Tegnestue smager egen medicin

Bæredygtighed er et kendetegn for Randers Arkitekten, som nu også lader det afspejle i sin egen tegnestue.
Sådan ser facaden ud på Arkitekthuset efter renoveringen. Foto: Randers Arkitekten Aps.
Sådan ser facaden ud på Arkitekthuset efter renoveringen. Foto: Randers Arkitekten Aps.

Tegnestuen Randers Arkitekten har taget initiativ til at sætte fokus på bæredygtig renovering ved ombygningen af Arkitekthuset i Randers.

– Bæredygtighed har på alle måder været vores varemærke helt fra starten. Ved ombygningen var det derfor vigtigt for os at drage nytte af den viden og de redskaber, som findes på markedet, og her var foreningen Aktivhus Danmark den eneste rigtige platform, fortæller arkitekt MAA og indehaver af Randers Arkitekten, Brian Andersen.

Første eksempel

Aktivhus Danmark er en forening dannet med visionen om at sætte højere standarder indenfor bæredygtigt byggeri. Her søger fagfolk, der repræsenterer hele byggebranchen, løsninger til integreret design af energirigtigt byggeri gennem vidensdeling. Foreningen har udviklet et diagram, en såkaldt Radar, der visuelt formidler bygningens ydeevne på tre parametre: energi, indeklima og miljø, og herved kan man sammenligne og videreformidle situationen før og efter en renovering.

– Randers Arkitekten er den første tegnestue, der også er klassificeret som et Aktivhus. Derudover er det også det første eksempel på ombygning og renovering af et erhvervsbyggeri under Aktivhus-klassificeringen, og derved har tegnestuen været med til at videreudvikle programmet, siger Amdi Schjødt Worm fra foreningen Aktivhus Danmark.

Oplevelse på egen krop

Tegnestuen har arbejdet meget med indeklimaet og komforten i renoveringen. Blandt andet har de forbedret luftfugtigheden med en stor, grøn plantevæg midt i tegnestuen, ligesom de har brugt genbrugsmaterialer til møblerne og specialdesignet LED-lamper. Facaden er opgraderet med lameller af PEFC-certificeret træ, og i de nye vinduer er der opsat en solfilm, der reducerer solens varmetilskud.

– Ombygningen af vores nye tegnestue er et godt eksempel på vigtigheden af erfaringsopsamling: her oplever vi på egen krop, hvordan blandt andet materialer, lys og akustik påvirker rumoplevelsen. Vi har så at sige smagt vores egen medicin, beretter Brian Andersen, indehaver og stifter af Randers Arkitekten.

Laveste fællesnævner

I forbindelse med ombygningen var hele tegnestuen på kursus i klassificering af Aktivhus. Her brugte de et af deres egne projekter som case studie: den nye administrationsbygning, Broen, til erhvervsskolen Tradium i Randers, som er det første eksempel på en undervisningsbygning, der er klassificeret som et Aktivhus.

Samarbejdet om dette projekt ledte faktisk til et udviklingsprojekt indenfor Life Cycle Assessment; miljøpåvirkning og ressourceforbrug af byggematerialer, der ender ud i en branchevejledning til vurdering ved renoveringsprojekter. Vejledningen udvikles via midler fra InnoBYG-spireprojekt-ordningen i et samarbejde mellem Teknologisk Institut og SBI.

– Bygningsreglementet har formuleret nogle krav til byggeri generelt, men disse er i virkeligheden laveste fællesnævner for, hvor langt man kan komme. Det er faktisk relativt nemt, og også billigt, at hæve barren for bæredygtigt byggeri – både ved nybyggeri, men også i renoveringsprojekter, som Randers Arkitekten har vært frontløber for, sigerAmdi Schjødt Worm.

Randers Arkitekten gør meget ud af at understrege, at netop det økonomiske aspekt ikke er en hindring for bæredygtigheden. Tværtimod har de erfaring for, at økonomien netop er én af gevinsterne ved bæredygtigt byggeri.

Amdi Schjødt Worm (tv.) fra Aktivhus Danmark og Brian Andersen, Randers Arkitekten er begge glade for både initiativet og det færdige resultat. Foto: Randers Arkitekten Aps.
Amdi Schjødt Worm (tv.) fra Aktivhus Danmark og Brian Andersen, Randers Arkitekten er begge glade for både initiativet og det færdige resultat. Foto: Randers Arkitekten Aps.

Relateret indhold