Rådgivervirksomhedens Niras har gået regnskabet for 2025 igennem og kan konstatere, at både indtjeningen og omsætningen stiger.
Selv om flere af virksomhedens markeder i årets løb blev ramt af svagere konjunkturer og stigende geopolitisk usikkerhed, har en stærk udvikling i den norske forretning og i den danske byggeriforretning drevet udviklingen frem.
Egenproduktionen steg til 2,8 mia. kr., svarende til en vækst på 6,5 pct., mens EBITA voksede fra 158 mio. kr. til 174 mio. kr. Samtidig forbedrede rådgivningskoncernen sit cash flow markant, så de frie likvider ved årets udgang nåede 0,7 mia. kr.
– Vi er både stolte af og glade for, at det er lykkedes os at løfte såvel top- som bundlinje i et år, hvor markedsudviklingen har været mere negativ, end vi forventede ved årets begyndelse, siger adm. direktør Carsten Toft Boesen.
Life science, bæredygtighed og udviklingsbistand har været ramt svage konjunkturer, hvor virksomheden ellers ser markedsmuligheder.
Niras forventer vækst og flere ansatte i 2025 – trods stor geopolitisk usikkerhed
– Det har givet modvind i dele af forretningen og betydet, at vi i løbet af året har måttet gennemføre kapacitetstilpasninger. At vi samtidig leverer vækst i omsætning og indtjening viser, at NIRAS både er robust og agil i et marked i forandring, siger Carsten Toft Boesen.
Niras lægger også til grund, at de har arbejdet med målrettet at styrke virksomhedens finansielle fundament sammen med en kommerciel udvikling.
Indsatsen har medvirket markant til at løfte NIRAS´ frie likvider, som ved årets udgang udgjorde 0,7 mia. kroner.
– Gennem en målrettet indsats på tværs af organisationen har vi frigjort likviditet, der hidtil har været bundet i arbejdskapital, og dermed styrket vores samlede finansielle position. Det giver et solidt fundament for fortsat at investere i både strategisk udvikling og opkøb, siger finansdirektør Ann-Sofie Østberg Bjergby.
Sidste regnskabsår for direktøren
Regnskabsåret 2025 markerer også en anden stor milepæl for Niras. Det er nemlig sidste regnskabsår med Carsten Toft Boesen ved roret.
Efter 40 år i virksomheden og 25 af disse år som adm. direktør takker han af.
– Det har været et privilegium at få lov til at være en del af NIRAS gennem så mange år. Vores styrke har altid været vores medarbejdere, vores faglighed og vores evne til at samarbejde – både internt og med vores kunder, siger han og fortsætter:
Stopper som CEO i Niras: ”Det har været et kæmpe privilegium”
– Det giver mig stor tillid til virksomhedens fortsatte udvikling. Samtidig er jeg meget tryg ved at give stafetten videre til Jens, som gennem mange år har været en central del af NIRAS’ ledelse og udvikling.
Jens Brandt Bering overtager posten fra 1. april. Og ser ud til at overtage en stabil virksomhed med gode udsigter til endnu et godt regnskabsår i 2026.
– Vi går ind i 2026 med et godt momentum i forretningen. Efter et år med mere uforudsigelige markeder er det særligt vigtigt at stå på en bred og robust projektportefølje, siger han og slutter:
– Samtidig ser vi, at efterspørgslen efter rådgivning i stigende grad drives af nogle meget store samfundsopgaver – ikke mindst klimatilpasning, udvikling af robust infrastruktur og den grønne omstilling.
