I hele verden har mennesker bygget deres boliger og byer helt ud til kysterne. I så høj en grad, at 40 procent af jordens befolkning lever under 100 kilometer til en kyst.
Men med klimaforandringernes stigende temperaturer er kystnære boliger og byer mere udsatte. Havene stiger, orkaner og storme sker hyppigere, og oversvømmelser spiller en stadig større rolle globalt.
Derfor er konklusionerne i et nyt studie fra Københavns Universitet måske så ikke overraskende.
Forskerne finder, at hele 56 % af de kystnære regioner på verdensplan rykker ind i landet. 28 % forbliver stabile. Men der er også 16 %, som rykker længere mod kysterne.
Finansiering af stormflodssikring halter – dét skal disse råd ændre på
– Mere end halvdelen af verdens kystregioner bevæger sig væk fra kystlinjen, med Afrika (67 %) og Oceanien (59 %) i spidsen for tilbagetrækningen. I dele af Asien og Sydamerika fortsætter mange samfund imidlertid med at udvide sig mod kysten, forklarer medforfatter Dr. Shengping Ding fra Institut for Geovidenskab og Naturressourceforvaltning ved Københavns Universitet.
Landenes økonomi dikter tilpasningen
Selvom vi generelt rykker væk fra kysterne, er der store forskelle i landenes ageren på området. En såkaldt tilpasningskløft – som er økonomisk bestemt.
Lande med middelindkomst fører an i deres ryk væk fra kysterne.
Det skyldes formentlig, at der er råd til at flytte regionerne og sikre sig mod fremtidens voldsommere vejr, mener forskerne.
Omvendt forholder det sig med både lande med lav- og højindkomst. De fastholder i langt højere grad byernes placering ud til kysterne.
Kunst skal være med til at skabe ny klimasikring i København
For fattigere lande skyldes det, at der ikke er ressourcer til at flytte. Der er bedre mulighed for at tjene penge tæt ved kysterne. Det efterlader millioner af mennesker mere udsatte for oversvømmelser og erosion ved kysten, forklarer forskerne.
I de rigere lande bliver man ved kysten, fordi borgerne føler sig sikre på deres evne til at håndtere klimarisici. Her stoler man på avanceret infrastruktur, varslingssystemer og kystforsvar.
København rykker nærmere kysten
Debatten om kystnære boliger hærger i Danmark – særligt på Vestkysten.
Men hvis man zoomer ind på hovedstaden, bygges der i den grad stadig helt ud til kysten. Og forklaringen på det understreger forskernes pointe, mener de.
- Sammenlignet med fattigere regioner har Danmark en stærk infrastruktur og større kapacitet til at tilpasse sig stigende kystrisici. Danskerne har også en tendens til at stole på, at politikerne vil gøre det nødvendige for at beskytte sårbare kystlinjer, siger medforfatter, lektor Alexander V. Prishchepov fra Institut for Geovidenskab og Naturressourceforvaltning, Københavns Universitet og fortsætter.
Lektoren fra Københavns Universitet stiller dog spørgsmålstegn ved, om man kan vide sig så sikker på, at klimarisici kan håndteres, når de rammer.
Selv med god klimasikring er byer udsatte, når de ligger ud til kysterne -og havene stiger.
- Med dokumenteret erosion i dele af Danmark bliver proaktiv planlægning af indlandet og tiltag der skal styrke kysternes modstandsdygtighed stadig vigtigere, siger lektor Alexander V. Prishchepov.
