Lafuco A/S er én af de førende danske leverandører af specialdesignede glasskillevægge til erhvervslivet, kommuner og og institutioner. Virksomheden arbejder sammen med bygherrer, arkitekter og entreprenører om at skabe unikke glasløsninger, der opfylder kundernes krav til funktion og design. Blandt andet har Lafuco leveret glasløsninger til København ZOO, Københavns Lufthavn, Experimentarium, Søfartsmuseet og lufthavne i Grønland samt projekter på Færøerne og Island.

Varmt og venligt design
De fleste glasvægge fra Lafuco er med metalprofiler, men de senere år har producenten oplevet en trend med en stigende efterspørgsel efter løsninger med træprofiler.
– Træprofiler bliver ofte valgt for at opnå et varmt og venligt design, og samtidig gør træ sig bedre i bedre i CO2-regnskabet end aluminium, forklarer produktionsdirektør Henrik Jensen, Lafuco A/S.
Træ- og metalprofiler har forskellige styrker og egenskaber, som gør materialerne egnede i forskellige sammenhænge. For eksempel har Lafuco til Nyt Hospital Nordsjælland i Hillerød leveret systemer med træ til nogle etager og systemer med aluminium til andre etager.
– Træprofiler giver et varmere udtryk på stuerne, hvor patienter opholder sig, mens aluprofiler er mere funktionelle i forhold til rengøringen af de kliniske områder, forklarer produktionsdirektør Henrik Jensen.

Optimerede standard-løsninger
Lafuco A/S har de seneste to år arbejdet for at skabe økonomisk konkurrencedygtige standard-løsninger for glasvægge med træprofiler.
– Tidligere var træprofiler en del af vores specialproduktion, men vi har optimeret processen, så vi i dag har en standardproduktion, som har bragt leveringstiden ned og givet optimerede priser, fortæller produktionsdirektøren.
Eg og fyr er populært
Producenten har til sit lagersystem indkøbt store mængder af de to mest populære træsorter – eg og fyr – for at optimere priserne.
Lafuco giver derudover kunderne mulighed for også at bestille andre træsorter som specialordrer. Til mindre projekter kan det være en fordel i produktionen at tildanne systemerne i træ, da træsystemerne ikke har engangsomkostninger til værktøjer.
Knap en tredjedel af Lafucos omsætning er custom made i specialafdelingerne med profiler i både træ og metal, hvor kunderne kan specificere præcis, hvad de ønsker til et projekt. Se her Youtube-videoer med blandt andet glasvægge i ask i kontorfællesskabet Sluseholmen.

Specialdesignede glasløsninger
Lafuco A/S har 29 års erfaring som leverandør af specialdesignede glasløsninger, som giver et utal af muligheder i både eksisterende bygninger og nybyggeri.
Lafuco producerer eksempelvis elegante Single Wall-systemer, kurvede glasvægge eller industrielle New Yorker-design. Endvidere har Lafuco et stort udvalg af glasdøre herunder fuldglasdøre med høj lydisolering, Q-rammedøre og pladsbesparende glasskydedøre.

Mange storrumskontorer bliver med glasvægge opdelt i mindre kontorer og mødelokaler, så rummene slipper naturligt dagslys ind og skaber et behageligt og energifyldt arbejdsmiljø – men uden storkontorets støjgener.
Glasvægge og -døre passer til både klassiske og moderne arbejdspladser og gør det lettere for kolleger at kommunikere og samarbejde på tværs af afdelinger.
