MT Højgaard skal drive Thulebasen

Greenland Contractors og U.S. Air Force har indgået en kontrakt om drift af Thulebasen de næste seks måneder med option på forlængelse på yderligere op til et halvt år.
MT Højgaard skal drive Thulebasen det næste halve år med option på yderligere et halvt år. Foto: U.S. Air Force/David Buchanan.
MT Højgaard skal drive Thulebasen det næste halve år med option på yderligere et halvt år. Foto: U.S. Air Force/David Buchanan.

I fredags underskrev U.S. Air Force og Greenland Contractors en kontrakt om midlertidig drift af Thulebasen. Kontrakten gælder i seks måneder fra 1. oktober, og den indeholder en option på at forlænge perioden med op til yderligere seks måneder til 30. september 2016. Det oplyser MT Højgaard i en pressemeddelelse.

– Selvom det er som forventet, er det vigtigt for os, at kontrakten nu er på plads. Det giver vores mange medarbejdere på basen tryghed og arbejdsro i en periode, siger Peter Kofoed, adm. direktør i Greenland Contractors.

Selvom det er som forventet, er det vigtigt for os, at kontrakten nu er på plads. Det giver vores mange medarbejdere på basen tryghed og arbejdsro i en periode.

Peter Kofoed Adm. direktør, Greenland Contractors

Greenland Contractors, der ejes af MT Højgaard (67%) og det grønlandske selvstyre (33 %) deltog i 2014 i udbuddet af en ny kontrakt om drift og vedligeholdelse på Thule Air Base i Grønland. Dengang tabte man til Exelis Services, men efterfølgende blev der klaget over denne afgørelse, fordi Excelis Services mindede mistænkeligt om et til lejligheden oprettet skuffeselskab, der ikke opfyldte de oprindelige krav til nationale interesser. Klagemyndigheden i USA (Court of Federal Claims) fastslog sidenhen, at Excelis Services ikke kunne tildeles kontrakten.

Det er på denne baggrund, at den nye kontrakt med Greenland Contractors nu er underskrevet.

Relateret indhold