Det Kongelige Palæ ved Roskilde Domkirke skal under ombygning. Fra 2028 skal det være et verdensarvscenter.
Lauritz de Thurahs palæ, som det også kaldes, opkaldt efter arkitekten bag Det Kongelige Palæ, skal med sit ikoniske barokkiske udtryk gennemgå nænsomme forandringer og tilpasninger, ifølge Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke, Romu.
– Det her er en meget vigtig milepæl i forhold til vores ambitioner om at opføre et verdensarvscenter i verdensklasse i forbindelse med Roskilde Domkirke, siger bestyrelsesformand Morten Langager i Romu, og fortsætter:

– Vi får i Cobe en solid samarbejdspartner, som er med til at sikre, at verdensarvscenteret i Lauritz de Thurahs palæ bliver imødekommende, varmt og rummeligt for gæster fra både ind- og udland.
Store teams kæmper om Verdensarvscenter ved kendt domkirke
Artikektvirksomheden Cobe har nemlig vundet udbuddet og skal føre pennen, de gamle lokaler skal gøres til et moderne besøgscenter.
Sammen med Cobe skal også Arcgency, Drachmann Arkitekter, Artelia og landskabsarkitekt Niels Mellergaard bidrage til renoveringerne.
Et levende verdensarvcenter
Et byggeprojekt i den skala og på en bygning af så historisk stor relevans for det danske samfund er naturligvis ikke gået ubemærket hen.

Kulturministeren har også udtalt begejstring for projektet. Han bruger nyheden til at slå to streger under kirkens store betydning for den danske kultur.
– Nu kan man få et bedre indtryk af de oplevelser, der venter om et par år. Roskilde Domkirke har en helt unik rolle i danmarkshistorien, der ligesom Domkirkens spir hæver sig højt over byen og fjordlandskabet. Domkirken giver et enestående overblik over danmarkshistorien og 800 års europæisk arkitekturhistorie, siger Jakob Engel-Schhmidt.

Begejstringen for, at projekt nu får ben at gå på, deles naturligvis også af arkitektvirksomheden Cobe, der har en klar vision for Det Kongelige Palæ.
Verdensarvscenter henter udstillingsleder fra Bark
– Vores ambition er at sikre, at Roskilde Domkirke forbliver relevant, som et sted med enestående værdi for både nutidige og fremtidige generationer, siger Dan Stubbergaard og fortsætter:
– Vi ønsker at skabe et levende verdensarvscenter, der bliver en aktiv del af byens hverdag og kulturelle liv, med Roskilde Domkirke som naturligt omdrejningspunkt.
Verdensarvscenteret skal kunne forene de historiske rammer med et moderne besøgscenter. Og skabe forståelse for og kendskab til vores fælles historie.
