Et bæredygtigt byggeri
- Kong Gauers Gård er opført med126.200 kW solcelleanlæg, regnvandsopsamling samt solafskærmning med stor pergola på sydsiden, der minimerer energiforbruget tilnedkøling om sommeren. Bergsten Timber har leveret det FSC- og PEFC-certificerede træ til projektets facader og pergola.
- – Vi er et alsidigt hold, der gennem årene har skabt forbindelse til producenter og partnere i det meste af verden, der, ligesom os, prioriterer ordentlighed og balancen mellem høj produktkvalitet samt bæredygtighed, fortæller arkitekt og projektkonsulent hos Bergsten Timber, Jan Warming.
Af Jacob Egevang
Bergsten Timber er med sin FSC- og PEFC-certificering leveringsdygtig i udvalgt EPD-deklareret træ, som matcher byggebranchens efterspørgsel på bæredygtige byggematerialer.
– Vi lever af naturens materialer, så vi har en naturlig interesse i at agere ansvarligt og levere så bæredygtigt som muligt. Uanset om vi leverer lægter, spærtræ, brandimprægnerede tagbrædder eller facadebeklædninger i forskellige træsorter, foregår det i samarbejde med nøje udvalgte partnere, fortæller Jan Warming, der er arkitekt og projektkonsulent hos Bergsten Timber.
Virksomheden har blandt andet et tæt samarbejde med Protræ A/S, der forarbejder udvalgte typer af træ, før Bergsten Timber leverer til trælasthandler og byggeprojekter over hele landet. I samarbejde med Protræ er facadebeklædningen af ThermoFyr til Kong Gauers Gård ved Børkop profileret efter bygherres ønske og leveret gennem Davidsens Tømmerhandel A/S i Kolding.
– ThermoFyr er varmebehandlet på en måde, der ændrer træets naturlige egenskaber uden brug af kemikalier, så det kan holde til det danske klima i mange år. Vi leverer varmebehandlede produkter i både fyr, gran og ask, fortæller Jan Warming og fremhæver endvidere vigtigheden af at bygge konstruktivt korrekt. I den sammenhæng henviser han til publikationer om brug af træ til byggeri og understreger nødvendigheden af vidensdeling og kommunikation allerede i byggeriets tidlige faser med henblik på at sikre materialeudnyttelsen.
Optimal materialeudnyttelse
Det kan byggeleder Jesper Harbo fra entreprenørvirksomheden Egil Rasmussen A/S, som har opført Kong Gauers Gård, tale med om.
– Vi har haft et fantastisk godt samarbejde med Bergsten Timber. Når man skal montere træ på så stor en facade som den på Kong Gauers Gård, er der en vis risiko for materialespild, siger han. Facaden varierer i højden og topper på ni meter. Det har ifølge Jesper Harbo derfor været lidt af et puslespil at få det hele til at gå op og samtidig sikre æstetikken.
– Vi har arbejdet med ikke at have for meget træ på lager af gangen for at sikre fleksibilitet under monteringen. Det har derfor været afgørende for at minimere spildet af godt træ, at vi har kunnet bestille facadebeklædningen hos Bergsten Timber i flere omgange, og at de har været så gode til at ramme de rigtige længder, fortæller Jesper Harbo fra Egil Rasmussen.
Egil Rasmussen arbejder efter ambitiøse ESG-mål, blandt andet med 50 % CO2-reduktion i 2029, optimeret arbejdsmiljø og uddannelse af medarbejdere i forhold til bæredygtigt byggeri. Af samme årsag har virksomheden valgt Bergsten Timer som leverandør af facadebeklædningen til Kong Gauers Gård.
Denne artikel er produceret af Dagens Byggeri og anlæg i samarbejde med en annoncør. Dagens Byggeri og anlægs uafhængige redaktion har ikke deltaget i udarbejdelsen af indholdet.