Juridisk set er byggebranchen lidt kompliceret, da der ikke findes en entrepriselov. I stedet reguleres entrepriseretten af nogle vilkår og regelsæt. Af vilkår, der typisk tages i brug for byggeri, kan nævnes:
– AB 92 der står for ‘almindelige betingelser’ for det arbejde og de leverancer, der hører til bygge- og anlægsvirksomhed.
– AB Forbruger der står for ‘almindelige betingelser’ for de aftaler der er ved byggearbejde for forbrugere.
– ABT 93 som står for ‘almindelige betingelser for totalentreprise’.
– ABR 89 der står for ‘almindelige betingelser for teknisk rådgivning og bistand’.
Betingelserne skal være aftalt
Fælles for de ovenstående betingelser er, at de kun gælder, hvis de er aftalt i forhold til den pågældende entreprise. De relevante brancheorganisationer såsom BYG, Entreprenørforeningen osv. har herudover adskillige standardforbehold. Disse forbehold gælder imidlertid kun, hvis de accepteres af bygherren.
De nævnte betingelser dækker ikke alle gældende vilkår og regler indenfor entrepriseretten. Derfor anbefales det at være meget opmærksom på de vilkår, som er med i aftalen angående en entreprise.
Få trygge aftaler
Når en bygherre og en håndværker indleder et samarbejde, er det normalt, at de underskriver en entreprisekontrakt. Her anbefales det, at en privat bygherrer benytter AB Forbruger eller AB 92 som udgangspunktet for kontrakten.
Aftalens delelementer sikrer både bygherren som kunde og håndværkeren som leverandør, at de begge ved nøjagtigt hvad arbejdet indeholder, samt hvad de hver især har af forpligtelser i forbindelse med arbejdet. Aftalens delelementer indeholder for eksempel bestemmelser i forhold til udbetalinger, leverancer, økonomisk sikkerhed og fejl og mangler.
Det gør, at aftalen fungerer som en tryghedsskabende instans for både håndværker og bygherre. Som privat bygherre er det dermed en rigtig god ide at benytte de standardformuleringer, der er indeholdt i aftalen.
ABR 89: teknisk rådgivning og bistand
Det er som regel mest enkelt, at bygherren kun skal forholde sig til en rådgiver. Derfor er det ofte brugt, at for eksempel en arkitekt har en ingeniør som underrådgiver, så man som bygherre ikke også skal indgå en aftale med ingeniøren.
På den måde bliver arkitekten hovedaktør i en totalrådgiverkontrakt.
Rådgiverkontrakt eller ej?
Drejer det sig om opgaver af et begrænset omfang – for eksempel et dispositionsforslag – er det nok at tilkendegive sin accept af tilbuddet skriftligt, hvis det, vel at mærke, er noteret på tilbuddet, at ABR 89 bliver fulgt.
Er det derimod en mere kompliceret opgave, som et større byggeri kan udgøre, er det anbefalelsesværdigt, at der udarbejdes en rigtig rådgiverkontrakt hos en advokat, der præciserer både bygherrens og rådgiverens forpligtelser og ydelser.
Fravigelser og særbetingelser
Det er muligt for både bygherren og rådgiveren at skrive fravigelser og særbetingelser fra ABR 89 ind i kontrakten. Det kommer an på den enkelte byggesag, hvilke betingelser der er relevante at fravige, og det er således en vurdering fra sag til sag.
Det er en god ide at sikre sig, at det beløb rådgiveren har afsat til udførelsesfasen er stort nok. I det hele taget kan det anbefales at få en advokat til at gennemgå kontrakten inden den skrives under.
På den måde undgår man, at en uhensigtsmæssig kontraktfejl kommer til at få en negativ effekt på projektet eller bliver et økonomisk problem.