En gravemaskine tjener sig hjem på én entreprise og står stille efter den næste. En lift bliver købt til en facadeopgave og så aldrig brugt igen. Tre containere med overskydende vinduer bliver kørt tilbage på pladsen, fordi bygherren ændrede specifikationen.
Det er velkendte situationer i en branche, hvor behovet skifter fra projekt til projekt. Det mindre velkendte er, hvad det koster. Materiel, der ikke er i drift, binder plads, kapital og forsikring, og det taber værdi hver måned det står.
Hos Klaravik kan man se, at flere virksomheder er begyndt at behandle det som en driftsopgave frem for en oprydningsopgave.
– For nogle år siden ringede virksomhederne til os, når de lukkede ned eller skiftede hele maskinparken. I dag ringer de, når de har afsluttet et projekt. Det er en helt anden type samtale, og den kommer meget oftere, fortæller Alex Povlsen, salgschef i Klaravik.
Fra maskine til restparti
Klaravik er en online auktionsplatform for professionelt brugt materiel, og i byggeriet dækker det typisk tre kategorier: entreprenørmaskiner, byggepladsudstyr og overskudsmateriel. Alt fra en teleskoplæsser til en skurvogn til 400 kvadratmeter overskydende gulv.
Det hele kan sælges gennem den samme kanal. Man skal ikke finde ét sted til maskinen, et andet til skurvognen og et tredje til gulvet.
Køberne sidder klar
Klaravik har mere end 150.000 registrerede budgivere, hvor en lang række er udenlandske. Det betyder, at en gravemaskine i Nordjylland kan blive solgt til en køber i Polen, mens en skurvogn bliver købt af en entreprenør 20 kilometer væk.
– Sælgeren skal reelt kun tage én beslutning: at objektet skal sælges. Så kommer vi ud, fotograferer, beskriver, markedsfører, kører auktionen, håndterer betaling og papirarbejde. Der er ikke et led, hvor de skal ind og løse noget selv, siger Alex Povlsen.
En entreprenør, der har vundet en opgave med et andet maskinbehov end det, han har stående, kan købe ind til opgaven i stedet for at investere i nyt.

En del af ESG-rapporten
Byggeriet står for en betydelig del af Danmarks samlede materialeforbrug og klimaaftryk, og dokumentationskravene bliver ikke mindre. Det gør handlen med brugt materiel til mere end en økonomisk beslutning.
Når en funktionsdygtig maskine skifter ejer og fortsætter i drift, bliver den tekniske levetid udnyttet, og der bliver ikke produceret en ny. Det samme gælder de materialer, der ellers ender på lager, i containeren eller som nedskrivning.
Effekten varierer med transport, restlevetid og hvad købet erstatter. Men grundregnestykket flytter sig ikke. Den energi og de ressourcer, der er lagt i et produkt, er allerede brugt. De bliver kun udnyttet, hvis produktet bliver brugt videre.
– Vi hører oftere, at cirkularitet skal kunne dokumenteres, ikke bare beskrives. Et salg af brugt materiel er konkret. Der er et objekt, en ny ejer og en dato, slutter Alex Povlsen.
Én markedsplads, to retninger
For den enkelte virksomhed er værdien enkel nok. Det, der ikke længere skaber værdi hos dem, kan gøre det hos den næste. Og det, de mangler til næste opgave, står måske allerede på en plads i Danmark og venter på et bud.
Klaraviks rolle er at samle de to sider: virksomhederne, der har maskiner, udstyr og materialer, de vil videre med, og virksomhederne, der er klar til at sætte dem i arbejde igen.
Se mere her: https://www.klaravik.dk/

