Det kommer næppe bag på nogen, at klimaet har ændret sig og, at en af de helt konkrete konsekvenser er, at vi oplever langt mere nedbør end tidligere. Når man så samtidig tænker på, at fugt allerede i dag er en af de største årsager til byggeskader i Danmark, er der god grund til handling. Med klimaforandringer, øget nedbør og mere ekstreme vejrhændelser vil belastningen fra vand og fugt kun vokse, hvilket stiller større krav til, hvorledes byggerier projekteres og udføres.
Hvis fremtidens byggeri skal være robust og langtidsholdbart, er det nødvendigt at indtænke fugthåndtering som en grundlæggende del af konstruktionen allerede i projekteringsfasen. Samtidig vil det være essentielt at få indarbejdet nogle redskaber og procedurer, der kan komme til at danne baggrund for en fælles og ikke mindst standardiseret indsats i byggebranchen. Hver håndværker, sin løsning er ganske enkelt ikke godt nok.
Hulrumsbakke – hvor og hvornår?
CT Hulrumsbakke anvendes som brandsikret dræn ved sokkel, eller ved områder hvor effektiv afvanding er besværliggjort. CT Hulrumsbakke har en løbelængde på 1 meter med 50 millimeter overlapningssamling. Den er fremstillet i 150 millimeter trekantede sektioner og en ekstra 50 millimeter flange til bagvæggen. Bredden er lavet, så den passer til det relative hulrum. En typisk
kavitetsbredde, der er tilpasset til produktet, er mellem 100 millimeter og 350 millimeter. Når det kommer til dræning vil CT tillade grædehuller at fungere som normalt, når den er installeret.
CT Hulrumsbakker er designet til at sikre, at fugt i murværkskonstruktioner kan dræne udad i fire forskellige scenarier:
- Hvor den nedadgående strøm vil blive afbrudt af en forhindring, såsom visse typer overligger.
- Under åbninger, medmindre der er en karm, og karmen og dens samlinger vil danne en komplet barriere.
- Ved anlæg mellem vægge og tage.
- Ved sokkelfundament.
Hulrummet er et kritisk punkt
Korrekt fugthåndtering i hulrum er med andre ord en forudsætning for fremtidens byggeri. I murværkskonstruktioner er hulrummet centralt for bygningens fugtstrategi. Det er her, vand fra slagregn, regnindtrængning og kondens bevæger sig, og hvis vandet ikke ledes korrekt væk, kan det føre til alvorlige fugtskader i den indvendige konstruktion. Det lumske er imidlertid, at en fugtskade ikke nødvendigvis viser sig med det samme, men spreder sig i det skjulte.
– Det kan betyde, at når den opdages, kan det hurtigt blive en ganske kompleks og ikke mindst bekostelig opgave at udbedre skaden. Derfor er vi glade for at have fået et produkt i vores sortiment, der kan være med til at minimere risikoen for fugtskader. Sådan forklarer Gardar Örn Þorvarðarson, der er administrerende direktør i virksomheden Constructia, som blandt andet har specialiseret sig i optimering af bygningers klimaskærm.


CT Hulrumsbakke henvender sig ikke kun til nybyggeri, men også til eksisterende byggeri, når skaden er sket.
Korrekt byggeteknisk praksis
Produktet hedder CT Hulrumsbakke og er udviklet af virksomheden Siderise, der er en global aktør, når det gælder løsninger til bygningers beskyttelse. Med den løsning i produktsortimentet kan Constructia nu tilbyde en standardiseret løsning, hvilket byggebranchen med al tydelighed har brug for. Traditionelt er fugthåndtering i hulrummet nemlig ofte løst med pladsudførte og ikke dokumenterede løsninger.
– Disse afhænger af den enkelte udførende og giver sjældent sikkerhed for ensartet kvalitet eller korrekt funktion over tid. I et byggeri, der skal kunne modstå fremtidens klima, er denne tilgang ikke tilstrækkelig. Fremtidens byggeri kræver således systematiserede og dokumenterede løsninger til fugthåndtering. Det er ikke et tilvalg, men en forudsætning for korrekt byggeteknisk udførelse, siger Gardar Örn Þorvarðarson videre.

Funktionel og klar til projektering
CT Hulrumsbakke er udviklet ud fra denne erkendelse og gør fugthåndtering i hulrummet til en fast, defineret samt dokumenteret del af konstruktionen. Ved at indtænke løsningen allerede i projekteringen kan man sikre kontrolleret og ensartet afledning af fugt, reducere risikoen for skjulte skader og skabe et mere robust byggeri med længere levetid. Et tiltag, man givet også vil tage imod med kyshånd i forsikringsbranchen.
CT Hulrumsbakke er let at håndtere, nem at tilpasse på selve byggepladsen og kan leveres i de dimensioner, projektet kræver. Samtidig sikrer den korrekt og tæt inddækning i hulrummet og bidrager til en mere ensartet udførelse. For at understøtte tidlig indtænkning i byggeriet ligger CT Hulrumsbakke klar på specifikationsplatformen NBS Nordic således, at rådgivere nemt kan integrere løsningen i udbudsmateriale og projektbeskrivelser.

Fra reparation til forebyggelse
Som nævnt opdages fugtskader ofte sent, hvor udbedring er både dyr og indgribende. Fremtidens byggeri bør i langt højere grad baseres på forebyggelse. Dokumenteret fugthåndtering i hulrummet bør betragtes som en naturlig del af klimaskærmen på linje med isolering og øvrige konstruktive løsninger. CT
Hulrumsbakke viser, hvordan byggeriet kan bevæge sig fra pladsudførte løsninger til gennemarbejdede og dokumenterede metoder, der er rustet til et vådere klima.
– I England har CT Hulrumsbakke været brugt i en årrække og derfor er godt gennemprøvet. Jeg tror selv på, at produktet også har en fremtid i den danske byggebranche, da den ligeledes er særdeles velegnet i eksisterende byggeri, når skaden er sket. Bekymringen for fugt som en skadelig faktor i byggeriet er virkelig kommet på nethinden hos såvel arkitekter som bygherrer, slutter Gardar Örn Þorvarðarson.
Mange fordele ved hulrumsbakke
CT Hulrumsbakke giver en fugttæt overgang, der krydser hulrummet i en muret væg for at forhindre fugt i at trænge igennem den indvendige bagmur, samtidig med at den er klassificeret som ikke-brændbar i tilfælde af brand. CT Hulrumsbakke er en letvægtsløsning, der er enkel at installere og giver en holdbar løsning på problemet med fugtindtrængning på en murværkskonstruktion. Den er nem at håndtere og kan installeres på stedet uden specialudstyr. Siderise CT Hulrumsbakke er
klassificeret A2-s1, d0 i henhold til EN 13501-1:2018.
Designfunktionerne inkluderer dobbelte aluminiumsskind for at producere et sekundært forsvar mod indtrængning af fugt. Aluminiumsfladerne er robuste og holdbare til at klare installationen på stedet, samtidig med at de sikrer, at vandgennemtrængeligheden ikke kompromitteres. Den samme unikke formulering af stenuld anvendes i den centrale kerne, som bruges til alle Siderise brandbarrierer for at opretholde kontinuitet i ydeevnen. Constructia tilbyder en række komplementære produkter til CT-Hulrumsbakke, blandt andre:
- CT aluminiumsfugebånd, som skal bruges ved alle samlinger og krydsninger.
- DPM Seal, som skal bruges, hvor den er indstøbt i mørtel.
- Præformede stopender efter behov.
Se mere her: https://constructia.dk/
