På grund af den voksende efterspørgsel og travlhed på kontoret flyttede Woodconstruction ved årsskiftet til større lokaler i Aarhus. Virksomheden har desuden udvidet medarbejderstaben, både på kontoret og ude på byggepladserne, for at kunne imødekomme det stigende antal ordrer.
Som en del af Woodconstructions satsning på det danske marked lancerede virksomheden i begyndelsen af 2025 et rådgivende ingeniørfirma, Woodplan Denmark, der har specialiseret i træbyggeri og træingeniørfaglighed. Initiativet sker i samarbejde med det østrigske rådgiverfirma Woodplan GmbH, som har mere end 15 års erfaring med rådgivning, beregning og planlægning af større træbyggerier i både Centraleuropa og Skandinavien.
Efter tre år på det danske marked har Woodconstruction erfaret, at der er stor interesse for at implementere bærende konstruktioner i CLT og limtræ. Dog mangler der ofte tilstrækkelig viden i de indledende faser af byggeprojekterne, påpeger Metin Lindved Aydin, arkitekt og tilbudschef i Woodconstruction samt direktør i det nystartede Woodplan Denmark.
– Derfor har vi nu bragt denne rådgiverkompetence ind på det danske marked i samarbejde med et af Europas mest erfarne rådgiverfirmaer. Vi ser frem til at bidrage allerede i de tidlige faser af byggeprojekterne med relevant og konkret viden, så træbyggerierne får de bedst mulige startbetingelser, siger han.
Træbyggeri i højden – beton eller ej?
Dem, der ved noget om byggeri, er ikke helt enige om, hvorvidt det er muligt at bygge udelukkende i træ. Bevares, parcelhuse og sommerhuse er forståeligt nok ikke et problem, men lige så snart et byggeri begynder at bevæge sig op i højden, deles vandene. Her vil tilhængerne af traditionel byggeskik sige, at f.eks. elevator- og trappeskakte fortsat kræver beton af hensyn til brand samt som struktur, hvortil bygningens kræfter også kan distribueres.
Det er helt bevidst, at ordet ’byggeskik’ anvendes her, for rene træbyggerier kræver et nyt mindset i forhold til det, vi kender i Danmark. Et sådant mindset kan man roligt sige, at Mjøstårnet nord for Oslo repræsenterer. Med sine 18 etager og 85,4 meters højde rager Mjøstårnet godt op i landskabet i den lille by Brummendal. Bygningen er udelukkende opført i træ og kan indtil videre kalde sig for verdens højeste rene træbyggeri.
Rådgiverfirmaet Woodplan GmbH havde en nøglerolle i Mjøstårnets planlægnings- og udførselsmæssige succes. Med tolerancer på under 1 millimeter og arbejde efter just-intime- princippet har ingen detaljer i planlægningen af træråhuset været uvæsentlige.
Skal tænkes ind fra begyndelsen
Træ er rykket op i byggeriets dagsorden, og i hele Danmark ses masser af byggeprojekter, hvor træ spiller en markant rolle. Træ anvendes ikke længere blot som facadebeklædning og klimaskærm, men i høj grad også i selve den bærende konstruktion.
– Man skal imidlertid holde sig de enkelte materialers kvaliteter for øje. Blot fordi træ i højere grad rykker ind i byggerierne, betyder det ikke, at beton og stål ikke har mange gode egenskaber, som også har deres berettigelse, og anvendelsen af de enkelte materialer afhænger i høj grad af det pågældende byggeri. Hvis man ønsker, at træ spiller en rolle i den bærende konstruktion i ens projekt, er det dog vigtigt, at træ tænkes ind i bygningsdesignet lige fra begyndelsen, forklarer Metin Lindved Aydin.
Han har oplevet mange eksempler på byggerier, der er designet traditionelt med konventionelle materialer, og hvor man senere har ønsket at opgradere anvendelsen af træ. Det kan imidlertid være en svær proces, hvor det kan være vanskeligt at få enderne til at mødes, når først retningen er sat.
Fokus fra bygherrer, arkitekter og lovgivere
Som et af flere retningssættende byggerier var Woodconstruction A/S hen over sommeren og i efteråret 2025 involveret i opførelsen af STARK’s nye domicil og trælast i Næstved. Med sine 10.500 kvadratmeter, opført med en bærende konstruktion af limtræssøjler og -bjælker samt genbrugstræ som beklædning, er dette byggeri et godt eksempel på et butiks-/lager-/logistikbyggeri, som man normalt ser løst i stål og beton. Men efter bygherrens og bygherrerådgiveren SWECO’s ambitiøse ønsker endte det i en næsten ren træløsning.
Kun enkelte vægge er af hensyn til brand blevet fastholdt i beton, og de understreger igen, at alle materialer har deres berettigelse i den grønne omstilling af byggeriet – særligt i overgangsfasen, hvor den nuværende lovgivning løbende tilpasses de mange rene træbyggerier i Danmark, og hvor lovgivningen på nuværende tidspunkt godt kan agere bremse på udviklingen.
– Der er imidlertid ingen tvivl om, at der tænkes mere og mere i træ, blandt andet ude i arkitektbranchen. Men vi oplever også en stadig større bevågenhed blandt lovgiverne med henblik på at fremme anvendelsen af træ i den danske byggebranche, uddyber Metin Lindved Aydin.
Særlige kompetencer nødvendige
Alle typer af byggematerialer har deres stærke og svage sider, og det betyder at der vil være bygningstyper eller bygningsafsnit hvor træ ikke kan finde anvendelse, eksempelvis i kældre, større brokonstruktioner, tunneller m.v., udtrykker Metin Lindved Aydin. I takt med, at klimakravene til byggeriet strammes – og næste drej på LCA-skruen kommer allerede til sommer – er han dog ikke i tvivl om, at træ over tid kommer til at spille en stadig mere afgørende rolle i den grønne omstilling af byggeriet.
– Det at bygge i træ kræver dog ikke blot et ændret mindset, når det gælder de designmæssige kompetencer. Det kræver også helt nye, samt ikke mindst specialiserede, kompetencer ude på byggepladsen. Når man f.eks. bygger i beton, opereres der med positionstolerancer på +/- 2 centimeter, men når vi skal placere en CNC-bearbejdet limtræssøjle eller en CLT-væg, arbejder vi med tolerancer på 0-1 millimeter. Det medfører en høj grad af præcision i det samlede byggeri, men kræver også fagligt dygtige montører, siger Metin Lindved Aydin.
Er eksperter i beregning på træ
En af Woodconstructions styrker er at kunne bidrage i hele værdikæden fra design til byggeri, og et led i kæden er Woodplan Denmark, hvor man er eksperter i at beregne og planlægge trækonstruktioner. Her kan man bistå såvel bygherrer, arkitekter, ingeniører og entreprenører med projektering af CLTog limtræsløsninger. Dermed bringer man afgørende viden ind i valget af konstruktioner til et givent byggeri og bidrager tidligt i værdikæden til en bygherres vision og et byggeris tilblivelse.
– I min optik er der ingen gode grunde til ikke at bygge i træ. Træet fungerer som et CO2-depot, og dermed er der tale om et klimavenligt materiale. Det er hurtigere at bygge i træ, og ikke mindst er det nemt at skille en træbygning ad igen. CLT-elementerne monteres med skruer samt beslag og kan derfor demonteres, hvilket betyder, at hele konstruktionen kan skilles ad og genbruges i andet træbyggeri eller andre træprodukter, slutter Metin Lindved Aydin.
Brandsikkerhed i CLT-byggeri
Selvom træ kan brænde, er CLT trygt og godt at bygge med, og et CLT-byggeri kan leve op til fuldstændigt de samme brandkrav som ethvert andet byggeri. Det foregår blandt andet gennem en brandteknisk dimensionering, der sikrer den krævede brandmodstandsevne. Grundlæggende kan træ altså leve op til kravene i Bygningsreglementet helt på linje med andre typer af byggematerialer. I dag er der ligeledes kommet klarhed over ansvarsfordelingen i byggeriet. I dag er det ikke længere den tekniske sagsbehandling i kommunen, men en certificeret brandrådgiver, der afgør, om et byggeri i træ lever op til de sikkerhedsmæssige krav. Det medførte allerede tilbage i 2020, at eksempelvis Københavns Kommune åbnede op for, at der kan opføres træbygninger i op til 45 meters højde, såfremt de placeres i den skrappeste af Bygningsreglementets brandklasser, nemlig klasse 4.
