Mange af byggeriets små virksomheder ved godt, at et generationsskifte kan være svært og koste dyrt – ikke bare i vågne timer, men også i tabte kunder og udgifter til advokat, revisor og banken.
Men hvad så når næsten hele byggeriets værdikæde står midt i et generationsskifte? Hvad gør man, når der bliver færre hænder og hoveder lige om lidt? Hvad gør man, når medier næsten kun gengiver historier om byggesjusk, social dumping, arbejdsulykker og sexisme? Hvad gør man, når de vigtigste personer for unges uddannelsesvalg er familie og venner, men ingen af dem kender en håndværker, byggetekniker eller ingeniør, fordi der bliver færre af dem?
Det kræver stærke rollemodeller, hvis vi skal lykkes med at uddanne flere faglærte
Der er naturligvis ikke ét, men mange forskellige svar på disse spørgsmål. Vi skal her begrænse os til at sætte spot på generationsmødet mellem mennesker på tværs af byggeriets virksomheder. Metaforisk skrevet, så skal ”mester” meget hurtigere give plads til og tale om faget, kulturen og fremtiden med den nyuddannede svend og lærlingen, som skal overtage virksomheden om fem år. Partnerne i arkitekt- eller ingeniørvirksomheden skal invitere praktikanter og nyuddannede med til bords, når virksomhedens kultur, forretning og fremtid er til debat. Byggeriets organisationer skal have yngre stemmer længere ind i maskinrummet, hvor beslutninger om fremtiden tages.
Fællesnævneren er samarbejde på tværs
Vi er på ingen måde eksperter i byggeri, men vi har de sidste par år arbejdet indgående med mange aktører i branchen lige fra at undervise, facilitere processer, og holde faglige oplæg og være konference- og workshopdeltagere. Det har bl.a. været om generationskløfter, lederroller, lærlingekultur, psykologisk tryghed og samarbejde mellem fagene.
Vi har identificeret 5 tematikker, som hver især kan bremse eller gøre plads til generationen af de næste, som vil vælge et byggefag inden for få år. Det vil sige alle unge mellem 14-24 år; fra eleven i 8.klasse, som måske skal vælge en erhvervsuddannelse, til den unge student, som vil være byggetekniker, fagmontør, ingeniør eller en anden mellemlang eller lang uddannelse – som alle kan føre dem ind i byggebranchen.
Fællesnævneren for de nedenstående 5 tematikker er, at de kalder på et samarbejde på tværs af uddannelse, erhvervslivet, politikere, nyuddannede og erfarne (som det foreskrives i Bevaringsværdig Byggebranche-manifestet).
1. Giv plads til de unges stemme, ideer og drømme
Der er ikke tid til, at de unge – eleven/studenten, 2.-års lærlingen eller den nyuddannede håndværker eller akademiker – lige skal bruge to-tre år på få plads i virksomheden kultur og hierarki. De gider og behøver ikke vente på det. Tag dem i stedet hurtigt med på råd, kvalificer deres ideer og giv dem hurtigt et (stort nok) ansvar. Se de unges mod, nysgerrighed, usikkerhed og iver for at lære nyt til værdifulde frø, der skal gødes, vandes og frem i lyset.
Ekspert: Byggeriet gemmer på et enormt digitalt potentiale for at nedbringe CO2-udledninger
2. Accepter at unge, som mestrer bæredygtighed og digitalisering er nøglen til overlevelse
Der er markant stigende faglig interesse fra unge på alt fra folkeskoler, erhvervsskoler til arkitektskoler for at lære og mestre bæredygtige materialer og teknikker samt kunne reparere og genbruge; og oversat til byggeriet at forestå flere renoveringer og færre nybyggerier. Samtidigt så må vi erkende, at langt flere unge under 25 år kommer med digitale brugskompetencer, som gør, at de hurtige kan trække læsset i byggeriets nødvendige digitaliseringsagenda. Bæredygtighed og digitalisering er også byggeriets fremtid – både som lovkrav og forretningsduelighed.
3. Beløn og ros dem, der skal uddanne og integrere næste generation
Der er mange virksomheder i byggebranchen, som allerede bruger flere ressourcer nu på at tiltrække og fastholde de unge. Men der er i højere grad brug for at gøre det til prestige, at være en de ”erfarne” medarbejdere, som har det direkte møde og ansvar for de unges uddannelse og jobstart. Det er faglærer på erhvervsskoler, der bygger bro til næste praktik. Det er den lærlingeansvarlige i håndværkervirksomheden, som forstår den unges behov for social tryghed. Det er mentoren eller den ”onboarding”-ansvarlige, som hjælper de unge forbi de generationssammenstød, der ikke kan undgås på jobbet. Giv disse generationsbrobyggere større anerkendelse, mere ros, mere kompetenceudvikling og noget ekstra løn.
Dagens Byggeri: Diversiteten inkluderer også politisk overbevisning
4. Gør diversitet og socialt ansvar til en konkurrencefordel
Det er stadig svært for kvinder og unge med anden etnisk ophav (hvad enten de er født i Danmark eller er her på kontraktophold) at begå sig i mange byggefag og en del virksomheder. Nogle dårlige erfaringer er fuldt dokumenterede, andre er enkeltstående mediehistorier, som efterlader et indtryk af dårlige psykiske arbejdsmiljøer til de unge, som er eller kunne blive en del af byggebranchen. Fortællingen om de virksomheder, som skaber et godt arbejdsmiljø for nye unge, har sværere ved at nå uden for branchen selv. Samtidigt er internationaliseringen af byggeriet her allerede; i dag er mange byggepladser allerede multikulturelle. Vi vover påstanden at, de virksomheder, der investerer i diversitet (på køn, kultur, fag og alder) og tager socialt ansvar både i egne ansættelser og kontrakter i værdikæden, får adgang til en større pulje af potentielle dygtige unge medarbejdere og har dem ansat i meget længere tid.
5. Bryd hierarkiet ned og drop Generations-bogstaverne
Der skrives og tales meget om Generation Z, og hvor umulige og duelige de er. Det er godt, at debatten tages, men vores erfaring er, at hvis den ikke gøres lokalt i virksomheden, på uddannelsen eller byggepladsen, så bliver det hurtigt til en grøft fyldt med fordomme og antagelser om hinanden. De erfarne ledere og kollegaer skal gå til den nyuddannede unge med tilgangen: ”Vores nye unge kollega kommer med andre input, ny viden og gode spørgsmål, som os der har været længe på arbejdsmarkedet, slet ikke har tænkt på. Det bliver rigtig godt!”.
Kultur i byggeriet: Håndværkerne er blevet glemt
Den unge lærling, svend eller kandidat skal insistere på at møde de andre unge i virksomheden, hvor og de sammen skal stille spørgsmålet: ”Hvordan kan vi få indflydelse på at gøre vores virksomhed til den meste attraktive arbejdsplads, som i fremtiden er socialt, økonomisk og miljømæssigt bæredygtig?”.
Hvis de ikke oplever, at nogen vil lytte og svare eller give dem indflydelse, så skal de fortælle deres chef, at de overvejer at se sig om efter et andet job. Byggeriet har brug for jer, og at jeres kompetencer bruges, så I baner vejen for fremtidens branche. Den gode nyhed er, at de unge hverken kan eller skal gøre dette alene, men det forudsætter en højere grad af lydhørhed, før vi kan høste frugterne af det, de unge bringer til bordet.
Med et lånt citat fra Lærlinge for bæredygtigheds manifest kræver et godt generationsskifte i byggeriet, ”at vi standser op og tænker os om og sætter ord bag handlingerne”, (Bevaringsværdig Byggebranche, 2025).
