Den kompetente styring af byggerierne har vist, at JFP som projektorganisation har en stor styrke. Det første byggeri, der er afleveret er Psykiatrisk Hospital i Gødstrup, som er den tredje entreprise for DNV-Gødstrup.
DNV-Gødstrup
DNV-Gødstrup er JFP’s syvende store hospitalsprojekt og omfatter både 86.000 kvadratmeter råhus på etaperne syd og nord, som blev afleveret i 2017 og totalentreprisen på Psykiatrisk hospital. Psykiatrisk hospital er på 13.000 kvadratmeter plus kælder, og er trods Corona krisen afleveret til tiden den 3. juli 2020.
JFP har inden projektstart samarbejdet med bygherren om at finde optimeringer og besparelser på byggeriet, og det har dannet grundlag for et godt og konstruktivt samarbejde hele vejen igennem.
Generationernes Hus – Aarhus
Generationernes Hus i Aarhus er Danmarks største og mest ambitiøse projekt til flere generationer. JFP afleverer byggeriet i august 2020. Projektet er komplekst fordi det består af otte bygninger i forskellige højder og indeholder både børnehave og familie-, handicap- og ungdomsboliger i mange forskellige størrelser og udformninger. Dertil kommer, at bygherren er tre forskellige magistrater i Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening, der indimellem ikke har haft samme ønsker til projektet. Byggeri og anlæget indeholder grønne tage og tagterrasser, der giver et spændende udtryk og bidrager til det sunde byggeri. Projektet er inde i sin slutfase, og er et af JFP’s største milepæle til dato.
BaseCamp Lyngby
JFP er i joint venture med Max Bögl totalentreprenør på gigantbyggeriet BaseCamp Lyngby. Byggeri og anlæget opføres for BaseCamp Student Scandinavia og Triton Development North og er på ikke mindre end 41.150 kvadratmeter plus p-kælder. De mange kvadratmeter er fordelt på 639 ungdoms- og kollegieboliger, 69 gæsteboliger, 48 seniorboliger, 30 udlejningsboliger og et 1.319 kvadratmeter stort fælleshus, som er placeret i midten af området. Dertil kommer anlæggelse af 26.000 kvadratmeter grønt areal, hvoraf 8.100 kvadratmeter er på byggeriets tag.
Byggeri og anlæget afleveres i september 2020 og er med sin slangeformede arkitektur et kompliceret byggeri med næsten ingen rette vinkler. Det har krævet stort overblik, utraditionel tænkning og stillet store krav til stram byggestyring at gennemføre byggeriet på den forholdsvis lille plads, hvor der i perioder har været op til 60 lastbiler ad gangen. Byggeri og anlæget vandt i maj 2020 Golden A’ Design Award in Architecture, Building & Structure Design prisen, og JFP og Max Bögl har håndteret projektet professionelt og afleverer før tid.
Derfor videreføres joint venture samarbejdet også på BaseCamp Aarhus, hvor makkerparret er udpeget til at udarbejde en targetpris, hvorefter entreprisen overgår til totalentreprise. Projektet i Aarhus er på 20.200 kvadratmeter og indeholder 670 ungdomsboliger.