Fra aktindsigten
SMVdanmark har modtaget svar fra 90 ud af landets 98 kommuner. Blandt disse har 60 kommuner opgjort tal for antallet af elever tilmeldt juniormesterlære, mens 30 kommuner har oplyst, at de endnu ikke har opgjort tal. Otte kommuner har ikke besvaret aktindsigten.
30 % af kommuner med indmeldte tal har under 10 tilmeldte.
Blandt de kommuner, der har opgjort antallet af tilmeldte, kan følgende fremhæves:
- Rebild Kommune: 77 elever svarende til 10 procent af årgangen.
- Holbæk: 72 elever
- Brønderslev: 46 elever
- Frederikshavn: 51 elever
- Thisted Kommune: 46 elever
- 8 kommuner – herunder Brøndby, Ishøj, Glostrup og Vallensbæk – har 0 tilmeldte elever
- Rudersdal: 2 eleverKilde: SMVDanmark
En aktindsigt, som SMVdanmark har søgt, viser markante forskelle i kommunernes brug af juniormesterlære – en ordning, der skal give skoletrætte elever mere motiverende og praksisnær undervisning.
Mens nogle kommuner har tilmeldt op mod 10 procent af deres 8. og 9. klasses-elever, har andre ikke én eneste med.
– Nogle kommuner har virkelig taget muligheden til sig allerede fra dag ét. Men andre er kommet for sent i gang og har i højere grad ladet det være op til eleverne selv at opdage, at ordningen findes, siger Lasse Kjær, chefkonsulent i SMVdanmark.

Tocifret millionbeløb til udvikling i udfordret sektor
Ordningen giver mulighed for, at elever i folkeskolens ældste klasser kan tilbringe op til to skoledage om ugen i en virksomhed eller på en erhvervsskole. Målgruppen er elever, der lærer bedst med hænderne, og som ofte har svært ved at se meningen med traditionel klasseundervisning.
Tallene viser, at 13 procent af kommunerne slet ikke har tilmeldte elever. I yderligere 30 procent deltager færre end ti. I Rebild Kommune er 77 elever tilmeldt – svarende til omkring 10 procent.
I kommuner som Brøndby, Ishøj, Vallensbæk og Glostrup er antallet nul.
Ordning rammer skævt
SMVdanmark peger på, at det især er problematisk, når kommuner med et stort behov ikke tager ordningen i brug.
– Vi ved, at hver tiende elev i 9. klasse dumper i dansk eller matematik. I Ishøj gælder det hver femte. Det understreger behovet for en mere praksisnær tilgang til læring – og at netop de kommuner burde investere massivt i juniormesterlære, siger Lasse Kjær.

Lave søgetal til erhvervsuddannelser er bekymrende
Han understreger, at ansvaret ligger klart:
– Det er kommunernes ansvar at sikre, at elever og forældre kender tilbuddet, og at skolerne tager det alvorligt. Det ser desværre ud til, at det ansvar flere steder ikke bliver løftet.
Erfaringer fra tidligere forsøg med lignende ordninger – bl.a. eud 8/9 – viser, at eleverne både bliver mere motiverede og klarer sig bedre fagligt, når de får lov til at arbejde praktisk og opleve konkret mening i undervisningen.
– Forestil dig en elev, der har siddet stille i klasseværelset i otte år, og som endelig får lov til at bruge hænderne og mærke sin egen kunnen. Det kan være det vendepunkt, der gør, at eleven får lyst til at tage en erhvervsuddannelse og får øje på en ny fremtid, siger Lasse Kjær.
Ser et stort potentiale
Ifølge SMVdanmark rummer juniormesterlære et stort potentiale – både for eleverne og for at skabe bedre overgange til erhvervsuddannelser og lærepladser. Men potentialet går tabt, hvis kommunerne ikke aktivt arbejder for at få flere med.

Fra lærling til ledelse: Ny produktionschef er gået hele vejen i jysk malerfirma
– Hvis man kan få 77 elever med i Rebild, så burde man også kunne få det i Glostrup eller Ishøj. Nu er det første år med ordningen, og vi håber, at flere kommuner vil lade sig inspirere af de gode eksempler, siger Lasse Kjær.