Digitalt værktøj kommer med hjælp til konkrete energiforbedringer

Af Henrik Malmgreen

I den eksisterende bygningsmasse er der et kæmpe potentiale, når det gælder mulighederne for at reducere energi- og CO2-forbruget gennem en såkaldt energiscreening. Den giver nemlig mulighed for at identificere lige præcis, hvor indsatsen skal sættes ind med henblik på at opgradere en bygnings energimærke. Det kan være mere end almindelig svært at gennemskue præcist, hvor det skal ske, og derfor har man hos ROCKWOOL Danmark A/S udviklet et screeningsværktøj til dette.

Det henvender sig til alle, både private husejere og til f.eks. boligforeninger, ejendomsadministratorer, kommuner eller andre, der administrerer en portefølje af ejendomme. Værktøjet er udviklet af Project Manager Business Development Kristoffer Saunamäki fra ROCKWOOL, og han fortæller, at tanken med værktøjet er at hjælpe til med at gøre de eksisterende energimærker mere dynamiske samt fremtidssikre bygningsmassen.

Værktøj til energiscreening

Over tid undergår de fleste ejendomme forbedring i en eller anden udstrækning, og i den proces er udskiftning af isolering, efterisolering eller anden form for forbedring med henblik på at spare på energien en helt naturlig proces. Lige præcis, hvordan man opnår det bedste forhold mellem indsats og resultat, kan imidlertid være svært at overskue, især hvis man skal opnå et samlet overblik over en række ejendomme.

Derfor har vi i ROCKWOOL udviklet et værktøj til energiscreening, hvor der er fokus på netop energimærkerne. Bæredygtighed som begreb og, hvorledes vi kan gøre energimærkerne mere dynamiske er oppe i tiden, og i sidste ende handler det om at gøre det så let som muligt for kunderne at finde frem til den rigtige løsning, når det gælder effektiv energioptimering af deres ejendomme, forklarer Kristoffer Saunamäki.

Opdatering af energimærker

Som grundregel er et energimærke gyldigt i 10 år, men det siger sig selv, at det er i ejerens interesse, at det opdateres i takt med, at en bygning forbedres. Det bør dog kunne ske så nemt og enkelt som muligt, hvilket vil sige, at der grundlæggende ikke er nogen grund til at starte helt forfra hver eneste gang. Tanken bag værktøjet er, at give et overblik over det eksisterende energimærke og dermed finde de bedste løsninger til at forbedre det. Samtidig kan man følge forbedringerne over tid, så man dermed får en vurdering af ejendommens nye energimærke.

– F.eks. ved større renoveringsarbejder skal en ejendoms energimærke opdateres, og i den forbindelse er det klart en fordel, at man kan arbejde videre med de data, der allerede ér registreret i BBR-registret. Det værktøj, vi har udviklet, sammenholder informationerne fra energimærkerne med informationerne i BBR-registret, og det er godt, fordi boligejeren eller boligadministratoren på den måde får klar besked om mulighederne for forbedring, siger Kristoffer Saunamäki videre.

Overblik over rentabiliteten

Han beretter, at interessen for værktøjet, der har været i brug igennem cirka et års tid, er stor. I løbet af den periode er det blevet benyttet til at lave i omegnen af 100 energiscreeninger, og Kristoffer Saunamäki, der netop er ansat som energispecialist i ROCKWOOL, føjer til, at potentialet for energibesparelser i den danske bygningsmasse er stort. Endnu en fordel er, at det er ganske gratis at anvende værktøjet.

– Som ejendomsadministrator – stor eller lille – har man naturligvis en fornemmelse af, hvor skoen trykker, når det handler om at vurdere en bygnings tilstand. Men ofte skal sådan et stykke arbejde sættes ind i en budgetmæssig sammenhæng, hvilket betyder, at det giver sikkerhed for investeringens rentabilitet, når det på forhånd er muligt at få en helt konkret vurdering af denne, blandt andet i form af tilbagebetalingstiden.

Håber på bred udbredelse

Som eksempel kan nævnes en kommune med et større antal ejendomme. Med værktøjet er det muligt at automatisere dataindsamlingen og registrere energimærket for hver enkelt ejendom. Ved hjælp af dette er det derefter muligt at identificere dels, hvilke og hvor mange materialer, der skal anvendes, give et prisoverslag samt ikke mindst, hvor stor besparelsen på varmeregningen bliver og dermed, hvor megen energi, der spares.

– Samtidig gives der et overslag over den mængde CO2, der efterfølgende spares til gavn for miljøet. Nok så vigtigt er det imidlertid også at notere sig, at når en ejendom forbedres energimæssigt, og f.eks. løftes en energiklasse op, vil den typisk stige i værdi, hvilket ligeledes kan dokumenteres gennem værktøjet, forklarer Kristoffer Saunamäki, som ligeledes håber på, at det bredt set vil vinde genklang hos ingeniører og rådgivere i byggebranchen.