En af de mest anvendte metoder, er den velkendte sprøjtestøbning. Danske virksomheder anvender sprøjtestøbning til vidt forskellige elementer. Alt fra små dele til høreapparater til de kreative LEGO-klodser. Den anvendes så vidt også til produktion af større emner som eksempelvis kofangere til biler og havemøbler.
Processen bag sprøjtestøbning
Når man anvender sprøjtestøbning til produktion af plastprodukter, så benytter man typisk det såkaldte termoplast. Dette er en fællesbetegnelse for materialer, der bliver plastiske, eller med andre ord, smelter, når de tilføres varme og bliver faste igen, når de afkøles. Dog kan man med det rigtige udstyr også fremstille emner i hærdeplast, elastomerer, kompositter og opskummet plast.
En skematisk gennemgang af sprøjtestøbeprocessen starter ved at tilføre den anvendte maskine plastråvarer i pulver- og granulatform gennem en fødetragt. Plastmaterialet transporteres herefter af snekken gennem maskines cylinder og blødgøres ved at udsætte det for varme fra de omsluttende varmelegemer og friktionsvarme, hvilket opstår som resultat af snekkens rotation.
Efter at plastificeringen har fundet sted, så indsprøjtes en præcist afmålt mængde plast ind i den lukkede og afkølede form. Denne form går også under termen værktøj. Det skal tilføjes, at indsprøjtningen sker under kraftigt tryk. Herefter størkner plastmassen, og det producerede emne udskydes af formen.
Definition af cyklustiden
I forlængelse af sprøjtestøbning processen, så hører også cyklustiden til. Definitionen befinder sig i ordet, der er tiden for en fuld cyklus i sprøjtestøbningprocessen. Denne cyklus omfatter ovennævnte proces, der indeholder lukning af værktøj, plastificering, indsprøjtning, eftertryk og køling, åbning og af-forming.
Det er værd at notere, at flere af disse processer kan finde sted samtidig alt afhængig af processen. Et afgørende element med henblik på den samlede cyklustid er køletiden for emnet. Her kan man spare tid ved et korrekt design af både emne og værktøj. Som en sidste bemærkning, skal man være opmærksom på, at cyklustiden, og værktøjets kvalitet og stabilitet, vil være en determinerende faktor for det forventede udbytte af et sprøjtestøbeværktøj.
Betydning af formværktøj
Af den årsag, så er det også værd at knytte en kommentar til betydningen af det anvendte formværktøj. Det har nemlig en afgørende betydning for sprøjtestøbningprocessens forløb. Hertil kan nævnes, at kølekanaler og indløb skal placeres rigtigt for at få det optimale udbytte.
Det skal derudover nævnes, at formen er et højpræcisionsværktøj, som er fremstillet i specialstål, hvorfor det kan være særligt dyrt at anskaffe. Slutteligt er de nuværende sprøjtestøbemaskiner i dag udstyret med en avanceret mikroprocessorstyring, hvilket muliggør et optimalt procesforløb.