Friluftsskolen hædret med Farveprisen 2021

Arbejdet med en større renovering af specialinstitutionen Friluftsskolen har imponeret brugerne.
Farvesammensætningerne på friluftsskolen har sendt Farveprisen 2021 til København. Pressefoto.
Farvesammensætningerne på friluftsskolen har sendt Farveprisen 2021 til København. Pressefoto.

På Samosvej i København ligger den bygning, som netop har vundet årets udgave af Danske Malermestres konkurrence: Farveprisen 2021.

Navnet er Friluftsskolen – en specialfritidsinstitution, som er en del af Skolen Ved Sundet. Og renoveringen af samme har virkelig imponeret brugerne, forklarer arkitekt Berit Torup i Malermestrenes blad.

– Eleverne og lærerne sagde ved opstarten (af renoveringen red.), at de var kede af at bo i et museum – i dag er de stolte over det historiske. Og de spørger om farvekoderne til KEIM-malingerne, fordi de selv vil male med farverne derhjemme, lød det blandt.

Pris for arbejdet

Nu er brugernes anprisninger sjældent nok, men arkitekterne Nøhr & Sigsgaard Arkitektfirma, farvegrafiker Caroline Krag samt farvearkæolog Anne Simonsen

Har også scoret højst hos dommerkomiteen. Det betyder, at de hver især skal dele prisen på 150.000 kroner.

Såvel Friluftsskolen som Skolen ved Sundet er tegnet af arkitekten Kaj Gottlob og opført i 1938.

Kaj Gottlob lod sig tidligt inspirere af Le Corbusier og funktionalismen i såvel streg som farve. Og Friluftsskolen er et af de bedste eksempler på denne retning. Moderne i sit udtryk såvel som i sine farver, og helt anderledes end hvad man ellers så på den tid.

Set historien i øjnene

Og prismodtagerne har netop under deres arbejde med renoveringen af den gamle skole evnet at føre tankerne bag Kaj Gottlobs modernistiske og oprindelige farvesætning frem til nutiden, lyder det fra priskomiteen.

Gymnastiksalen fra 1938 opdateret til 2021.
Gymnastiksalen fra 1938 opdateret til 2021.

Nænsomt og med blik for detaljerne – farve for farve, rum for rum – har de arbejdet med renoveringen og skabt en forbindelse mellem fortid og nutid.

Farveprisen er indstiftet af Danske Malermestre og Kirsten og Freddy Johansens Fond. Det er 15. gang, den uddeles.

Prisoverrækkelsen finder sted mandag 23. august mellem klokken 15 og 16 på Friluftsskolen, Samosvej 52, 2300 København S.

Arkitekten Kaj Gottlob har blandt mere tegnet Universitetsparken i København for Københavns Universitet, Lukaskirken i Aarhus, Danske Studenterhus i Paris samt Brorfelde-observatoriet ved Tølløse.

Relateret indhold