Renoverprisen uddeles i år for ottende gang, og blandt de i alt 162 indstillinger har dommerpanelet udvalgt seks meget interessante finalister. En af dem er en ejendom i Ryesgade 25.
Renoveringen af Ryesgade 25 udmærker sig især i arbejdet med bæredygtigheden. Man har lavet en bæredygtig renovering til en sølv DGNB-certificering på en gammel københavnerejendom. Og i denne proces har man hele vejen igennem haft respekt for den oprindelige arkitektur.
Miljø- og energimæssigt er der både blevet gjort brug af solceller, der er integreret i taget, og en bæredygtig indvendig isolering. Man har skabt nogle gennemlyste lejligheder med godt indeklima styret af decentrale ventilationsanlæg. Lejlighederne har langt mere brugskvaltiet, på den måde som de står i dag.
Renoveringen af Ryesgade 25 er en kombination af bevaring og fornyelse, af planlægning og improvisation, og af velkendte og nyudviklede løsninger. Den omfatter et bredt spektrum af tiltag, som er samlet til en helhed, hvor de kriterier der var nødvendige for at opnå DGNB-certificering blev brugt som inspiration og tjekliste til at opnå den størst mulige samlede kvalitet og bæredygtighed i projektet.
Se også de to foregående artikler om om renoveringen af henholdsvis Kedelhallen i Aabenraa og Nordagerskolen i Ringe.
Alle bygningens bevaringsværdige dele er blevet renoveret, så den har bevaret sin karakter og “sjæl”. De murede facader og deres udsmykning er renset og repareret. Indvendigt er de blevet isoleret, paneler og stuk er genskabt, og vinduer er skiftet til nye med koblede rammer og trukket glas, så facadeudtrykket er intakt i både eksteriør og interiør.
I boligerne er de velproportionerede stuer og værelser bevaret og totalistandsat. Hovedtrapperum, entré- og opgangsdøre samt portrum er restaureret.
Mindre bevaringsværdige dele af bygningen er blevet transformeret til nye konstruktioner og funktioner, som er med til at gøre bygning og boliger (frem)tidssvarende. Trange bitrapper og toiletrum og små nedslidte køkkener er blevet ryddet og har givet plads til nye badeværelser og større køkkener i høj brugskvalitet. I to af de fem opgange er der også blevet plads til at integrere elevator.
I et mørkt indadgående hjørne mod gården er facaden rykket ud og har givet plads til store spisekøkkener til hjørnelejlighederne.Enkelte små, ensidige lejligheder er nedlagt ved sammenlægning med nabolejligheder, andre er omlagt på tværs af lejlighedsskel for at opnå bedre indretning og lysforhold. Lysforholdene er også forbedret generelt i boligerne ved etablering af 1-2 altandøre pr. lejlighed.
En nedslidt og ubeboet loftsetage er erstattet af et nyt tag med lejligheder i 1,5 etage, med store rum og højt til loftet, god udsigt og masser af lys (og mulighed for at skærme af når solen er på) og med hver sin tagaltan. Desuden er der etableret en stor fælles tagterrasse. Mellem tagaltaner og -terrasse er der lagt “grønt tag” mod gården, mens der på de skrå tagflader mod gaden er monteret solceller der leverer strøm til bygning og boliger og derved reducerer det eksterne strømforbrug.
Alle installationer er fornyet med fokus på både arkitektonisk integration, komfort og ressourcebesparelser. Der har været særligt fokus på ventilationen, som er afgørende for indeklimaet, men som ofte er svær at få til at fungere tilfredsstillende. Baseret på gode erfaringer fra tidligere projekter blev der valgt decentral ventilation, hvor hver lejlighed har sit eget aggregat med varmegenvinding. Og baseret på mindre gode erfaringer blev der arbejdet med bl.a. emhættefunktion, lyddæmpning og styring efter beboernes ønsker og behov, med det formål at skabe anlæg som ikke kan ses eller høres, men som virker. Det er i betydelig grad lykkedes – men der er stadig plads til forbedringer i kommende projekter. Derfor indgår fire lejligheder i et nyt DTU-ledet udviklingsprojekt hvor luftskiftet i hvert enkelt rum tilpasses behovet, så komforten øges og el-forbruget reduceres.
Samme tilgang – at genbruge de gode erfaringer og udvikle videre hvor der har vist sig behov for det – er anvendt på andre bygningsdele: den indvendige isolering, de præfabrikerede badeværelser, og måske mest markant på de nye tagboliger.
Ambitionsniveauet var højt fra projektets start, men undervejs i forløbet viste der sig nye muligheder og udfordringer som gav anledning til at tilføre yderligere kvaliteter.DGNB-kriterierne mindede os om behovet for handikapegnede boliger, så to boliger i stuen og en af de nye tagboliger blev opgraderet til dette formål.Mens vi projekterede, blev det klart, at voldsomme skybrud i København ikke længere er en “100-års-hændelse”, men noget vi kommer til at opleve med jævne mellemrum. Derfor blev terræn og kælder skybrudssikret, og de grønne opholdsarealer blev kombineret med anlæg til anvendelse og nedsivning af regnvand.Den mest omfattende “improvisation” kom, da der i byggeperioden viste sig interesse for at etablere gourmet-restauranten “Tigermom” med stort professionelt køkken. Det betød omdisponering af stueetagen, hvor et par dårligt beliggende lejligheder blev inddraget til restauranten, mens et stort erhvervslejemål ud mod det grønne friareal til gengæld blev konverteret til bolig. Det krævede avancerede installationer, som på den ene side gav mulighed for at drive restauranten optimalt, på den anden side sikrede, at der ikke opstod gener for omgivelserne. Der skulle skaffes plads i kælderen til et meget stort ventilationsanlæg, og afkastet fra anlægget blev integreret i en gavlisolering, så det ikke skæmmer ejendommens udseende.Én af grundene til at “Tigermom” ønskede at etablere sig i Ryesgade 25 var, at de så et match mellem deres satsning på bæredygtig drift af restauranten og det fokus der var på bæredygtighed i renoveringen af bygningen.
