knap 21 mio. kr.) til restaureringen, fortæller bestyrelsesformand Jens Kann-Rasmussen på dagen for Danmarks besættelse.
Læs også: Henning Larsen pumper nyt blod i Berlins hjerte
– Restaureringen af de unikke glasmosaikker vil give mange mennesker mulighed for fortsat at opleve en meget unik kunstnerisk bearbejdning af dagslyset i mange år frem, og vi er glade for at kunne bidrage til bevarelsen at et historisk og kulturelt betydningsfuldt monument, til gavn og glæde for Berlin og byens mange besøgende.
Restaureringsarbejdet vil forløbe i to faser, startende i år med glasmosaikkerne i det nye klokketårn, efterfulgt af restaurering af glasmosaikkerne i facaden på det nye kirkerum.
Læs også: Statsstøtten røg. Nu får LCAByg støtte fra en anden kant
Det omfattende restaureringsarbejde udføres af Deutsche Stiftung Denkmalschutz, hvis formål er at bevare og beskytte tysk kulturarv.