Udpeger tre klimaerhvervsskoler: Skal gå forrest i den grønne omstilling

Herningsholm er udpeget som en af tre klimaerhvervsskoler. Skolen skal arbejde med ny teknologi inden for bl.a. 3D-print, renovering, genbrugsbyggematerialer og naturmaterialer.
Et træskellet af en skole der bygges op som gamle staklader.
Det bliver her, i den nye agroskole, at Herningsholm Erhvervsskole- og Gymnasier skal undervise i grøn omstilling inden for landbrug. Der har netop været rejsegilde på byggeriet. Foto: Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier

Regeringen sætter nu ekstra fokus på den grønne omstilling inden for transport, landbrug, byggeri og energi – og på undervisningen af nye generationer.

Det sker ved at udpege de tre erhvervsskoler, Rybners (Esbjerg), TEC (Frederiksberg, Hvidovre, Gladsaxe, Ballerup og Lyngby) og Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier (Herning), til klimaerhvervsskoler.

De får som klimaskoler mulighed for at løbe i forvejen og hjælpe andre skoler med den grønne omstilling inden for de fire kerneområder.

Herningsholm er udpeget til at være klimaerhvervsskole inden for både klimavenlig landbrug og bæredygtig byggeri. Inden for byggeri forventer skolen at arbejde med ny teknologi inden for blandt andet 3D-print af for eksempel huse, genbrugsbyggematerialer, renovering, naturmaterialer.

Visualisering af agroskolen set oppefra. skolen er omgivet af marker med korn og grønt i sirlige rækker. Der er store glasfacader i de af bygningens tre gavle, der vender mod beskueren
Herningsholm skal arbejde med grøn omstilling indenfor to specialiseringsområde: Landbrug og byggeri. Skolens nye landbrugsskole forventes at stå færdig til august 2025, hvor et nyt skoleår starter. Visualisering: Sweco Architects

Direktør for Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier, Allan Andreasen Kortnum, siger:

– Med udpegelsen som klimaerhvervsskole er der blevet vist os stor tillid, som det ligger os meget på sinde at leve op til. Vi går til opgaven med både ydmyghed og stolthed og ser frem til at indgå i dialog med erhvervsskoler, faglige udvalg, videnscentre og alle interessenter rundt om uddannelserne og erhvervet.

– Kun ved at trække i samme retning og lytte til forstandige undervisere og eksperter kan vi lykkes. Byggeriet gennemgår en stor forvandling inden for klimaforbedrende indsatser, hvor renovering, genbrug og mindre materialespild bliver stadig vigtigere. Der eksperimenteres også med nye arbejdsformer og materialer, siger han.

En tydelig grøn profil

Børne- og Undervisningsministeriet har gennemgået alle institutioner for erhvervsrettede uddannelser for at finde de tre klimaerhvervsskoler. De er udvalgt, fordi de bl.a. har:

  • En tydelig grøn profil
  • Et solidt udgangspunkt for at kunne specialisere sig inden for områder, som vurderes centrale for den grønne omstilling
  • Planer om nyt byggeri/renovering

Ved den endelig politiske udvælgelse er der derudover blevet taget et geografisk hensyn til spredning på landsdele.

Vindenergi, varmepumper og solceller

Rybners i Esbjerg er udpeget til at være klimaerhvervsskole inden for omlægning af energisektoren. Konkret betyder midlerne, at skolen i fremtiden får mulighed for at udvikle og tilbyde undervisning i særlige teknologier inden for energiområdet, hvor der hele tiden udvikles ny viden. For eksempel inden for vindenergi, varmepumper og solceller.

En viden som skal spredes til hele erhvervsskolesektoren og bidrage til, at der uddannes flere elever med de kompetencer, der er brug for i virksomhederne i energisektoren.

Læs også

Træmoduler skal danne rammen om 341 nye lejligheder i Ørestad

Direktør for Rybners, Olaf Rye, siger:

– Erhvervsskolerne over hele landet står foran en banebrydende mulighed med klimaerhvervsskolerne. De ekstra midler vil ikke blot bygge videre på det eksisterende. De vil skabe grundlaget for et nationalt og internationalt samarbejde, hvor videndeling bliver hjertet i en bæredygtig fremtid.

TEC – Technical Education Copenhagen er udpeget til at være klimaerhvervsskole inden for grøn transport.

Grønne vinkler på uddannelserne

De tre skoler skal fremadrettet udbyde erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser med særligt grønne vinkler. De skal være med til at udvikle og formidle nye undervisningsforløb, iværksætte forsøg med udvikling og afprøvning af nye erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser og fag.

Læs også

”DGNB Rum er en milepæl”: Lejemål opnår første certificering

Desuden skal de bidrage til faglig opkvalificering af undervisere. Dermed får elever og kursister den nyeste viden inden for nye teknologier og nye arbejdsmetoder inden for grøn omstilling.

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard udtaler:

– Det er fedt at arbejde med klima og energi, og nu bliver det endnu federe at vælge en grøn uddannelse. Uden dygtige faglærte når vi ikke i mål med den grønne omstilling, og derfor skal vi tilbyde dem det allerbedste inden for undervisning, teknologi og viden, når de er på skolebænken. Det gør vi med de tre nye klimaerhvervsskoler, der giver ambitiøse unge en attraktiv vej til et spændende og grønt job i en branche, der er i konstant udvikling, siger han.

Skal investere i grønne rammer

Klimaerhvervsskolerne skal være med til at tiltrække elever og kursister, der gerne vil gå på en skole, der har mulighed for at tilbyde noget ekstra ambitiøst inden for den grønne omstilling.

For at løfte det formål, skal klimaerhvervsskolerne investere markant i grønne og nytænkende fysiske rammer og udstyr, der vil markere dem som uddannelsesinstitutioner med høje ambitioner inden for den grønne omstilling.

Læs også

I Herning river de skolen ned. Ny skole til 231 mio. kr. på vej

Der afsættes derfor varige midler til nybyggeri på skolerne. Tilskuddene gives som tilskud til de løbende udgifter relateret til blandt andet drift og vedligeholdelse af bygningerne.

Skolerne modtager tilsammen 106,7 mio. kr. i 2024-2028, heraf får Herningsholm 35 mio. kr., mens Rybners modtager 51,7. De 31,7 mio. kr. skal benyttes til grønt og nytænkende byggeri.

Fremadrettet får hver skole 7 mio. kr. årligt pr. specialiseringsområde. Herningsholm modtager dog 13 mio. kr., da der forventes synergieffekter i forhold til bl.a. den administrative organisering, vidensdeling og afprøvning af nye indsatser.

Relateret indhold