Jeg er en meget træt mand, men jeg er også en meget glad mand. Sammen med teamet her på Grønlands Erhverv, synes jeg godt, vi kan være stolte over afviklingen af Future Greenland 2024. Sådan sagde direktør Christian Keldsen, da Magasinet Nordatlanten fangede ham i en ledig stund efter to travle konferencedage, hvor i omegnen af 50 indlægsholdere og 500 konferencegæster var samlet om dagsordenen ’Potentialet for et bæredygtigt Grønland – hvorfor, hvordan og hvad?’
Konferencen var den niende i rækken og fandt sted i Grønlands kulturhus Katuaq i Nuuk den 14. og 15. maj. Målet med Future Greenland 2024 var endnu engang at åbne dørene til verden samt invitere interessenter og meningsdannere fra såvel Grønland som udlandet til en diskussion om fremtidens liv og erhverv i Grønland. Et centralt omdrejningspunkt var de mange aspekter af bæredygtighedsagendaen, som Grønland kan bygge på.
Skal være åben mod omverden
Verden kalder på bæredygtige løsninger og Grønland kan meget vel være i en god position til at levere på mange af disse. Men hvad er Grønlands potentiale, hvorfor skal man overhovedet overveje bæredygtighed som en måde at leve og drive erhverv på? Hvordan kan man kombinere globale tendenser med lokale traditioner og forretningsbehov med henblik på at realisere det potentiale, der er i Grønland?
Grønlands Erhverv ønsker, at konferencen gør samfundsdebatten om vores lands udvikling stærkere forankret i en fælles anerkendelse af, at vi ikke kan skabe den nødvendige økonomiske vækst uden et sundt erhvervsliv, flere private virksomheder og en større eksport. Den debat kræver bred involvering af mange organisationer og aktører i samfundet, men den kræver også, at vi påkalder os verdens opmærksomhed og inviterer mulige samarbejdspartnere indenfor.
Christian Keldsen.
Alle i værdikæden skal med
Samarbejdspartnere kan eksempelvis være investorer, og derfor havde årets konference et tydeligt internationalt islæt med repræsentationer fra en række lande. Ud over bæredygtighed er energisektoren også på dagsordenen i Grønland. Et kig i krystalkuglen afslører håbet om infrastrukturprojekter inden for Power-to-X, Carbon Capture and Storage samt øget udnyttelse af vandkraft, en indsats der hænger sammen med et generelt ønske om højere grad af bæredygtighed.
– Bæredygtighedstanken er ved at slå igennem i Grønland, og det mærker vi især i byggebranchen. Et af de emner, vi beskæftigede os med på konferencen, var således, hvorledes vi kan få alle de små og mellemstore byggevirksomheder med på vognen. Interessen er der, men vi skal jo også have udbredt de nødvendige teknologier, og i den sammenhæng har vi ladet os inspirere af den indsats, man har gjort på Færøerne, forklarer Christian Keldsen.
Social bæredygtighed er i fokus
Han understreger dog, at bæredygtighed handler om mere end blot CO2-aftryk. Godt nok er man på vej til at implementere certificeringsordningen DGNB i det grønlandske byggeri, lige som begreber som EU-taksonomi, CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive) og ESG (Environment, Social & Governance) har en afsmittende effekt. Men ifølge Christian Keldsen er det sociale aspekt af bæredygtighed, altså S’et i ESG, mindst lige så vigtigt for fremtiden i den grønlandske byggebranche.
– Det er en tendens vi mærker meget tydeligt, og en tendens, vi føler er vigtig, nemlig det faktum, at virksomhederne har et tydeligt aftryk på samfundet. Vi er tæt på hinanden i Grønland, og derfor har det en tydelig og afsmittende effekt, hvorledes vi behandler hinanden. Potentialet her i Grønland er stort, og det skal vi forstå at dyrke på den bedst mulige måde. Det kan en konference som Future Greenland være med til, uddyber Christian Keldsen.
Her er nærheden drivkraften
Han forklarer det på den måde, at de grønlandske virksomheder virkelig er fokuseret på især den sociale side af bæredygtighed, og en af årsagerne til dette er, at man i et samfund som det grønlandske virkelig er tæt på hinanden. Derfor er der et naturligt incitament, der hverken er skabt af pres fra kunderne eller pres fra lovgivningen, men som kommer fra et ønske om samhørighed.
– Det er helt naturligt for det grønlandske samfund, at vi står sammen og kærer os om hinanden, så i forhold til mange andre steder, hvor f.eks. EU-direktiver om bæredygtighedsrapportering er med til at drive udviklingen, er det lidt den omvendte verden hos os. Langt de fleste virksomheder har allerede bæredygtigheden inde under huden og skal nu lære at rapportere på den, siger Christian Kjeldsen videre.
Hele værdikæden skal med
Selv om det sociale aspekt af bæredygtighed er vigtigt, er der naturligvis også mange andre faktorer, der fremadrettet skal tages i ed. Men ifølge Christian Kjeldsen er det ligeledes vigtigt at det grønlandske samfund i fællesskab når frem til en mere præcis definering af, hvad bæredygtighed egentlig er, og hvad det omfatter. Der ligger således en stor udfordring i at få alle med og at have fokus på hele værdikæden.
– På sigt bliver et bæredygtighedsregnskab lige så vigtigt som et finansielt regnskab for virksomhederne, og hvis vi specifikt kigger på byggebranchen, skal vi nu også til at arbejde på, hvorledes vi får implementeret DGNB-certificeringsordningen. Det er vi i fuld gang med, men processen er langt fra tilendebragt endnu, idet frameworket ikke er på plads. Det skal jo ikke bare være en kopi af den danske ordning, forklarer Christian Kjeldsen.
Arbejdsgiverorganisationen Grønlands Erhverv, hvor Christian Keldsen er direktør, havde på den niende Future Greenland tiltrukket 70 oplægsholdere og 500 konferencegæster. Bæredygtighed – både økonomisk og social – samt infrastruktur var nogle af de store emner på konferencen.
Foto: Grønlands Erhverv
Mange gode tanker sat i gang
Hvornår de første grønlandske byggerier formelt kan DGNB-certificeres er således endnu for tidligt at sige noget om. Men en udvikling er sat i gang, og derfor er Christian Kjeldsen glad for den store opbakning Future Greenland fik fra politisk hold. F.eks. holdt parlamentet fri i to dage for at deltage i konferencen, og der var mange gode debatter med både partiledere og borgmestre.
– En konference som Future Greenland er med til at rette verdens øjne mod os, og blandt konferencedeltagerne talte jeg 15 nationaliteter, så vi rakte langt ud over landets grænser til mange udenlandske interessenter. Men selv om det er vigtigt at gøre investorer interesserede i Grønland, er den lokale debat og involvering mindst lige så vigtig. Jeg er sikker på, at både politikere, virksomheder og konferencedeltagere fik et par meget udbytterige dage, slutter Christian Kjeldsen.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';