Scanvogn bygger det flytbare toilethus på bestilling, så det falder smukt ind i omgivelserne. Opstillingen af huset er enkel, og toiletterne er samtidig både driftssikre, langtidsholdbare og rengøringsvenlige, så det er en løsning, der er nem for kommunen.
– Kommunerne placerer typisk huset ved strand, byområder eller naturområder, hvor der ikke er et toilet i nærheden. Vi beklæder huset, så det passer ind i omgivelserne, fortæller Kim Sanderhoff, marketingkonsulent hos Scanvogn.
Design tilpasset området
Toilethuset beklædes udvendigt med træ, komposit, metal, eller andre materialer efter kundens ønske. Træ falder godt ind i naturområder, mens det brune metal er populært i byerne.
– Vi har tømrere ansat, og vi bygger husene efter kundernes ønsker til design, så de bliver vidt forskellige. Til Løkken Strand har vi eksempelvis bygget et toilethus, der passer sammen med de andre hvide strandhuse med rundet tag, og i et byområde blev et hus beklædt med cortenstål og trælister for et rustikt udtryk, og vi har bygget et hus til at stå ved en skov i mørkegrønt og med sadeltag, fortæller Kim Sanderhoff.
Plug and play toilethus
Scanvogn har 30 års erfaring med at bygge forskellige slags moduler og vogne til byggeri og events. Virksomheden byggede det første toilethus i 2016 på bestilling fra Hjørring Kommune. Siden har Hjørring Kommune bestilt flere til placering i andre områder, og flere andre kommuner har henvendt sig for at få lignende løsninger.
– Toilethuset er tænkt til at stå mere permanent end en vogn. Det kan flyttes, men som regel bliver det stående samme sted igennem sæsonen. Det er pænere at kigge på end en toiletvogn, og så er det lettere at træde ind og ud af toilethuset, fordi det ikke står på hjul, forklarer marketingkonsulent Kim Sanderhoff, Scanvogn.
Typisk er huset med to toiletrum på en husramme, men det kan bygges i alle størrelser, og det fås også med handicaptoilet. Toilethuset er bygget på en stålramme med løftehuller til en gaffeltruck, så det let kan flyttes på en lastbil.
– Det færdige hus kommer på en lastbil, og så er det ellers “plug and play”. Der skal bare være vand, strøm og kloak, så kan det sluttes til. Typisk har kommunen også støbt et fundament, så huset står helt lige, siger Kim Sanderhoff.
Høj driftssikkerhed, lavt vandforbrug
Toilethuset er yderst driftssikkert og kræver sjældent servicebesøg. Kraftige vakuumpumper gør, at toiletterne sjældent bliver stoppet til og gør dem samtidig vandbesparende. Et toilet bruger kun omkring en halv liter vand per skyl. Det er en særlig fordel i toilethuse med indbyggede tanke, som derfor ikke så tit skal tømmes og fyldes. Huset kan klare op til 1500 besøg, før en tankmåler sender en sms-besked, at det er tid til, at tanken skal tømmes.
Denne løsning er ideel, hvis toilethuset skal placeres inde i en skov, eller andre steder, hvor der ikke er mulighed for ekstern tilslutning.
En effektiv løsning, som sparer penge
For kommunen er der udover driftssikkerheden og fleksibiliteten også økonomiske fordele ved at vælge et toilethus fra Scanvogn – det er ofte billigere end andre løsninger, som kommunen måtte overveje.
Indvendigt er toilethuset bygget i glasfiber med skjulte rør og væghængt inventar, så det er let at gøre rent, og det er modstandsdygtigt overfor fugt og mug.
Kommunen har mulighed for at tilvælge servicepakker med halvårlige eller helårlige servicebesøg, så driftssikkerheden og levetiden på toilethuset holdes i højsædet.
Priseksempel
Toilethus med træbeklædning og saddeltag, et toiletrum, et handicap toiletrum og et teknikrum: Pris fra 180.000,- kr. eks. moms, levering og tilslutning.