Formanden for Dansk Byggeri i Nordjylland, Knud Kristensen, der som omtalt forleden i Dagens Byggeri har vundet en sag ved domstolene mod Arbejdstilsynet, fortæller, at han gennem sine formandsår har fået et utal af henvendelser fra medlemmerne om, at Arbejdstilsynet har været på besøg og optrådt på en uhensigtsmæssig måde:
– Men ingen af virksomhederne tør stå frem, fordi de er bange repressalier i forhold til, at Arbejdstilsynet så vil udvise skærpet udkig med dem. Arbejdstilsynet har fået frie hænder til at gøre næsten, hvad det passer dem, fordi vi desværre stadig væk har arbejdsulykker på vores byggepladser. Men man bør sætte ind med dialog og samarbejde, hvor virksomhederne får at vide, hvad de skal gøre. Så kan Arbejdstilsynet, næste gang de kommer, og kravene ikke er opfyldt, udskrive en bøde, siger Knud Kristensen, der ved siden af sin entreprenørvirksomhed også er borgmester i Vesthimmerland Kommune.
Hvorfor skal det være virksomhedens ansvar, hvis medarbejdere ikke opfører sig ordentligt på deres arbejdsplads.
Formand Knud Kristensen Dansk Byggeri, Nordjylland
Test for stoffer
Samtidig foreslog han, da han var medlem af Folketinget, at når der sker en alvorlig ulykke, at der foretages en alkoholtest og en test for narkotika på den ulykkesramte:
– Hvorfor skal det være virksomhedens ansvar, hvis medarbejdere ikke opfører sig ordentligt på deres arbejdsplads. Men forslaget blev afvist. Det er en skandale, at Folketinget ikke på det område kommer virksomhederne i møde. Hvis man får fjernet alkohol og stoffer fra de danske byggepladser, vil der også opstå færre arbejdsulykker, slutter Knud Kritensen.