Sommerskole med tværfaglig fokus på renovering

Også i år tilbyder VIA interesserede et tværfagligt samarbejde blandt arkitekter, ingeniører og bygningskonstruktører.
Branchen efterspørger tværfaglige kompetencer, når det kommer til renovering. Arkivfoto: Torben Jastram.
Branchen efterspørger tværfaglige kompetencer, når det kommer til renovering. Arkivfoto: Torben Jastram.

Byggebranchen efterspørger tværfaglige renoveringskompetencer. Behovet er stort og aktuelt og derfor gentager VIA i år succesen Sommerskole – Tværfaglig Bygningsrenovering.

Deltagerne får på sommerskolen en tværfaglig ballast, der åbner døre og forbereder dem på en fremtid, hvor bæredygtig renovering og tværfaglige kompetencer fylder mere og mere. Deltagerne skal løse en case, der binder tre fagligheder sammen, så nye løsninger og sammenhænge kan opstå.

Casen spejler virkeligheden ved at være et konkret renoveringsprojekt, som skal løses i tværgående teams. Så ved at deltage får du både mulighed for at bringe dine egne evner i spil, samarbejde med andre og bygge et stærkt netværk på tværs af branchen.

Casen skal præsenteres for branchens eksperter og fagfolk – og vinderteamet inviteres til årets RENOVER prisfest i København 31. august. Sommerskolen finder sted fra 31. juli til 18. august.

Info og tilmelding her.

Se video fra sidste års sommerskole.

Relateret indhold