Håndværkeren kan få fremskudte mødelokaler hos Stark

Byggemarkedskæden vil med nyt tiltag forsøge at forbedre og forenkle håndværkerens dialog med slutkunden.
Kunderne og håndværkerne hos Stark i Skanderborg, Risskov og Sønderborg har fået mulighed for at byde deres kunder på en kop kaffe og mødelokaler, når projektet skal løbes i gang og materialerne til renoveringsprojektet skal vælges. Pressefoto.
Kunderne og håndværkerne hos Stark i Skanderborg, Risskov og Sønderborg har fået mulighed for at byde deres kunder på en kop kaffe og mødelokaler, når projektet skal løbes i gang og materialerne til renoveringsprojektet skal vælges. Pressefoto.

Byggemarkedskæden Stark har lanceret et pilot-projekt, hvor håndværkerne i tre af landets Stark-forretninger kan låne mødelokaler, når et projekt skal løbes i gang med kunderne eller der skal gøres status.

Tiltaget findes i første omgang i Sønderborg, Risskov og Skanderborg, og bliver det en succes, vil Stark se nærmere på, om det kan rulles ud i hele landet.

– Når vi på forsøgsbasis begynder at låne mødelokaler ud, er det fordi vi er ved finde ud af, på hvilke andre måder, vi bedst muligt kan gøre det nemmere at være håndværker. I dag står Stark for leverancerne af materialer fra forretningen, direkte på byggepladsen, eller med vores nye RAW fremskudte håndværkerbutikker, hvor kunderne har deres personlige butik. Men vi skal blive klogere sammen med håndværkerne på, hvordan byggeriet bliver mere effektivt, og det gør man bedst ved afprøve idéerne, forklarer marketingchef Mads Aagaard Jensen, Stark.

Håndværkernes egen idé

Idéen med mødelokalerne opstod, fordi mange håndværkere allerede sender kunderne forbi for fx at kigge på materialer. Nu vil Stark undersøge, om muligheden for at holde møderne giver mere værdi for håndværkerne og deres kunder.

– Især de små og mellemstore håndværker-virksomheder har nogle daglige udfordringer, som vi én for én sætter fokus på at hjælpe med at løse. Det kan i princippet være alt fra fyraftensmøder om ny lovgivning, til hvordan bæredygtigt byggeri udvikler sig eller gode råd til drilske storformatsfliser. Det handler om, at vores service og rådgivning skal bakke op om vores kunders forretning så smart som muligt. Hvis vi gør det rigtig, så skal håndværkerne bruge vores størrelse og styrke til at vækste deres egen forretning, siger Mads Aagaard Jensen.

Han understreger, at Stark løbende ser på de indsatser og services, kæden tilbyder, men at man naturligvis er åben for at se på andre af kundernes hverdagsudfordringer.

Relateret indhold