På DTU stræber nyt træbyggeri 6 etager op mod himmelen

Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby, DTU, er på en række områder helt fremme i skoene, når det gælder bæredygtighed. Ikke kun rent forskningsmæssigt, men også når det f.eks. gælder det byggeri, der opføres på Campus, som området kaldes i daglig tale. Ben Kahn, der er bygherrechef i Campus Service, som har til opgave at udvikle DTU’s bygningsmasse, arealer og faciliteter, fortællernemlig, at målet er en tredobbelt DGNBcertificering af både bygningerne, driften af disse og for hele Campus-området som sådan (plancertificering).

Campus Service skal sikre forskere, øvrige ansatte og studerende de bedst mulige fysiske arbejdsforhold, og på den konto tæller bæredygtigheden højt. Målet for det nye Climate Challenge Laboratory, der slår dørene op i sommeren 2024 og som nu skyder op af jorden, er to certificeringer, nemlig DGNB Guld samt DGNB Hjerte, der er en certificering med fokus på de sociale aspekter,man ønsker at tilbyde brugerne af bygningen. Den nye bygning B313 på Fysikvej kommer således også til at rumme biodiversitetstiltag i form af et grønt bælte af hængende haver på facaden.

En af landets højeste træbygninger

Ifølge projektleder Nicolai Brogaard Bredal- Jørgensen bliver der desuden tale om en af landets højeste træbygninger. Eller i hvert fald delvist. Udfordringen ved at opføre en bygning, der kommer til at rumme ekstremt følsomme måleinstrumenter og meget kraftigemikroskoper, er nemlig høje krav til vibrationsfri områder. Derfor er hele bygningens fundament og etagerne med laboratorierne ibygningens nordlige del støbt i beton, mens den sydlige del, der rummer kontorer, atrium, mødelokaler og seminarrum, er opført i træ.

– Selv om vi ikke kan prale af at få landets højeste bygning i træ, får vi den højeste kombinerede kontor- og laboratoriebygning, som altså er delvist opført i træ. Kontordelen på seks etager er således opført hovedsageligt i lineært lamineret limtræ i den lodrette del af konstruktionen og Cross Laminated Timber (CLT) for så vidt angår devandrette etagedæk, siger Nicolai Brogaard Bredal-Jørgensen.

Brandmæssige udfordringer i træ

Begge typer af konstruktionstræ er leveret af CLT Danmark i Skovlunde, der har specialiseret sig i konstruktionstræ til byggeindustrien, fortæller Nicolai Brogaard Bredal-Jørgensen og tilføjer, at en af de dele af konstruktionen, der – noget overraskende – har givet det største bæredygtighedsaftryk, er den massive hovedtrappe op til 6. sal. Den har rent CO2-mæssigt givet et kæmpe løft i forhold til, hvis den var opført i stål eller beton. Sammen med kravene til vibrationsfri laboratorier oplever man imidlertid også etandet område i byggeriet, hvor træ har en begrænsning. Nemlig når det gælder etablering af flugtvejstrapper. Derfor er der etablereten kerne af beton, hvor disse trapper er placeret.

Bygherrechef i Campus Service, Ben Kahn, siger: – Skulle der opstå brand, rulles brandgardiner ned, og adgangen til trætrappen spærres, så på det punkt har vi fortsat en udfordring.

Til gengæld kan han berette om en klar fordel, når der bygges i træ, nemlig den hastighed hvormed det er muligt at lade byggeriet skyde i vejret. Hovedentreprenør på opgaven er MT Højgaard, og her opstod der mere eller en mindre konkurrence om, hvilken afdeling der var hurtigst, beton- eller tømrerafdelingen. Således var betonafdelingen 14 dage om at opføre en etage i beton, mens tømrerafdelingen kunne klare det på 4 dage.

Som at arbejde med byggeklodser

Han fortæller videre, at alt det træ, der er leveret af CLT Danmark, ankom som præfabrikerede elementer. Alt inklusive søjletoppe var således monteret fra fabrikken, så det var næsten som at arbejde med byggeklodser. Rent teknisk var der altså tale om en massivtidsbesparelse, så selv om det er det første CLT-byggeri, MT Højgaard er involveret i, naturligvis med kyndig vejledning fra CLT Danmark, kan man sagtens forestille sig, at det ikke bliver det sidste. Derfor lægges der i forbindelse med opførelsen af byggeriet vægt på en maksimal grad af vidensdeling parterne imellem.

– Det er noget, vi som bygherre naturligvis bakker op om, for vi vil meget gerne blive klogere på de muligheder, der ligger i fremtidens træbyggeri. Blandt andet skal vi kigge nærmere på, om vi på sigt kan brandsikre i træ i stedet for at anvende gips. Det er ikke noget, der er en entydig holdning til, men det er noget, man kigger på i forhold til nye muligheder for at overholde bygningsreglementet, siger Ben Kahn videre.

Et meget markant, visuelt udtryk

Selv om træ er et smukt materiale, dækkes blandt andet lofterne, så man altså ikke kan se dem. Når man går rundt og kigger på byggeriet, kan man dog ikke undgå at blive imponeret over de samlinger i søjlekonstruktionen, der er synlige. Den rummer nemlig såvel lodrette søjler som diagonale søjler, der er med til at stabilisere bygningen. Når vi når op i de dimensioner, der er tale om her, forvandler træ sig til et meget imposant materiale, der på smukkeste vis er med til at skabe et meget markant, visuelt udtryk. Det skal dog nævnes, at der i stue- og kælderplan er nogle få stålsøjler til at optage en del af lasten fra bygningen.

– Endnu en kvalitet ved bygningen er, at den er fremtidssikret. Den er født som Climate Challenge Laboratory, men uden nødvendigvis at vi kender det præcise indhold og de funktioner, den kommer til at rumme. De forskellige institutter på Campus har kunnet byde ind på lokaliteter, men der er ikke nogen, der siger, de skal være her permanent. Over tid kan der meget vel blive tale om udskiftning, og derfor er bygningen designet til nemt at kunne ændres, det man kalder for Design for Disassembly, fortæller Ben Kahn.

Har arbejdet i fuld 3D BIM-model

Bygningen er forsynet med 3 ventilationsanlæg, men der er allerede gjort plads til et mere, lige som der er mulighed for helt problemfrit at udvide fra 1 til 2 blandesløjfer. Med henblik på at kunne opfylde ønsker til ændring, har aktørerne i forbindelse med projektet arbejdet i en digital BIM-model, hvor alle har kunnet se alting i 3D. Når man erfarer, at bygningens facade bliver i aluminium, er det imidlertid helt naturligt at spørge, hvorfor man ikke har overvejet en facade i træ. Det har Nicolai Brogaard Bredal-Jørgensen en meget naturlig forklaring på:

– Vi har skam overvejet en facade i træ, men i den forbindelse havde vi nogle drifts- og vedligeholdelsesmæssige overvejelser, som gjorde, at vi ikke kunne nå i mål på det punkt. Desuden havde vi et ønske om, at denne bygning skulle have samme udtryk som nabobygningen. Der er dog ikke nogen tvivl om, at bygning B313 bliver en af de sidste, hvor kommer til at arbejde med en aluminiumsfacade, forklarer projektlederen, der er glad for, at nogle af de bekymringer, byggebranchen har i forbindelse med byggeri i træ, f.eks. fugt, med dette projekt er manet grundigt i jorden