Ikonisk hospitalskompleks udvides med dansk hjælp

Arkitektvirksomheden C.F. Møller har sammen med den tyske arkitektvirksomhed Henn vundet en international konkurrence om at udvide Tysklands det fredede, højteknologiske universitetshospital RWTH Aachen fra 1970'erne.
Universitetshospital RWTH Aachen i den vesttyske by er ikonisk i sit 1970'er design. Nu skal det udvides med danske streger. Illustration: C.F. Møller+Henn.
Universitetshospital RWTH Aachen i den vesttyske by er ikonisk i sit 1970'er design. Nu skal det udvides med danske streger. Illustration: C.F. Møller+Henn.

Et legendarisk hospital står foran en udvidelse. Hospitalskomplekset i Universitetshospital RWTH Aachen i det vestligste Tyskland skal udvides med en ny bygning, som indeholder et centralt operationsafsnit med blandt andet intensiv behandlingsafdeling og et helt nyt, offentligt indgangsparti.

State-of-the-art, højteknologiske operationsmuligheder og intensivafdelinger gør tilbygningen til den vigtigste del af hospitalet i Aachens sundhedsydelser. C.F. Møller og Henn formåede med sit design af det fredede bygningskompleks at slå 12 konkurrerende og internationale teams i projektkonkurrencen.

– Denne store konkurrencesejr i Tyskland, som er et helt nyt marked for os, understreger C.F. Møllers globalt førende position, når det handler om at udvikle og levere state-of-the-art sundhedsarkitektur, siger Klavs Hyttel og Julian Weyer, ansvarlige partnere og arkitekter fra C.F. Møller.

Design under jorden

Store dele af tilbygningens design er lagt underjordisk for at minimere den visuelle påvirkning på de eksisterende, fredede bygninger. Nybyggeriet dækkes med et frodigt, grønt parkanlæg, som åbnes op for både offentlighed og ansatte.

På trods af den nedsunkne beliggenhed er de nye faciliteter for operationer og intensivafsnit designet til at nyde godt af en stor mængde dagslys, mens der samtidig er adgang til grønne områder. Projektet er et eksempel på den “helende arkitektur”, hvor der skabes et komfortabelt miljø for både patienter, pårørende og ansatte.

– De prisvindende designs er karakteriseret ved deres funktionalitet, gennemsigtighed og det futuristiske design, som på harmonisk vis integreres ind i vores egen hovedbygning, siger Peter Asché, kommerciel direktør på Universitetshospitalet RWTH Aachen.

Størrelsen på udvidelsen af det legendariske sygehuskompleks er på ca. 35.000 kvm.

Der er i projektet lagt vægt på en
Der er i projektet lagt vægt på en “helende arkitektur”. Illustration: C.F. Møller+Henn.

Relateret indhold