Norsk model kan give 14.000 flere elever på danske erhvervsskoler

50 % af Norges unge får en erhvervsrettet uddannelse. I Danmark halter vi langt bagefter. Gør som Norge, opfordrer adm. direktør i SMVdanmark, Jakob Brandt.
Tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd forudsagde i 2021, at der i 2030 vil mangle næsten 100.000 faglærte herhjemme. Nu vil SMVdanmark gøre som i Norge. Arkivfoto: Getty Images
Tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd forudsagde i 2021, at der i 2030 vil mangle næsten 100.000 faglærte herhjemme. Nu vil SMVdanmark gøre som i Norge. Arkivfoto: Getty Images

I Norge vælger mere end halvdelen af en ungdomsårgang den toårige erhvervsrettede uddannelse ‘hpx’, hvor eleverne er en del af en fast klasse og et ungdomsmiljø, samtidig med at de introduceres til erhvervsuddannelserne.

I Danmark har vi gennem mange år forsøgt os med tv-reklamer, tiltrækningskampagner, informationskampagner mv., for at få flere ind på de erhvervsrettede uddannelser, som i dag kun tiltrækker 2 ud af 10 unge.

Nu har SMVdanmark, der repræsenterer 18.000 små og mellemstore virksomheder, analyseret forskellene på den norske og danske model for erhvervsskoler, og ifølge erhvervsorganisationen bør der indføres en lignende model i Danmark for at tiltrække flere unge til erhvervsuddannelserne.

Læs også: Skolestart: Nyt kuld af faglærte er ikke stort nok

Det viser sig, at hvis Danmark formåede at tiltrække elever til erhvervsrettede skoler i samme grad som i Norge, ville der gå 14.000 flere elever på de danske erhvervsskoler.

– Bekymrende få elever vælger en erhvervsuddannelse efter folkeskolen, og når løsningen ligger lige for, så er det bare at komme i gang, siger adm. direktør i SMVdanmark, Jakob Brandt.

Han tilføjer:

Adm. direktør i SMVdanmark, Jakob Brandt, opfordrer til, at Danmark kigger mod Norge for at finde en opbygning af ungdomsuddannelserne, der vil få flere unge til at uddanne sig til f.eks. håndværker.
Adm. direktør i SMVdanmark, Jakob Brandt, opfordrer til, at Danmark kigger mod Norge for at finde en opbygning af ungdomsuddannelserne, der vil få flere unge til at uddanne sig til f.eks. håndværker.

– I årevis har Danmark sat sin lid til informationskampagner for at lokke flere unge til erhvervsskolerne, men det har ikke virket. Søgetallene er lige dårlige hvert år. Vi kan kun kigge misundeligt mod Norge, der rent faktisk formår at tiltrække flere elever. Derfor er jeg glad for, at en kommune som Aarhus forsøger at gøre noget ved problemet, siger Jakob Brandt og henviser til, at Aarhus Kommune arbejder med et lokalt forsøg på at etablere den såkaldte hpx.

Læs også: DI: Rekordmange lærlinge – men det er stadig ikke nok

En højere praktisk eksamen

Aarhus Kommune vil give unge mulighed for at tage en højere praktisk eksamen, der kan tilbyde de unge en attraktiv og praksisfaglig ungdomsuddannelse, der klæder den unge på til at vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse uden at lukke døren til de videregående uddannelser.

– De norske erfaringer bestyrker os i, at det arbejde vi er i gang med i Aarhus med at etablere en ny uddannelsesvej, der skal kunne konkurrere med gymnasiet, er den rigtige vej at gå, siger borgmester i Aarhus Kommune, Jacob Bundsgaard.

Under 15 % vælger en erhvervsuddannelse i store byer

Prognoser fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd forudsagde i 2021, at der i 2030 vil mangle næsten 100.000 faglærte herhjemme. Søgetallene til ungdomsuddannelserne viser, at kun 12 kommuner – Bornholm, Faxe, Hedensted, Jammerbugt, Kalundborg, Langeland, Lemvig, Norddjurs, Nordfyns, Odsherred, Tønder og Ærø – i 2024 har opnået regeringens mål om, at 30 % af en årgang skal søge en erhvervsuddannelse.

Læs også: Faglærte får en god løn. Bliv faglært

Modsat har erhvervsskolerne i især de største danske byer som København og Aarhus samt i nordsjællandske kommuner som Gentofte, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk, vanskeligt ved at tiltrække elever. Her er det under 15 % der vælger en erhvervsuddannelse.

Relateret indhold