Der findes flere forskellige former for vedvarende energi, som private husstande med fordel kan benytte sig af, men det er ikke altid sikkert, at huset har den rette beliggenhed i forhold til montering af for eksempel solceller. I så fald er det ikke utænkeligt, at carporten eller haveskuret har den perfekte beliggenhed i forhold til at udnytte solenergien, og det kan du læse meget mere om her i denne artikel.
Fordelene ved at få monteret solceller
Solceller er en af de bedste investeringer, som en privat husejer kan gøre sig i forhold til vedvarende energiløsninger. På trods af at mange kan have den modsatte opfattelse, så skinner solen faktisk i rigtig mange timer i løbet af året her i Danmark, og det er solstråler, der med stor fordel kan omdannes til energi og bruges af hele husstanden.
Når man skal have monteret solceller, er det dog altafgørende, at solpanelerne bliver monteret således, at de på bedst mulig vis kan opfange alle solens stråler, så energien kan blive udnyttet på bedste vis. Desværre er det ikke altid, at husets tag ligger optimalt placeret i forhold til, hvordan solens stråler på mest optimale vis kan blive opfanget af solcelleanlægget, men heldigvis er hustaget langt fra det eneste sted, hvor der kan monteres solceller.
Rigtig mange danske husstande har enten en carport eller en garage i deres indkørsel, hvor bilen kan holde trygt og tørt uden at blive udsat for det til tider voldsomme danske vejr. Garagen eller carporten er dog typisk placeret i en anden vinkel end hustaget, og derfor kan det være en løsning for mange husejere at få monteret solcellerne på den i stedet for på hustaget.
Samtidig kan det også være en fordel for dem, der synes, at solcellerne er grimme eller ødelægger det flotte nye tags udseende. Taget på en carport er nemlig noget, som de færreste lægger mærke til.
Vælg mellem mange forskellige typer carporte
Der findes mange forskellige typer carporte, som alle kan få monteret solpaneler. Her kan du for eksempel vælge mellem carporte i træ, stål eller aluminium. De kommer hver især med mange forskellige typer tagkonstruktioner, herunder:
· Flade tage
· Buede tage
· Halvbuede tage
· Pyramidetag
· Sadeltag.
Skal du have monteret solceller på carportens tag, bør du dog som udgangspunkt gå udenom de buede tage, da det ikke er ligetil at monteret solpaneler på denne type tag. Omvendt kan flade tage, pyramidetage og sadeltage være ideelle.