E-komplet
- – E-Komplet tilbyder én samlet softwareløsning til byggebranchen, hvor kunden får sags- og tidsstyring, regnskab, kvalitetssikring med videre.
- – E-Komplet samarbejder med en række revisionsfirmaer, som løbende hjælper med at sikre, at E-Komplet altid overholder alle regler og principper for god revision.
- – Desuden er en række bogholdere og revisorer tilknyttet som eksterne konsulenter i kundernes lokalområder.
- – Alle eksterne konsulenter er grundigt uddannede i brugen af E-Komplet.
IT-virksomheden E-komplet leverer IT-løsninger til den danske byggebranche. Herunder til elektrikervirksomheder, entreprenørvirksomheder og VVS-virksomheder.
Med mange tilfredse kunder, en oppetid på 99,9 procent og en kundetilfredshed i kundesupporten på 95 procent ser E-komplets løsning lovende ud på papiret.
Inden vi fik E-komplet, brugte vi lang tid på fakturering, som var en flaskehals i firmaet.
Torben Søby, VVS-installatør hos Brørup VVS
Spørger man desuden Brørup VVS, som en af de kunder, der har valgt at investere i E-komplets løsning, er tilfredsheden også stor.
Faktisk rigtig stor, fordi IT-løsningen fra E-komplet har styrket VVS-virksomheden på intet mindre end fire punkter: tidsforbruget blevet nedsat, udgifterne til administration er blevet reduceret, beslutningsgrundlaget i strategiske spørgsmål forbedret, og overblikket over virksomhedens samlede aktiviteter styrket.
20-25 arbejdstimer mindre
Torben Søby, VVS-installatør hos Brørup VVS er en af dem, der hurtigt oplevede en gevinst ved E-komplets system:
– Inden vi fik E-komplet, brugte vi lang tid på fakturering, som var en flaskehals i firmaet. Det hobede sig ofte op, og det tog for lang tid, inden vi fik afsluttet sagerne, fortæller han.
Før virksomheden indførte E-komplet, skulle svendene aflevere deres arbejdskort i fysisk form på papir.
De blev afleveret til kontorassistenten Birgitte Raben, som derefter indtastede det manuelt. Med det nye system har hun også fået frigjort meget tid:
– Vi bruger meget mindre tid på bogholderi end tidligere, og jeg tror, at det maksimalt tager mig en time at lave løn nu. Det er endda højt sat, siger hun.
Ifølge hendes kollega Torben Søby har virksomheden i alt har sparet mellem 20 og 25 arbejdstimer om ugen, efter at de indførte E-komplets løsning.
Færre lønudgifter
Med de færre arbejdstimer har Brørup VVS også sparet udgifter til løn. Meget af det arbejde, der tidligere krævede mandskab, er nu automatiseret med E-komplets system, og arbejdsprocesserne gjort væsentligt simplere.
Abejdskortene er nu blevet digitaliseret og erstattet af et digitalt system, hvor svendene kan indtaste alle relevante oplysninger på en tablet, de har med i firmabilen.
– Jeg synes, at modellen med, at svendene kører rundt og klarer arbejdet med tablets, fungerer rigtig godt. Vi kan også lave lister over alt nu og få overblik over vores udgifter meget hurtigt. Det giver en kæmpe administrativ lettelse og har sparet os mange penge, fortæller Birgitte Raben.
Bedre overblik over forretningen
Den mere effektive arbejdsgang med E-komplets IT-løsning har udover at spare penge og tid også givet Brørup VVS et bedre overblik over virksomheden:
– Vi kan nu hver måned let trække en balance og se, hvordan det er gået. På den måde er vi hele tiden opdateret på udviklingen, hvor vi tidligere muligvis fik en mavepuster eller en succesoplevelse hvert halve år. Det er en stor fordel, fortæller Torben Søby.
Bedre beslutninger
Udover det bedre overblik er Brørup VVS nu også blevet bedre i stand til at løbende forbedre og udvikle deres forretning på baggrund af det stærke datagrundlag, som følger med i det nye IT-system, der integrerer alt information i ét system.
– Ved de firmaer, jeg har været ude ved, hvor vi har haft udfordringer med at styre sagerne, har E-komplet hjulpet os til at ændre meget på, hvordan vi gør tingene, fortæller bogholder hos Brørup VVS, Irene Damggaard. Hun uddyber:
– Vi kan nu også bruge den historik, systemet giver os, til konstruktivt at ændre på de ting, vi har brug for at ændre i virksomheden.
På den måde har IT-investeringen ikke kun sparet virksomheden for penge og tid, men også givet nye redskaber, der kan bruges i forretningsudviklingen.
Læs mere om E-komplets IT-system her.

