TOKYO: Det er gammel lærdom i Japan, at hvis man skal købe, bygge eller leje en bolig, så gælder det om at finde ud af, hvor god gennemluftningen er.
Kan man åbne vinduerne om sommeren i begge ender af boligen og på den måde få det hele blæst igennem, så kan man nemlig holde ud at være inden døre, også midt på den varme fugtige sommer – og selve bygningen holder langt længere uden mug og råd. Gennemluftning opfattes derfor som langt vigtigere end for eksempel en eventuel isolering af boligen.
Der er et stort potentiale for danske virksomheder, som er verdensførende inden for fjernvarme.
Projektleder Hanne Skovby FleksEnergi
Huse bygges med andre ord i Japan til sommeren og er altid blevet det. Så må man fryse om vinteren.
Hundekolde huse
Traditionelle træhuse med papirvægge og bambusskodder er svale og behagelige at opholde sig i om foråret, sommeren og efteråret, men hundekolde om vinteren, og efterkrigstidens jordskælvssikrede byhuse af beton og aluminium er det samme.
Traditionen er, at man i den kolde vinter kun varmer sig selv op, hvor man befinder sig, men ikke hele huset. Opvarmningen er foregået ved et brændefyr og senere et gasfyr under det lave bord i stuen, en kotatsu. I de seneste årtier er den meget ofte blevet suppleret eller erstattet af lokalets elektriske aircondition-anlæg, som bruger megen fossil energi fra regionens elektricitetsselskab, og om sommeren bruger endnu mere af den samme energi på omvendt at skabe kunstig kølighed.
Dette traditionelle ræsonnement giver en vis mening langs Stillehavskysten, hvor langt de fleste japanere bor, og hvor vintrene normalt er milde og korte. Men i de nordlige og vestlige egne og langs hele kysten på Japans ‘bagside’, der vender ind mod det asiatiske fastland, ligger sneen tungt i fire måneder eller endnu længere tid, og her har man ikke desto mindre altid bygget sine huse på akkurat samme måde.
Dansk deltagelse
Her skulle man mene, at der i vore dage burde være et betydeligt marked for at opbygge lokale systemer med fjernvarme og centralvarme efter skandinavisk model, som vil gøre det muligt at opvarme boligerne eller dele af dem permanent og give beboerne et mere behageligt og fleksibelt indendørs liv i vintersæsonen.
Det er der også adskillige lokale borgmestre og byråd i de områder, som mener, og de har sat en del projekter i gang, nogle af dem med deltagelse af danske konsulenter og virksomheder. Flere af disse projekter får også en slags udviklingsstøtte fra Japans centrale boligministerium.
Men ikke desto mindre har det vist sig at være op ad bakke at få indført fjernvarme i stor udstrækning i Japan – uanset hvor umiddelbart fornuftig ideen ser ud. Der er alt for mange traditioner, som man er oppe imod.
Fra det første fjernvarmeanlæg blev installeret i 1970, er der kun opbygget 140 anlæg (til og med 2017), hvoraf langt de fleste hører til offentlige institutioner og lignende. Kun fem procent retter sig mod deciderede private husstande. I de fleste tilfælde er energikilden naturgas. Det oplyser den japanske ingeniør Kanau Takahashi fra firmaet Mori Energy.
– Der er ingen tradition for fjernvarme. Selv centralvarme er ikke meget udbredt, konstaterer Jens Birch Jensen, som er civilingeniør ved det danske rådgivningsfirma PlanEnergi, der siden 2015 sammen med en japansk partner har promoveret ideen om fjernvarme ved en række konferencer i Japan og bidraget til design og projektering ved forprojekter for fjernvarmeforsyning i to mindre byer i det nordlige Japan.
– Hvis der skal installeres fjernvarme, skal der også laves vandbårne systemer med rør og radiatorer. Kan radiatorer overhovedet indføres i japansk byggetradition? Der skal desuden opfindes en ny løsning på badevand med varmecirkulation i badekarret. Det lyder ikke som uløselige problemer, men er faktisk store barrierer for at komme i gang med fjernvarme i familiehuse, fortsætter Jens Birch Jensen.
– På grund af de meget begrænsede erfaringer med fjernvarme er de estimerede omkostninger til etablering af varmenettet og installation af vandbårne varmesystemer meget højt sat. Og byggetraditioner i Japan gør, at man mange steder kun giver nybyggeri en levetid på tyve år. Det vil sige, at man ikke har tradition for at gøre meget langsigtede indkøb, forklarer han.
Sært at grave rør ned
– Til gengæld kan der spares meget på den lange bane, understreger projektleder Hanne Skovby fra den nordjyske rådgivningsvirksomhed FleksEnergi, som ligeledes er involveret i at sælge dansk ekspertise inden for fjernvarme til Japan.
– Derfor er der behov for nogle pilotprojekter, som kan vise vejen og være gode eksempler. Det er det, vi arbejder på. Der er et stort potentiale for danske virksomheder, som er verdensførende inden for fjernvarme. Der er en række strukturelle udfordringer, især i de større byer, så store fjernvarmenet, som vi kender i Danmark, kommer vi nok ikke til at se på den kortere bane. Blandt andet fordi det er besværligt at få lov til at grave rør i jorden i de større byer. Til gengæld tror jeg meget på den danske model med community-drevne selskaber i mindre japanske byer, siger Hanne Skovby.
– Desuden tror jeg, at der er en positiv fremtid for kollektiv varme i de større byer, baseret på overskudsvarme og varmepumper i stedet for importeret naturgas, især i mindre enheder som for eksempel en eller to skyskrabere med et fælles anlæg i kælderen. Meget afhænger af de store elselskabers rolle og hvor meget regeringen vil prioritere vedvarende energi, fortsætter hun.
– Jeg tror på, at der er gode perspektiver, spår Jens Birch Jensen.
– Der er faktisk store områder i nord og vest, hvor der er et pænt varmebehov, så når japanerne får smag for den komfort, vi har herhjemme, og gerne vil gå rundt uden store uldsokker, så ens barn kan lege på gulvet, så vil der også blive efterspørgsel efter bedre isolerede huse, mere ensartet varme i rummene og bedre varmestyring. Ved at etablere fjernvarme vil det blive muligt at udnytte forskellige brændselsformer – solvarme, biomasse, geotermisk energi, biogas – som det ikke vil være muligt at udnytte, hvis man udelukkende baserer sig på elforsyning af hele energisystemet.
