Ankenævn hjemviser sag fra tagpap-branchen

Konkurrenceankenævnet har hjemvist en sag til fornyet behandling i Konkurrencerådet.
Er der hemmlige konkurrenceaftaler i tagpap-branchen. Ikke ifølge en afgørelse i konkurrenceankenævnet. Foto: Colourbox.
Er der hemmlige konkurrenceaftaler i tagpap-branchen. Ikke ifølge en afgørelse i konkurrenceankenævnet. Foto: Colourbox.

Har Icopal Danmark, Nordic Waterproofing, Danske Tagpapfabrikanters Brancheforening og Tagpapbranchens Oplysningsråd (TOR) ulovligt har holdt konkurrenter ude af markedet gennem blandt andet branchestandarden “TOR-anvisningerne”?

Ikke hvis det står til Konkurrenceankenævnet, som netop har hjemvist kartelsagen til Konkurrencerådet. Det får anklageren, vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Jacob Schaumburg-Müller til at genoverveje søgsmålet:

– Vi vil nu nærlæse kendelsen og overveje sagens videre forløb, siger han.

Konkurrenceankenævnet skriver i sin kendelse blandt andet:

– Konkurrenceankenævnet finder på denne baggrund, at Konkurrencerådets analyse af den økonomiske og retlige sammenhæng, der er begrænset til, hvad rådet anser for strengt nødvendigt for at fastslå, at der er tale om en aftale med et konkurrencebegrænsende formål, ikke er tilstrækkelig. Konkurrencerådet har således ikke med den fornødne sikkerhed godtgjort, at der foreligger en “til formål”-overtrædelse.?

Sagen blev oprindeligt afgjort af Konkurrencerådet i maj 2017. Herefter ankede Icopal Danmark, Nordic Waterproofing, Danske Tagpapproducenters Brancheforening og Tagpapbranchens oplysningsråd (TOR) Konkurrencerådets afgørelse til Konkurrenceankenævnet. Det er denne ankesag, Konkurrenceankenævnet nu har afsagt kendelse i.

Relateret indhold