Der er enorme forskelle på, hvad virksomheder rundt om i landet betaler af ejendomsafgifter til kommunerne. En stor del af forskellen stammer fra dækningsafgiften, som kommunerne selv bestemmer, om de vil opkræve fra det lokale erhvervsliv. Ikke mindst dækningsafgiften er ifølge den borgerlig-liberale tænketank CEPOS problematisk:
– Dækningsafgiften er særlig problematisk, for den virker som en skat på arkitektur, godt indeklima og jobskabelse. Derfor har 56 kommuner også fravalgt dækningsafgift. Det er nærliggende at tro, at de 42 kommuner med dækningsafgift er kommuner, der har et lavt provenu fra grundskyld, og som derfor må finde finansiering via en dækningsafgift. Men det er lige modsat, siger specialkonsulent Martin Kyed fra CEPOS.
Invitation til mere i skat
I de kommuner, hvor man opkræver dækningsafgift, betaler virksomhederne typisk meget i grundskyld, og disse kommuner ser ifølge Martin Kyed måske de høje ejendomsværdier som en invitation til blot at opkræve endnu mere i skat
Han henviser til, at i kommuner som Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk, København og Gentofte opkræver man over 300.000 kroner i dækningsafgift for en gennemsnitlig fabrik- og lagerejendom, og Martin Kyed opfordrer derfor de 42 kommuner med en dækningsafgift til at reducere eller fjerne denne særskat, så man ikke “hæmmer kvalitetsbyggeri unødigt”.
Store forskelle
CEPOS har i et nyt notat set på, hvordan dækningsafgiften og den samlede ejendomsbeskatning varierer mellem landets kommuner. Og der er meget store forskelle på kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder.
Den samlede ejendomsbeskatning målt i kroner er ifølge CEPOS cirka 200 gange højere i den hårdest beskattede kommune end i den mindst beskattede kommune. Det gælder uanset, om man ser på beskatningen af fabriks- og lagervirksomheder eller forretningsvirksomheder.
