TOKYO: Arkitekten Kengo Kumas olympiske stadion i Tokyo fremstår som en træbygning. Turistinformationen ved det røde tempel i Asakusa-bydelen, bygget af samme arkitekt, er også i træ. Og byggefirmaet Takenaka er i gang med at bygge et meget omtalt højhus i træ.
Disse projekter er tænkt som inspiration for andre. Både myndigheder og indflydelsesrige arkitekter arbejder på at skabe et comeback for træ som byggemateriale i japanske byer. Der er uendelige ressourcer på bjergskråninger i forladte ceder-plantager, som blot venter på, at det vil kunne betale sig at udnytte dem.
Hvis de får deres vilje, og det gør de nok til en vis grad, vil vi efter alt at dømme få nogle pænere byer at se på i fremtiden. Men om der er tale om andet end en pæn indpakning, og om bygningerne bliver mere bæredygtige, det kommer an på, hvordan hvert enkelt byggeprojekt gribes an.
– At bygge i træ har altid været en stor del af japansk byggeri og tradition. Det er også den fascination, vi danske arkitekter har af japansk arkitektur, da de kan mestre et enkelt materiale på så mange forskellige tekniske niveauer. Det er en indgroet del af den måde, den japanske befolkning gennem århundreder har boet på og været med til at forbinde folk med naturen. En stigende automatisering af at bygge huse i træ er med til at holde traditionen i hævd, da der er mangel på håndværkere i Japan, der mestrer de gamle håndværk, forklarer den danske arkitekt Jens Martin Suzuki-Højrup, som har flere års erfaring med at arbejde i Japan.
Beton, glas og stål dominerer
Tokyo er i dag som storby en spændende blanding af gammelt og nyt, men i de fleste bydele, hvor folk bor, er husene normalt ikke særligt smukke at se på. De dominerende materialer, som umiddelbart kan ses på husenes facader, har i det sidste halve århundrede været beton, glas og stål.
Det skyldes jordskælvs- og brandregler, som er blevet skærpet i flere omgange. Fortidens smukke træhuse, som man forbinder med japansk byggestil, var for farlige at have stående i en tæt storby, hvis der blev ildebrand efter et jordskælv. Flammerne ville alt for let kunne brede sig fra hus til hus.
Så mens man i stor udstrækning fortsat byggede i træ ude på landet, gik man i tresserne og halvfjerdserne væk fra det inde i byerne. Forskellen mellem by og land blev tydeligere end tidligere, og byerne fjernede sig i manges øjne alt for meget fra naturen.
I mange tilfælde har selve konstruktionen inde bag facaden i byhuse faktisk været af træ. Det har i hvert fald været det billigste. Konstruktionen har skullet sikres mod rystelser ved jordskælv ved at forstærkes med metalbeslag, og den har været pakket ind, så en ildebrand ikke så let kan brede sig. Kravene er på det punkt meget strenge i Tokyo.
Ikke længere umuligt
En masse typehuse i Tokyo er immervæk blevet opført og opføres den dag i dag med en sådan skjult trækonstruktion, beklædt i brandhæmmende materialer. Trækonstruktionen er helt gemt væk i husene, medmindre den visuelt er brugt strategisk nogle steder for at give opfattelsen af, at der er tale om et “træhus”.
I dag kan man bygge med brandimprægneret træ, som er næsten lige så sikkert mod brand som beton og stål, men det er skrækkeligt dyrt. Ikke desto mindre har det betydet, at det ikke længere er helt så vanskeligt at få træhuse godkendt inde i en by, og i den situation er der en masse økonomiske, æstetiske og bæredygtighedsmæssige årsager til, at træ og tømmer igen er ved at komme på mode blandt arkitekter og bygmestre – og efterspurgt hos et segment af boligsøgende kunder, der har et ønske om at få naturen tættere på deres liv i den moderne storby.
Naturligvis er det nemmest – som det hele tiden har været – at få lov til at bygge i træ ude på landet. Nogle af de mest markante træbygninger, som for eksempel Kengo Kuma er blevet berømt for, befinder sig i små bysamfund fjernt fra Tokyo.
– Mit indtryk fra Japan er, at traditionen med at bygge i træ er meget områdebestemt, og at træ stadig er svært at bygge med, især i storbyerne, forklarer Jens Martin Suzuki-Højrup.
– Ingen af de unge arkitekter, jeg kender, bruger træ i selve konstruktionen, men mere i interiøret eller elementer i byggeriet. Kengo Kuma er den eneste arkitekt, jeg kender til, som laver større byggerier i træ og mestrer det i forhold til den japanske lovgivning. Han arbejder meget tæt sammen med ingeniører og brandteknikere, og det er man nødt til, hvis man skal have den slags træbyggerier igennem i en japansk storby.
Træ som national stolthed
Det Olympiske Stadion er et oplagt eksempel på, at en bygherre, de olympiske arrangører, bruger træ med henvisning til landets lange traditioner for at bygge i træ. Der er en stor portion national stolthed forbundet med, at det olympiske stadion fremstår i træ. At det så i stor udstrækning er en træskal uden om et ambitiøst betonbyggeri er en anden sag.
En af pionererne i at bygge byhuse i træ, radikalt og gennemført, er arkitekten Tomoaki Uno, hvis mest markante huse står i millionbyen Nagoya.
– Han mestrer virkelig at bygge i træ og skaber nogle virkelig elegante, poetiske og moderne boliger i træ. Han viser mulighederne i træhuse i Japan, vurderer Jens Martin Suzuki-Højrup.
Selv er Tomoaki Uno ikke voldsomt imponeret af store prestige-projekter i træ som for eksempel det olympiske stadion.
– Med undtagelse af nogle få gode bygherrer og arkitekter mener jeg, at tendensen til at bygge i træ blot er propaganda for at skaffe opgaver til entreprenørfirmaer og berømte arkitekter – og også til unge arkitekter, som prøver at blive berømte ved at være bæredygtige.
Man kan ikke tale om en tendens til at bygge i træ, mener han, “når den mest fremtrædende arkitekt i Japan vulgært vedhæfter træ på overfladen af en bygning som et tilbehør”.
For dem, der skal bo i træhusene i byerne, handler det grundlæggende om tillid, mener både Jens Martin Suzuki-Højrup og Tomoaki Uno. Det handler om tillid til byggefirmaet, tillid til arkitekten, og tillid til, at huset lever op til gældende jordskælvsregler og derfor er sikkert at bo i. Så er materialet for de fleste forbrugere ikke så afgørende.
– Vi er nødt til at basere vores tillid på anerkendte brands hos de store byggefirmaer. Hvis der er tillid til firmaet, betyder det ikke så meget, om huset er af træ. At bygge en by, urbanisering, er en stor øvelse i at skabe tillid, konstaterer Tomoaki Uno.
– Japanske typehusfirmaer gør meget ud af at teste og sikre, at deres byggerier er sikre i forhold til jordskælv og brand, hvilket giver en køber tryghed. Det er simpelthen altafgørende for en kunde. Hvis alle gældende krav er fulgt i et byggeri, er en kunde tryg ved at bo i et hus, uanset om det er bygget i træ, stål eller beton, supplerer Jens Martin Suzuki-Højrup.
