Til august sætter Nordstern som totalentreprenør gang i en omfattende renovering af 172 boliger fordelt på fire boligområder i afdeling 2 i Brande Boligforening. Med i totalentreprise er også Link Arkitektur og Ingeniør’ne. Alle tre samarbejdsparter har indgående erfaring med lignende helhedsrenoveringer.
Renoveringen i de fire boligområder Ørbækvej, Mosevænget, Nørremarken og Kløvermærken sker som led i en helhedsplan for området. Her er der fokus på både fysiske forbedringer og sociale hensyn i de fremtidssikrede boliger.

Domea.dk skal skubbe på den digitale udvikling i Boligforeningen AAB
Alle 172 boliger, der er opført i 3 etager, berøres i større eller mindre grad, og indsatsen vil spænde fra klassisk renovering, til ombygning, lettere moderniseringer og nybyggeri. Der skal bl.a. foretages renovering af de tekniske installationer, facader, tag, køkken, bad, samt etablering af elevator. Hertil er der fokus på tilgængelighed
Projektet, der består af i alt 13.600 kvm, kræver derfor en koordineret indsats mellem de involverede parter. Direktør for renovering Vest hos Nordstern, Brian Popp, udtaler:
– Det her er den type projekt, hvor vi kan bringe vores samlede erfaring i spil. Det kræver både teknisk indsigt, stærkt samarbejde og ikke mindst forståelse for beboernes hverdag, når man arbejder i et levende boligområde. Vores erfaring med renovering – og med at få det til at gå op i en helhed – gør, at vi ser frem til at løfte opgaven i tæt samarbejde med både Brande Boligforening og vores samarbejdspartnere.

Proaktiv indsats skal opgradere boligforeningers nedslidte kloakker
Byggearbejdet var udbudt som totalentreprise i EU-udbud med forhandling og forudgående prækvalifikation af i alt fem totalentreprenører. Det viser et opslag i Hubexos SMART, der leverer data om bygge- og anlægsprojekter til byggeriets parter i Norden.
Her er budgettet anslået til 170 mio. kr.
Har sat en tydelig retning
Projektet er et resultat af en grundig planlægningsproces fra bygherren Brande Boligforening, som har sat en tydelig retning for områdets udvikling. Boligforeningen har haft en klar strategi for, hvordan forandringen skal ske – og det afspejler sig i det grundige forarbejde og de valg, der er truffet i processen. Formand for boligforeningen, Poul Le Clausen, siger:

Renoveringsprojekt opnår DGNB Platin med CO2-påvirkning på 5,4
– Vi ønsker, at Brande Boligforening skal være et attraktivt sted at bo – både for vores nuværende og fremtidige beboere. Alle beslutninger i projektet er derfor også taget med vores beboere for øje. Både hvad angår valg af materialer men også når det kommer til at sikre så smidig en proces som muligt for de beboere, hvis hjem skal gennemgå en renovering. Den opgave har vi fuld tiltro til, at Nordstern kan løfte
Renoveringsprojektet, der gennemføres med støtte fra Landsbyggefonden, forventes tilendebragt i januar 2028.
Bygherrerådgiver er Ingeniørfirmaet Viggo Madsen.