Store udfordringer kræver brancheinitiativer

BLOG: Nedrivning bliver ofte set som et nødvendigt onde i renoveringsprojektet og bliver derfor ikke altid prioriteret tilstrækkeligt i projektering og planlægning af projektet.
Signe Mehlsen er konsulent i Videntjenesten om arbejdsmiljø for bygherrer og rådgivere.
Signe Mehlsen er konsulent i Videntjenesten om arbejdsmiljø for bygherrer og rådgivere.

Om Renovering på dagsordenen

  • Dagens Byggeri samarbejder med de 12 partnere bag “Renovering På Dagsordenen”. Jævnligt vil vi derfor bringe blogindlæg fra www.renoveringpaadagsordenen.dk og på den måde sætte fokus på den nødvendige diskussion om renovering af vores bygningsmasse.
  • De 12 partnere er:
  • – GI Grundejernes Investeringsfond
  • – Bygherreforeningen
  • – Realdania
  • – Dansk Byggeri
  • – NCC
  • – MT Højgaard
  • – Danske Ark
  • – COWI
  • – Konstruktørforeningen
  • – FRI Foreningen af Rådgivende Ingeniører
  • – Ingeniørforeningen IDA
  • – Akademisk Arkitektforening

Byggeriets Arbejdsmiljøbus og Videntjenesten om arbejdsmiljø afholdt i 2016 en workshop om nedrivning i Kolding Kommune. Workshoppen henvendte sig hele værdikæden og omhandlede forundersøgelser, krav og beskrivelser i udbudsmaterialet, samt opfølgning under udførelsen.

Drøftelserne viste, at både bygherrer, bygherrerådgivere, miljørådgivere, entreprenører og nedrivere oplever, at der er langt mellem nedrivningsprojekter, hvor alle aktører gør, hvad de skal rent arbejdsmiljø- og miljømæssigt, selv om det kan have store konsekvenser for den enkelte ansatte og miljøet.

Det er for eksempel ikke ukendt, at der dukker miljøfremmede stoffer som asbest og PCB op efter udbud at miljøsaneringen er ikke afgrænset fra selve renoveringen, eller at der opstår konflikter mellem bygherre, miljørådgivere og nedrivere om reglerne for på miljø- og arbejdsmiljøområdet.

Alt for ofte er forundersøgelserne utilstrækkeligt, og derfor er det først, når håndværkerne går i gang, at de miljøfremmede stoffer blotlægges. Det fører til eksponering af den enkelte ansatte og miljøet, fordi man ikke har kunnet planlægge arbejdsprocessen. Og det giver også anledning til en række konflikter mellem bygherrer, rådgivere og entreprenører omkring håndteringen, tidsplanforsinkelser og ikke mindst økonomi. Når først sådanne konflikter er opstået, så er det vanskeligt at få samarbejdet på ret køl igen.

Når håndteringen af de miljøfremmede stoffer ikke er overvejet under projekteringen og problemets omfang ikke beskrevet i udbudsmaterialet, så fører det til hovsaløsninger under udførelsen. Affaldet bliver ikke håndteret korrekt, entreprenøren får ikke de rigtige folk på sagen, og arbejdet bliver ikke afgrænset fra andet arbejde på renoveringsprojektet, da der ikke er taget højde for det i tidsplanen.

Byggeriets Arbejdsmiljøbus er flere gange blevet bedt om at mægle i sager, hvor man fejlagtigt har troet, at grænseværdierne for affald (miljø) kan bruges til at definere de arbejdsmiljømæssige foranstaltninger. Eller man prøver at bøje reglerne om grænseværdier ved at lave nogle beregninger af eksponeringen, for eksempel af PCB. Igen og igen må det fastholdes, at hvis der er konstateret miljøfremmede stoffer, så skal der arbejdsmiljømæssige tiltag til. Det gælder både personlige værnemidler, men også kollektive foranstaltninger såsom afgrænsning fra andet arbejdet, sluser mm.

Vi er nødt til at have alle aktører i værdikæden til at tage nedrivning seriøst og overholde hver deres ansvar, så der bliver taget de nødvendige valg og beslutninger på de rigtige tidspunkter.

Behov for branchefokus

I Videntjenesten om arbejdsmiljø for bygherrer og rådgivere ser vi et behov for et øget branchefokus, hvis byggeriet skal disse problemer til livs. Der skal blandt andet større fokus på projektering og planlægning af nedrivningsprojekter som en selvstændig del af byggeprocessen.

Videntjenesten etablerer derfor nu et netværk for praktikere om nedrivning sammen med Videncenter for Håndtering og Genanvendelse af Byggeaffald (VHGB), Bygherreforeningen, Dansk Byggeris sektion for Nedrivning og Miljøsanering og Foreningen for byggeriets samfundsansvar.

Netværket har til formål at sikre en mere helhedsorienteret nedrivningsproces, hvor al lovgivning tages i betragtning, og alle aktører samarbejder om processen. Netværket vil afdække udfordringerne i nedrivningsprojekter og pege på løsninger, der virker i praksis hos de enkelte aktører i de enkelte faser.

Det nye netværk er åbent for alle interesserede, og hvis du også synes, at nedrivningsprojekter fortjener mere fokus, så læs mere om netværket og tilmeld dig til første møde her.

Se flere blogindlæg her.

Relateret indhold