10 prioriterede anbefalinger
- CO2-reduktion:
-
- Stramning af CO2-krav til bygninger og styrkelse af LCA-metoden.
- Anlægslov med bæredygtighedskrav til anlægsprojekter.
- Regelforenkling med fokus på bæredygtighed.
- Energieffektivisering af den eksisterende bygningsmasse.
- Mindre nedrivning og mere renovering samt transformation.
- Fælles sprog og struktur for bygge- og anlægsdata.
- Cirkulær økonomi:
-
- Handlingsplan for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren.
- Etablering af videns- og datahub.
- Biodiversitet og økosystemer:
-
- Nationalt værktøj til kortlægning af on-site-indvirkning på biodiversitet.
- Værktøj til kortlægning af off-site-indvirkning på biodiversitet.
Det startede med et projekt, hvor Molio, Byggeriets Videnscenter, og ConTech Lab samlede 17 topledere på tværs af byggeriets værdikæde i en Topleder Handletank. Den havde til opgave at definere konkrete forslag til handlinger, der kan være med til at accelerere den bæredygtige omstilling af byggeriet. I foråret 2023 afsluttede man arbejdet, hvilket mundede ud i 12 konkrete anbefalinger, blandt andet i form af en række nye brancheinitiativer.
Derefter gik stafetten videre til DI Byggeri, der siden har faciliteret arbejdet. Det er sket gennem etableringen af Byggeriets Handletank for Bæredygtighed, hvor man finder topledere fra hele byggeriets cirkulære værdikæde. Ideen er, at den skal tale med én uafhængig stemme og være med til at accelerere den bæredygtige udvikling af byggeriet. I starten af året barslede man så med en egentlig handlingsplan.
Hele værdikæden er med i arbejdet
På baggrund af en grundig vurdering af mulighederne for at opnå den mest markante effekt har handletanken valgt at have fokus på tre centrale miljømål, nemlig at modvirke klimaforandringer gennem CO2-reduktion, overgang til en cirkulær økonomi samt beskyttelse og genopretning af såvel biodiversitet som økosystemer. Den planlagte indsats på disse områder er nedfældet i 33 konkrete, handlingsorienterede anbefalinger.
Handletanken bygger på bidrag fra 88 aktører fra hele bygge- og anlægssektorens værdikæde, og den tager blandt andet sit afsæt i definitionen af EU-taksonomien og miljømæssigt bæredygtige investeringer, der søger at bidrage til at opfylde EU’s klima- og miljømål samt nationale og internationale målsætninger. Arbejdet ledes af en styregruppe på 15 virksomhedsrepræsentanter og understøttes af et sekretariat, der består af seks partnerorganisationer.
På skuldrene af Klimapartnerskabet
Ved præsentationen af handlingsplanen sagde Jesper Kristian Jacobsen, der både er adm. direktør i Per Aarsleff og formand for initiativet, at det netop er vigtigt, at der er tale om en handletank og ikke en tænketank. Det er nemlig ikke nok at tænke tanker, uanset hvor gode de kan være. Der skal handling til, og det skal være handling, som hele bygge- og anlægsbranchen kan stå sammen om, understregede han.
– Gennem det lille år, vi har arbejdet med planen, har 60 virksomheder og 130 repræsentanter fra disse deltaget i arbejdet, så det har været en stor holdindsats med henblik på at gøre os mere proaktive i arbejdet, sagde Jesper Kristian Jacobsen, der også tidligere har været formand for Klimapartnerskabet. Han er af den opfattelse at det arbejde, der nu er igangsat, netop står på skuldrene af Klimapartnerskabet fra 2020.
Stadig mest fokus på CO2-reduktion
Dengang var man meget fokuseret på CO2-aftrykket, og han erkendte da også ved præsentationen, at det ligeledes er det, der fylder mest i de tre centrale miljømål, man arbejder med nu. Det er et område, hvor man efter hans udsagn har knækket koden, mens man i langt højere grad er på tynd is, når det gælder mål som cirkulær økonomi og biodiversitet.
Ud af de 33 handlingsorienterede anbefalinger er de 10 prioriteret, og seks af disse omhandler en indsats på CO2-området, mens to ligger inden for området cirkulær økonomi og andre to inden for biodiversitet. Ved præsentationen understregede Katja Viltoft fra JJW Arkitekter og Thomas Holluf Nielsen fra Domea.dk, der fremlagde planerne for den kommende indsats på netop disse to områder, da også kraftigt, at det skal sikres, de ikke går i glemmebogen.
Skal både være ambitiøs og realistisk
Ib Enevoldsen, der er adm. direktør i Rambøll Danmark, havde fået til opgave at beskrive den kommende indsats inden for CO2-reduktion, og han vægtede vigtigheden af ikke blot at være ambitiøs, men også at være realistisk. Han pointerede således, at arbejdet har taget udgangspunkt i den politiske virkelighed, nemlig Klimaloven, kravet om 70 % CO2-reduktion i 2030 samt metoderne til rapportering af CO2-reduktion.
– Desuden har vi kigget på en række baselinestudier samt vedtagen lovgivning, blandt andet Energistyrelsens klimafremskrivninger. Det er vigtigt for os på branchens vegne at foreslå handlinger, der reelt kan implementeres, og som er udtryk for realpolitik. Vi må ikke marginalisere os selv ved at komme med forslag uden for rammen eller forslag, der ikke kan implementeres. Så får vi ikke indflydelse, sagde Ib Enevoldsen.
Indsatsen har allerede båret frugt
Han understregede, at når det gælder CO2-reduktion, er arbejdet godt i gang. I foråret 2021 lancerede regeringen National Strategi for Bæredygtigt Byggeri med en LCA-beregning, der sagde 7,5 CO2-ækvivalenter pr. kvm pr. år i 2030 for nybyggeri. I dag er det 12 CO2-ækvivalenter pr. kvm pr. år, men allerede nu sigter handletankens anbefalinger mod, at det gennemsnitlige CO2-aftryk i 2025 maksimalt er på 7,2 CO2-ækvivalenter pr. kvm pr. år. Hvis anbefalingerne implementeres, vil det i 20230 blot være 3,25 CO2-ækvivalenter pr. kvm pr. år.
– Det synes jeg faktisk, er flot. På blot to år og ni måneder har vi hentet, hvad vi troede ville tage fem år. Jeg ved godt, at faktorer som elektrificering i produktion af materialer og processer samt reduktion af CO2-aftrykket i ejendomsdrift har givet store gevinster, men det viser under alle omstændigheder, at vi kan løse opgaven i fællesskab, sagde Ib Enevoldsen, idet han samtidig understregede vigtigheden af løbende at opdatere og justere indsatsen.
Ambitionerne for CO2-reduktion
Bygge- og anlægssektoren spiller en afgørende rolle for en grønnere og mere bæredygtig fremtid. Den udgør i dag: ? 22 % af Danmarks globale CO2-aftryk. ? 33 % af Danmarks samlede materialeforbrug. ? 24 % af Danmarks samlede energiforbrug. ? 40 % af Danmarks samlede affaldsmængde. Den danske klimalov forpligter det danske samfund til at reducere udledningen af territoriale drivhusgasser ned 70 % i 2030 sammenlignet med 1990. Bygge- og anlægssektoren forventes ikke blot at indfri, men også overgå, denne forventning, nemlig ved at have reduceret sit territoriale CO2-aftryk i 2023 med 88 % sammenlignet med 1990, hvis handletankens anbefalinger gennemføres.
Tre centrale miljømål
- CO2-reduktion: Handletankens ambition og anbefalinger sigter mod at bygge- og anlægssektoren højest giver anledning til et globalt CO2-aftryk på 5,3 mio. tons CO2 i 2030.
- Cirkulær økonomi: Handletanken vil reducere bygge- og anlægssektorens ressourceforbrug markant, blandt andet ved bedre dimensionering, mere genbrug samt reduceret spild og affald.
- Biodiversitet: Handletanken tilslutter sig Nature Positive by 2030, hvilket betyder, at senest i 2030 skal alle bygge- og anlægsprojekter have et positivt nettobidrag til biodiversiteten.
Partnerne i Byggeriets Handletank
Partnerne i Byggeriets Handletank for Bæredygtighed er Danske Arkitektvirksomheder, Tekniq Arbejdsgiverne, Molio, Byggeriets Videnscenter, Bygherreforeningen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører samt DI Byggeri.