Supersygehuse, hedder de kommende sygehuse i bl.a. Hillerød, Aalborg, Odense og København, og det kan da godt være, de bliver super, når de står færdige. Byggeprocessen har bare været alt andet end super, og byggerierne er løbet ind i den ene forsinkelse og budgetoverskridelse efter den anden, bl.a. på grund af byggesjusk, krigen i Ukraine, stigende byggematerialepriser m.v.
Bl.a. i Hillerød er budgettet på Nyt Hospital Nordsjælland overskredet med ca. 1,2 mia. kr., mens sygehuset (foreløbigt) er forsinket med seks år. Ifølge den seneste plan skal sygehuset stå færdigt i 2026.
I Odense er man blevet ramt at et slemt tilfælde af byggesjusk: Knap to tredjedele af taget på Nyt OUH er lagt forkert, og store mængder vand har kunnet trænge ind. Derfor kan ca. 400 rum og 200 toiletkabiner til sengestuer være påvirket af skimmelvækst.
På Nyt Aalborg Universitetshospital, Nyt Hospital Bispebjerg og på Mary Elizabeths Hospital for børn, unge, gravide på Rigshospitalet står menuen også på forsinkede og fordyrede byggerier, og så gider vi ikke engang snakke om den forsinkede og skandaleramte Niels Bohr Bygning på Jagtvej i København.
Og sådan kunne man blive ved…
Vi kan stadig ikke bygge et vandtæt tag
For det er langt fra usædvanligt – nærmere reglen – at store byggeprojekter bliver både forsinkede og dyrere end forventet, fortæller professor Bent Flyvbjerg, der har forsket i store byggeprojekter og netop har udgivet bogen How Big Things Get Done, som han har skrevet sammen med den amerikanske prisvindende journalist og forfatter Dan Garner.
De har gravet ned i 16.000 byggeprojekter og har fundet ud af, at 99,5 % af alle store byggeprojekter overalt i verden ender med at blive enten dyrere, forsinkede og/eller forringede.
– Vi har bygget huse i 10.000 år, og vi kan stadig ikke bygge et vandtæt tag på et supersygehus. Bilbranchen har kun eksisteret i godt 100 år, men har længe produceret vandtætte biler. Du kan endda køre 130 kilometer i timen på en motorvej i regnvejr, og bilen er stadig vandtæt. Prøv det med dit supersygehus. Det går ikke godt, siger han til Berlingske.
Byggepladserne skal se anderledes ud
Bent Flyvbjerg har boet i Storbritannien i et dusin år, er professor ved University of Oxford, professor i projektledelse ved IT-Universitetet i København og bliver i visse kredse kaldt ‘the world’s leading megaproject expert’.
Han har flere bud på, hvordan den nød skal knækkes, der igen og igen medfører avisoverskrifter med grimme ord som skandalebyggeri, forsinket, budgetoverskridelse, byggesjusk m.v.
Et af buddene er det helt oplagte modulbyggeri.
– Alt det, der går ind i et byggeri, skal produceres på fabrikker. Det er et kontrolleret miljø, hvor man kan gøre alt det, der får produktiviteten til at stige. Men vi laver ikke huse og bygninger på fabrikker, og derfor har vi ingen produktivitetsstigning i bygge- og anlægsbranchen, men det kunne vi nemt få, siger Bent Flyvbjerg til Berlingske og nævner i samme ombæring, at han sammen med den prisvindende arkitekt Frank Gehry arbejder på IT-baserede løsninger, hvor byggepladser erstattes af dedikere områder på byggepladserne, hvor man hurtigt og effektivt kan samle de fabriksproducerede elementer.
Frank Gehry er bl.a. kendt som arkitekten bag Guggenheim-museet i Bilbao. I Danmark står han bl.a. bag den masterplan, der har transformeret Sønderborgs havnefront.
Stram projektstyring i Helsingør
Under samtale med Berlingskes journalist var det overordentligt vanskeligt for Bent Flyvbjerg at nævne et specifikt, større byggeri, der er blevet færdigt til tiden og inden for budget. Det er også svært at finde, og på Dagens Byggeri var vi kort før julen 2022 da også ganske overraskede over at finde netop dét. I Helsingør. Og så et sundhedsbyggeri endda.
Her har bygherren – Helsingør Kommune – og totalentreprenøren Elindco kørt med en stram projektledelse for netop at kunne fange eventuelle fejl, inden de udvikler sig. Læs mere om projektet her.
Projektstyringen halter
Professoren er dog også godt klar over, at det ikke er nok ‘bare’ at bygge moduler på fabrikker. Der skal også specialister til, der kan finde ud af at styre projekterne. Ifølge Bent Flyvbjerg skal projektstyring handle om god forberedelse og korte tidsfrister og ikke kort forberedelse og ‘så retter vi op på fejlene, som de kommer’.
– Vi har ikke ordentlig uddannelse på det her område. En af grundene til, at jeg tog til Oxford, var, at Oxford besluttede, at nu skal vi have en uddannelse indenfor dette område på højt niveau. Folk ude fra havde kontaktet universitetet og sagt, at vi mangler simpelthen arbejdskraft, der kan det her, for der er ingen, der bliver undervist ordentlig i det, siger Bent Flyvbjerg til Berlingske.
Kan skære 30 % af byggeomkostningerne
Med intelligent projektstyring og mere modulært byggeri vurderer Frank Gehry og Bent Flyvbjerg, at man kan skære 30 % af byggeomkostningerne. Det kan forhåbentligt få især de offentlige bygherrer ud af busken. De store bygherrer skal ikke affinde sig med, at bygge- og anlægsprojekter som hovedregel overskrider både budgetter og tidsplaner, lyder det fra Bent Flyvbjerg:
– Den offentlige sektor skal simpelthen begynde at være en intelligent kunde til bygge- og anlægsbranchen. En intelligent kunde er ikke tilfreds med at købe andenrangsprodukter, hvor de får oplyst en pris, men så ender det med at koste 60 % mere i gennemsnit, og produktet bliver i øvrigt kraftigt forsinket, siger han til Berlingske.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';