Store aktører yder fælles ESG-hjælp til det almene

Landsbyggefonden, BL - Danmarks Almene Boliger, Domea.dk og Forenet Kredit går nu sammen om en fælles standard med ensartede målemetoder, så ingen boligorganisationer står alene med den store rapporteringsudfordring.
Parterne bag initiativet ønsker at bidrage til at accelerere den grønne omstilling ved, at de almene boligorganisationer inspirerer hinanden på tværs af landet og deler viden om konkrete tiltag, lyder det fra Thomas Holluf Nielsen, adm. direktør, Domea.dk. Foto: Jacob Ljørring / Domea.dk.
Parterne bag initiativet ønsker at bidrage til at accelerere den grønne omstilling ved, at de almene boligorganisationer inspirerer hinanden på tværs af landet og deler viden om konkrete tiltag, lyder det fra Thomas Holluf Nielsen, adm. direktør, Domea.dk. Foto: Jacob Ljørring / Domea.dk.

Arbejdet med ESG-rapportering vokser sig hurtigt større i bygge- og anlægsbranchen, og flere boligorganisationer og -administrationer rundt om i landet er også i gang med indsatser ift. det sociale, miljømæssige og ledelsesmæssige samfundsansvar.

Læs også: ESG-kompetencer har på kort tid fået afgørende betydning

Nogle steder fokuseres på biodiversitet og grønne fællesarealer, andre steder på genbrug af byggematerialer eller på at skabe sociale fællesskaber, som kan forebygge ensomhed i boligafdelingerne.

Udfordringen kan dog ligge i, hvordan man helt konkret går til arbejdet, vide hvilke indsatser der giver mest effekt, og hvordan man måler og fører regnskab med den udvikling og de resultater, som opnås.

Læs også: Domea.dk ansætter ESG-chef – kravene til det almene kommer snart

Derfor er Landsbyggefonden, BL – Danmarks Almene Boliger, Domea.dk og Forenet Kredit gået sammen om et initiativ, AlmenKompas, der skal gøre det lettere for almene boligorganisationer at arbejde målbart og databaseret med bæredygtighed, herunder ESG-rapportering.

En branchestandard og tilgængelig data

Konkret indebærer projektet udvikling af et dashbord, der trækker på omfattende datagrundlag fra bl.a. Landsbyggefonden og gør relevante data tilgængelige for boligorganisationerne på en enkel og anvendelig måde.

– Vi ønsker at bidrage til udviklingen af en branchestandard med tilhørende værktøjer, og vi er samtidig glade for, at udviklingen af en branchestandard kan ske i et tæt samarbejde mellem den almene og finansielle sektor, siger Steen Birkedal, driftsdirektør i Landsbyggefonden, med henvisning til, at Forenet Kredit er medafsender af initiativet.

Bedre løsninger på tværs af branchen

I Danmark er der ca. 500 almene boligorganisationer med samlet 600.000 boliger fordelt over hele landet svarende til, at ca. 1 mio. danskere bor i en almen bolig.

Det almene er dermed en stor samfundsaktør, og det er en vigtig del af baggrunden for det fælles udviklingsprojekt, fortæller Thomas Holluf Nielsen, adm. direktør i Domea.dk.

Læs også: Ny guide forenkler ESG-rapportering

– Vi vil gerne invitere til et bredt samarbejde med hele branchen – både dem, der allerede er langt i arbejdet med bæredygtighed, og som kan bidrage med en masse viden og inspiration, og dem, som kun lige er kommet i gang.

– Hvis vi kan finde sammen om fælles løsninger, som går på tværs af branchen, kan vi nemlig forløse et langt større potentiale, end vi kan hver især, tilføjer han.

Forenet Kredit: Stort potentiale

AlmenKompas er finansieret med midler fra Landsbyggefonden og Forenet Kredit, som er hovedejer af Nykredit-koncernen og også ser et stort potentiale i partnerskabet:

– Energiforbruget i bygninger og boliger udgør næsten 40 % af energiforbruget i Danmark, så hvis vi skal nedbringe CO2-udledningerne, kommer vi ikke uden om den almene sektor. Og selvom sektoren er godt i gang, så kan vi i fællesskab gøre endnu mere, fortæller Michael Demsitz, formand i Forenet Kredit.

Læs også: Bygherreforeningen: Sådan bliver 2024

Det nye initiativ lanceres officielt ved et kickoff-event den 9. april 2024 hos Nykredit i København.

Relateret indhold