Sund fornuft i Udbudsloven

Erhvervs- og vækstministeren ser frem til, at de mindre virksomheder får langt bedre muligheder for at få del i store projekter.
Vi sikrer, at de mindre og mellemstore virksomheder får bedre muligheder for at byde på de offentlige opgaver, som kommer i udbud, siger Troels Lund Poulsen. Foto: Jens Astrup.
Vi sikrer, at de mindre og mellemstore virksomheder får bedre muligheder for at byde på de offentlige opgaver, som kommer i udbud, siger Troels Lund Poulsen. Foto: Jens Astrup.

Det er lykkedes erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen at skabe flertal for en ny Udbudslov, der på mange områder skal gøre det lettere for ikke mindst mindre virksomheder at komme med i opløbet omkring offentlige opgaver:

– Loven er en udmøntning af et EU-direktiv, som i bund og grund sikrer, at de mindre og mellemstore virksomheder får bedre muligheder for at byde på de offentlige opgaver, som kommer i udbud. Vi lægger nemlig op til, at opgaverne skal udbydes i mindre dele for at sikre, at udbud ikke bliver så store, at en lang række virksomheder på forhånd udelukkes fra at kunne byde, forklarer ministeren over for Dagens Byggeri.

…. de mindre og mellemstore virksomheder får bedre muligheder for at byde på de offentlige opgaver, som kommer i udbud.

Troels Lund Poulsen Erhvervs- og vækstminister

Ikke nogen omgåelse

Han afviser, at der er tale om en omgåelse af den tidligere Licitationslov:

– Det er tvært i mod sund fornuft, der sikrer, at samfundet kommer til at spare mange penge og samtidig sikrer, at de små og mellemstore virksomheder får bedre muligheder for at byde og dermed skabe mere konkurrence. Der kommer klare regler og enkle modeller for, hvordan udbuddene skal være. Der kommer desuden klare regler om, at udbyder man alligevel et stort samlet udbud uden at dele det op i mindre portioner, skal man forklare det, siger Troels Lund Poulsen med henvisning til ‘følg-eller-forklar’ princippet.

Relateret indhold