Fængselsstraf til V2C-partner

Den tidligere partner i konkursramte V2C har fået fængselsdom i Københavns Byret i sag om returkommission på milliardprojekt.
Ubetinget fængsel til Lars Blaaberg. Foto: Colourbox.
Ubetinget fængsel til Lars Blaaberg. Foto: Colourbox.

Lars Blaaberg er i byretten blevet idømt en fængselsstraf på ét år tre måneders ubetinget fængsel i bestikkelsessagen, hvor han som partner i bygherrerådgiveren V2C forsøgte at få penge under bordet fra PFA-projektet Redmolen, nu Nordø.

Det skriver DR.

Den opsigtsvækkende sag kom frem, da Pihl & Søn gik til bygherren PFA, efter V2C-partneren havde forsøgt at score såkaldt returkommission på milliardprojektet fra konsortiet med Pihl & Søn i spidsen, hvis de ville vinde kontrakten på 700 millioner kroner.

Vi har lavet et overblik over sagen, hvor der fortsat er tre andre sigtede.

Relateret indhold