TOKYO – Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Når man står i Tokyos mange smalle sidegader og kigger op, kigger man alle vegne stadig op i et halsbrækkende filterværk af elkabler, men faktisk er de på vej væk – snart.
Anledningen er de olympiske lege i byen om kun to år. Det er umuligt at nå at få fjernet alle de filtrede kabler inden da, men hastigheden i arbejdet skal nu sættes gevaldigt op.
Ud over at være en risiko i forbindelse med sammenstyrtninger og forsinkelser af redningsaktioner, så ødelægger de udsigten. Japan har brug for at udvikle nye teknologier, som kan sætte tempoet op i fjernelsen af elektricitetspæle.
Yuriko Koike Borgmester i Tokyo
Det har byens handlekraftige borgmester, Yuriko Koike, erklæret. Den centrale regering bakker hendes politik op med ny lovgivning, der forpligter elselskaberne til at grave nye og gamle elkabler ned i jorden, ikke kun som hidtil på hovedveje, men også i sidegader, og som øger de offentlige kassers bidrag til den slags byggerier, så omkostningen for elselskaberne – og dermed for forbrugerne – ikke bliver så stor.
Økonomiske årsager
Den primære årsag til, at så mange elkabler stadig befinder sig oppe i luften, er nemlig økonomisk. Ifølge Tokyos elselskab, Tepco, er det ti gange billigere at føre elkablerne gennem luften end at grave dem ned i jorden.
Det koster rundt regnet 530 millioner yen (knap 30 millioner kroner) at nedgrave et kabel på en kilometer. Der er ikke kun tale om udgifter til materialer samt arbejdsløn til ingeniører og arbejdsmænd. Hele kvarterer skal afspærres, der skal holdes vagt ved gadehjørnerne, og ved nogle projekter er det nødvendigt at udbetale kompensationer til berørte personer og virksomheder.
Siden firserne har det været en officiel målsætning at få gravet flere elkabler ned i jorden, men ikke desto mindre har Japan i dag lige så mange elektricitetspæle, som landet har kirsebærtræer. Der er ifølge avisen Asahi Shimbun ikke færre end 35,5 millioner af slagsen. Faktisk kommer der på landsplan 70.000 nye til hvert år.
Havd er der galt?
I storbyer som Tokyo og Osaka er henholdsvis otte og seks procent blevet fjernet i forhold til, da der var flest, men andre steder i landet skyder der nye pæle op, når nye områder skal bebygges, og budgettet ikke giver mulighed for andet. I andre af verdens storbyer som London, Paris og Hongkong er man for længst kommet til det punkt, hvor hundrede procent er gravet ned.
– Regeringen og offentligheden siger, at Japan har for mange elektricitetspæle, sammenlignet med andre lande, og spørger, hvad der er galt med Japan. De nuværende omstændigheder tillader os ikke at blive ved med at sige, at vi ikke har råd til at grave dem ned, udtaler Makoto Imabeppu, der er direktør for Tepcos netværksenhed, til nyhedsbureauet Bloomberg.
Da Tokyo og Japans andre sønderbombede bysamfund skulle genopbygges fra grunden af i fyrrerne og halvtredserne efter Anden Verdenskrig, skulle det ske så billigt som muligt, og dengang havde man ikke teknologien til at grave elkablerne ned på en måde, så de var sikret mod de hyppige jordskælv i Japan. Det ville have været alt for langsommeligt og omkostningskrævende at reparere de nedgravede kabler, hver gang der var sket et jordskælv – og derfor havnede de oppe i luften.
Men den teknologi har man jo fået i dag. Ny sensor-teknologi kan spore brud på de underjordiske kabler og gør det nemmere at reparere dem uden de helt store graveprojekter. Derfor er jordskælvsfaren i dag blevet et af de væsentligste argumenter for at elektricitetspælene fjernet. Folk kan få elektriske stød, hvis elkablerne vælter ned i hovedet på dem ved voldsomme rystelser og ildebrande. Faldne pæle kan også blokere for ambulancer og brandbiler i nødsituationer.
Ved Kobe-jordskælvet i 1995 væltede 8000 elektricitetspæle, og ved det store jordskælv med efterfølgende tsunami, som ramte det nordøstlige Japan i 2011, væltede op imod 50.000 pæle.
Væk inden OL
Borgmesteren har ved sin tiltræden i 2016 sagt, at alle pælene skal være væk inden de olympiske lege, men det ved hun godt hverken er menneskeligt eller økonomisk muligt.
– Jeg ønsker ikke desto mindre at reducere antallet af pæle i Tokyo til nul, har Yuriko Koike erklæret.
– Ud over at være en risiko i forbindelse med sammenstyrtninger og forsinkelser af redningsaktioner, så ødelægger de udsigten. Japan har brug for at udvikle nye teknologier, som kan sætte tempoet op i fjernelsen af elektricitetspæle, siger hun og lægger på det område op til et langt tættere samarbejde med såvel private firmaer som lokale boligområder med selvstændige, bæredygtige fordelingsnet.
Forbud mod nye pæle
I første omgang har hun forbudt opstilling af så meget som en eneste ny pæl ved gader og veje, som administreres og vedligeholdes af bystyret. Samtidig har den nationale regering strammet de regler, der sætter begrænsninger for opstilling af nye elektricitetspæle ved hovedveje, til også at omfatte mellemstore sidegader. Tilsammen giver det en tro på, at der nu omsider for alvor vil ske synlige forandringer i gadebilledet.
Tepco, som ejer og driver langt de fleste af byens pæle, er i forvejen under et voldsomt pres fra det offentlige. Det var Tepco, der stod for det atomkraftværk i Fukushima, der blev ødelagt ved den store tsunami, der ramte Japan i 2011. Siden dengang har Japans skatteydere reelt måtte lægge ud for de mange erstatninger til evakuerede borgere i området omkring værket, som Tepco har skullet betale, fordi selskabet reelt er gået fallit og kun holdes oppe af statslig støtte.
– Vi er ikke imod Tokyo-bystyrets planer, understreger Kenichiro Matsui, der er talsmand for Tepco’s datterselskab, der står for byens energinetværk, over for Bloomberg.
– Men vi er nødt til at finde ud af den bedste måde at gøre det på, eftersom vi ikke har en uudtømmelig pengekasse, fastslår han.
