Som tidligere omtalt i Dagens Byggeri anvender næsten alle kommuner i meget høj grad arbejdsklausuler, når de laver kommunale udbud, og langt de fleste bruger også sociale klausuler for at sikre praktikpladser. Det viser en ny undersøgelse fra Kommunernes Landsforening.
Dele af byggesektoren har tidligere advaret mod klausulerne, men fra Dansk Håndværks direktør, Morten Frihagen, er budskabet:
Det er helt i orden, hvis man kræver, at den virksomhed, der har fået ordren af kommunen, overholder regler om løn og arbejdsbetingelser.
Morten Frihagen Direktør, Dansk Håndværk
– Det er ikke noget problem. Det er helt i orden, hvis man kræver, at den virksomhed, der har fået ordren af kommunen, overholder regler om løn og arbejdsbetingelser. På den måde bliver hovedentreprenøren givetvis mere omhyggelig med at vælge ordentlige virksomheder, der ikke spekulerer i udenlandsk arbejdskraft til alt for lave lønninger, forklarer han.
Rigtig fornuftigt
Med hensyn til sociale klausuler om at tage lærlinge siger Morten Frihagen, at det krav også er til at leve med for virksomhederne.
– Det er jo de små og mellemstore virksomheder, der trækker læsset med at uddanne den kommende arbejdskraft. Så for langt de fleste er det ikke noget problem. Og hvis kravet også gælder hovedentreprenøren, så kan det være med til at få flere af de store virksomheder i gang, mener Morten Frihagen, der især glæder sig over, at kommunerne i stigende grad også afsætter ressourcer til at kontrollere, om kravene også efterleves.
– Det lyder da rigtig fornuftigt. På den måde kan vi forhåbentlig undgå nogle af de sager, der har været på store byggepladser de senere år, hvor det viser sig, at udenlandsk arbejdskraft ikke har arbejdstilladelse, ikke får overenskomstmæssig løn eller ikke betaler skat og moms. Så det er fint, at kommunerne holder øje med, hvad der foregår, siger Morten Frihagen.
Eget initiativ
Dansk Håndværk har selv indført bestemmelser om, at medlemmernes udenlandske underentreprenører og ansatte skal aflønnes og arbejde efter overenskomsten regler.
Og den bestemmelse tages meget alvorligt i forhold til at kunne være medlem af Dansk Håndværk. Dermed sikres det, at hovedentreprenører roligt kan vælge blandt de virksomheder, der er organiseret på arbejdsgiversiden i Dansk Håndværk.