DTU styrker indsatsen: Flere grønlandske unge skal være ingeniører

Grønland har et stort behov for højtuddannede inden for naturvidenskab, og nu forstærker DTU sin indsatsen.
Huse tæt ved en sø, med bjerge i baggrunden.
Gennem årene er der uddannet 185 arktiske diplomingeniører i Grønland. Derudover har 208 studerende fulgt kandidatkurser i Sisimiut (bill.). Ud af dem har 38 taget en kandidat inden for Cold Climate Engineering. Foto: DTU.

Halvdelen af de 185 diplomingeniører, som er uddannet på DTU i Sisimiut, bliver i Grønland og får ofte indflydelsesrige job.

Sådan lyder nogle af resultaterne af det 25-år lange uddannelsessamarbejde mellem DTU, Grønlands Selvstyre, KTI (Tech College Greenland) og andre partnere.

DTU ser bl.a., at de dimittender, der søger job i Grønland, er sikret arbejde – og ofte får tilbudt job inden de afslutter studiet.

Læs også

Endnu engang succes for konferencen Future Greenland

Blandt aftagerne af de arktiske ingeniører er byggesektoren, offentlige myndigheder, forvaltning, forsyningsvirksomheder og rådgivende ingeniørvirksomheder:

– Grønland har et akut behov for højtuddannede inden for naturvidenskab. Derfor er det opløftende at se de positive fremskridt, som både KTI og DTU står overfor, siger Nuka Kleemann, der er departementschef for Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke ved Grønlands Selvstyre, og tilføjer:

– Vi ser med stor interesse på udviklingen i Center for Arktisk Teknologi (Arctic DTU Sisimiut, red.) og vil fortsætte med at støtte dette arbejde. Adgangen til disse uddannelser er afgørende for vores unge og Grønlands fremtid.

Vigtigt for samfundet og DTU

DTU forstærker nu indsatsen med at uddanne grønlandske unge til ingeniører ved at øge formidlingen af aktiviteterne og styrke det gode studiemiljø.

Læs også

Grønland: Byggeriet i Nuuk går stærkt lige nu – men væksten skal styres med omtanke

Og det er vigtigt – ikke kun for det grønlandske samfund, men også for DTU, fortæller koncerndirektør Carsten Orth Gaarn-Larsen, der er ansvarlig for DTU’s engagement i offentlig-private samarbejder med partnere i Danmark, Grønland og på Færøerne:

– Vores vision er at samle de arktisk relaterede uddannelser inden for teknisk naturvidenskab i Sisimiut sammen med KTI og Maskinmesterskolen. Det skal være med til at styrke campus, skabe et endnu bedre studiemiljø og give de forskere, der kommer hertil, et stærkt udgangspunkt for deres forskning, siger han.

Lufthavne øger behovet for mere byggeri

Han fortæller, at uanset hvilken arktisk uddannelse de studerende vælger, bliver de klædt på til at kunne præge den udvikling, som Grønland står overfor.

Bl.a. er der brug for ingeniører til at udføre bygge- og anlægsopgaver.

Læs også

Tre nye lufthavne på vej til Grønland

Ikke mindst fordi der åbner to nye internationale lufthavne i Nuuk og Ilulissat samt en lufthavn i Qaqortoq inden udgangen af 2026. Det giver mulighed for flere flyruter fra andre destinationer end Danmark, og samtidig bliver det hurtigere at rejse rundt i Grønland. Det skaber forventninger om øget turisme og behov for at bygge boliger, udbygge infrastrukturen, skaffe vand, energi og fjerne affald.

Dertil kommer et stigende behov for at afhjælpe og tilpasse sig de store klimaforandringer, som Grønland og den øvrige arktiske region i særlig grad mærker – samt understøtte arbejdet med en grøn omstilling, sikkerhed og overvågning i Arktis og Nordatlanten.

Relateret indhold