En trommeslager, en bassist og trompetist jammer smukt, mens en kreds af byggefolk lytter koncentreret. Pludselig bliver bassisten meget insisterende i sit toneleje, og de tre andre musikere tøver lidt, men falder så ind og løfter musikken til nye højder.
Bandets leder er forskningschef Lars Brinck fra Rytmisk Musikkonservatoriet. Han kigger sigende ud på publikum og spørger: “Hvad skete der lige her?” Hans mål er, at vi skal lære af musikerne og blive bedre til at lytte.
Netop det at lære fra jam-teorien, hvor man skal være dygtig til sit eget instrument og til at spille sammen, er et emne, som Københavns Lufthavn, Rytmisk Musikkonservatorium og Niras har forsket i, og i dette lokale fortæller de om læringen akkompagneret af et firemandsstort rytmiskorkester.
Gentagelse gør godt
Ekspertisechef i Niras Stig Brinck mener, at man i byggebranchen hele tiden skal minde hinanden om, hvor vigtigt det er at lytte. Og nogle gange er det lettere at forstå, hvis man får det gentaget i et andet sprog – her i musikkens sprog.
– I musikkens verden er det let at høre, når noget klinger falsk. Men hvad nu, hvis det er en dialog til et byggemøde, der klinger falsk? Der skal vi være bedre til at stoppe op og eventuelt begynde helt forfra, siger Stig Brinck.
De situationer kan afdelingsleder i Københavns Lufthavn Michael Ørsted genkende. På en arbejdsplads med over 100 byggeprojekter om året kender han til udfordringerne med, at alle parter gerne vil høres og har kraftige holdninger til, hvorfor netop lige deres interesser er de vigtigste.
– Hvem skal vide hvad og hvorfor? Og hvem skal involveres hvornår? Ved man det på sine byggeprojekter, er der masser at optimere og spare, holdt Michael Ørsted et oplæg om til musik-arrangementet.
Det spiller ikke nemt i byggeriet
En af Michael Ørsteds kolleger projektchef Jonas Kjær-Westermann giver et konkret eksempel fra et spørgemøde, hvor fem entreprenører i to timer sidder tavse som østers og ikke tør stille spørgsmål. De er bange for at træde ved siden af og afsløre, hvis der er noget, de ikke helt har forstået eller har en særlig mulighed, som de ikke vil røbe over for andre.
– Kunne vi her skabe stemningen fra en jamsession, hvor man ikke er bange for at fejle, men byder ind, så kunne vi hurtigt komme videre, siger Jonas Kjær-Westermann, som undrer sig over, hvorfor det er så meget lettere for musikere at byde ind og turde fejle fremfor folk på byggeprojekter. Stig Brinck mener, det skyldes, at byggeriet er så komplekst.
– Tusindvis af ting skal være på plads som materiale, akustik, indeklimaforhold og forsyningsveje. Fagligheder, der ligger langt fra hinanden, og hvor det er dyrt at begå fejl, siger han.
Det er Jonas Kjær-Estermann enig i:
– Vores forudsætninger er helt forskellige. Med dækningsbidrag på tre-fem procent er der ikke råd til at spille forkert. Derfor foregår alt med livrem og seler.
Overfør co-creation
Til sidst til arrangementet opfordrer bandets leder publikum til at rejse sig og vælge et instrument fra hans store musikkuffert.
– Kom og vær med til en åben jamsession, inviterer Lars Brinck.
Produktchef Gunnar Friborg fra Molio griber sin guitar og spiller, mens han koncentreret lytter til de andre musikere. Om læringen fra arrangementet, siger han:
– Det er interessant at tage noget fra musikken og overføre det til byggebranchen. Musikerne skal have noget til at fungere sammen, og det skal vi fra byggebranchen også. Hvis man kan overføre den co-creation, der ligger i at udføre et nummer, til byggeriet og få det til at klinge flot og se spændende ud, så er det en fantastisk ting. Det er vigtigt at give og være lydhør over for hinanden – også når nogen har noget, der kører i en anden retning. Så må man prøve at finde ud af, om det er værd at gå den vej.
