I 2013 valgte 19 % af eleverne en erhvervsuddannelse direkte efter 9./10. klasse som første prioritet.
Tidligere har det fra politisk side været målet, at 30 % af afgangseleverne skulle vælge erhvervsskolen i 2030, men dét mål synes dog efterhånden urealistisk, hvorfor regeringen i stedet har valgt at fokusere på frafaldet.
Men uanset den ændrede målsætning, så går det – bortset fra enkelte lyspunkter – stadig langsomt med at trække de unge til erhvervsuddannelserne.
Læs også: DI: Rekordmange lærlinge – men det er stadig ikke nok
For mens kommunerne Lemvig og Læsø forventer, at henholdsvis 29 og 30 % af de unge tager en erhvervsuddannelse frem mod 2029, så forventer ni nordsjællandske og københavnske kommuner, at det højest er 10 %.
Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Store forskelle
Gentofte, Hørsholm og Rudersdal er de tre kommuner, hvor den mindste andel, ca. 4-7 %, af de unge forventes at tage en erhvervsuddannelse.
Derudover forventes højest 10 % af årgangen at tage en erhvervsuddannelse i kommunerne Lyngby-Taarbæk, Frederiksberg, Furesø, Allerød, Fredensborg og København.
– Der er virkelig store forskelle på landsdelene, når vi ser på, hvor mange unge der forventes at tage en erhvervsuddannelse i de kommende år, siger Emilie Agner Damm, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
– Det er positivt for virksomhederne i dele af Jylland og på Fyn, at der er mange unge, der går den faglærte vej i de områder, men på landsplan er det et problem for den grønne omstilling, fremtidens velfærd og dansk økonomi, at der ikke er flere unge, der tager en erhvervsuddannelse, tilføjer hun.
Stor udfordring
På landsplan forventes ca. 18 % af de unge, der afsluttede 9. klasse i 2021 at have taget en erhvervsuddannelse otte år senere.
– Det er et problem, at mindre end hver femte unge forventes at tage en erhvervsuddannelse. Vi står med en stor udfordring med mangel på faglært arbejdskraft, og det bunder primært i, at få unge søger mod erhvervsuddannelserne, siger Emilie Agner Damm.
Analysechefen har svært ved at pege på én ting som forklaring på den manglende tilslutning til erhvervsuddannelserne, men understreger, at ikke er tvivl om, at hvis flere unge skal gå den faglærte vej, så kræver det flere midler til erhvervsskolerne.
Erhvervsuddannelserne har nemlig været udsat for besparelse efter besparelse gennem mange år, siger hun:
– Erhvervsskoleeleverne har selv peget på, at der er brug for mere tidssvarende udstyr, bedre faciliteter og flere kompetencer til lærerne. Og så er der blandt mange unge, deres forældre og i resten af samfundet en udbredt holdning om, at gymnasiet er den naturlige fortsættelse af folkeskolen. Det er ærgerligt.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';