Årets sværeste opgave: At kondensere et helt år ned til nogle enkeltstående højdepunkter.
Det er en ubarmhjertig opgave, når ens darlings skal tilsidesættes. Jeg har valgt at tage afsæt i to af byggeriets tunge dagsordener, der gennem flere år har fået stor opmærksomhed, og en lille ny trend, som kan vokse sig stor, og få afgørende betydning for, hvordan branchen i fremtiden vil debattere og formidle alt fra bygningskultur til byggeriets rammebetingelser.
First world sustainability
I en årskavalkade 2018 er det svært at komme uden om det bæredygtige byggeri. På godt og ondt er det en dagsorden, som fylder. Branchen har i løbet af ingen tid fået sat turbo på den grønne omstilling, og kan i dag levere bæredygtige løsninger, materialer og endda nøglefærdigt certificeret bæredygtigt byggeri til kunderne.
Jeg gik ind i 2018 med et lidt anstrengt forhold til branchens fortolkning af det bæredygti-ge byggeri. ‘Vi bygger bæredygtigt, siger branchen, men kan det passe, at vi skal give FN’s klimapanel et ring og højtideligt meddele, at vi i Danmark har opskriften på fremti-dens byggeri? ‘Nej nej’, er svaret, for vi kan blive meget bedre. Men, nå! Hvordan kan noget blive mere bæredygtigt, og hvordan vil branchen forklare mig det som forbruger? Er DK-versionen af bæredygtigt byggeri ikke blot en ‘first world sustainability’, med korrekt afstemt lysindfald, ren luft og adgang til grønne arealer i baghaven, men bygget med alt for mange kvadratmeter, alt for mange materialer og en livslang drift, der fortærer alle bæredygtige tiltag? Jeg har i årets løb generet mange med min uvidenhed om bæredyg-tigt byggeri, stillet mange spørgsmål, og fået mange svar. Mere om det senere.
Rekruttering
Igen i 2018 har den manglende søgning mod erhvervsuddannelserne været det gen-nemgående tema. Det er ‘mors skyld’, at de unge fravælger erhvervsuddannelserne, det ved vi alle, eller gør vi? Tænketanken DEA har gennem de seneste år arbejdet på at udrede, hvad der driver de unges uddannelsesvalg. Konklusionerne fra DEA’s analyse har givet branchen et unikt arbejdsgrundlag for fremtidige initiativer, der skal øge de un-ges interesse for erhvervsuddannelserne. Og resultaterne fra DEA viser, at mor kan sænke skuldrene en smule, hun er ikke længere alene ansvarlig for de unges uddannel-sesvalg.
DEA peger på, at interesser, relationer og manglende vejledning er afgørende paramet-re, når de unge skal vælge uddannelse, og endelig viser undersøgelsen, at de unge i udskolingen ikke føler sig klar til at vælge en uddannelse som håndværker. Det føles skræmmende at tage et så identitetsskabende valg så tidligt i livet.
Men hvad så? Når drengene ikke er klar til at vælge en erhvervsuddannelse, hvor skal vi så rekruttere fremtidens håndværkere?
Boss Ladies
Et af svarene kommer måske fra foreningen Divers, og projektet Boss Ladies. ‘Piger går i gymnasiet, drenge skal ud på byggepladsen’, men hvorfor det? Hvorfor har branchen blikket så stift rettet mod drengene i udskolingen, når de søsætter nye rekrutteringsinitiativer? Det er så rigtig set af Divers, når de med Boss Ladies udfordrer vores stereotype opfattelse af, hvem der kan svinge en murerske. Drengene alene kan ikke dække det stadigt stigende behov for faglært arbejdskraft, og kan vi få flere piger til at vælge byggefagene, vil det være en kæmpe gevinst for alle.
Og når nu vi er i gang med at udfordre vores lidt fastlåste opfattelse af, hvor vi i fremtiden skal rekruttere unge til håndværksfagene, så kunne vi måske rette fokus mod gymnasierne. Jeg er overbevist om, at vi i 2019 vil se flere initiativer, der er målrettet den store gruppe studenter, der ikke bruger deres eksamen til at komme videre i arbejdslivet. Ca. otte procent af alle studenter har ikke anden uddannelse end studentereksamen. Alle vil vinde, branchen, samfundet og ikke mindst de unge, når vi finder den model, der kan få denne gruppe unge aktiveret.
Og bæredygtighed, hvad med det?
Tilbage til alle mine spørgsmål om bæredygtighed. BARK Rådgivning er netop i disse dage, ved at lægge sidste hånd på de første afsnit til podcastserien Bygtropolis, der er en ny podcast om og til det byggede miljø. Podcast er et uprøvet medie i vores branche, men mediet kan være platformen, der åbner muligheden for at stille skarpt på de store spørgsmål og svar i byggeriets verden. I de første 6 afsnit tuner BARK ind på bæredyg-tighed, med mig som Spørge Søren. Og jeg får svar på tiltale fra en branche, der er klar til at tage udfordringen op. De ved, at de er milevidt fra det endelige mål, men de ved også, at der ikke er tid til at vente. En bæredygtig omstilling kan ikke realiseres uden en massiv indsats fra byggebranchen. Og det kalder på en kæmpe respekt, at en samlet branche af egen kraft har kæmpet for at få en frivillig bæredygtighedsklasse ind i byg-ningsreglementet.
Så på med handsken. Der er bæredygtighed, der skal forfines, unge der skal motiveres og podcast, der skal produceres og lyttes til. Jeg glæder mig til 2019.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';