De 182 indstillede renoveringsprojekter er nu af nomineringsudvalget skåret ned til seks finalister, der skal dyste om Renoverprisen 2018. Renoverprisen uddeles i år for sjette gang, men det er første gang, at der er to private parcelhuse med blandt de nominerede projekter.
De seks projekter er:
– ‘Bondegården i Havreholm’, privat bolig m. erhverv, Hornbæk
– ‘Korngården’, almennyttigt boligbyggeri, Ballerup
– ‘Multikulturhuset Sønderborg’, kulturhus, Sønderborg
– ‘Moderniseret Hosbyhus’, privat bolig, Herning
– ‘Rømerhus’, erhverv og shopping, Århus
– ‘The Silo’, luksusboliger og restaurant, København Ø
I arbejdet med at udvælge de nominerede projekter har nomineringsudvalget vurderet projekterne i forhold til syv nomineringskriterier: eksempelværdi, energikrav og bæredygtighed, samarbejde, brugskvalitet, bidrag til omgivelser, økonomi og værdiforøgelse samt udførelseskvalitet.
– Årets indstillede projekter er meget alsidige. Det opleves i de projekter, der er nomineret, hvor vi både har en privat bondegård og et stort mode- og kontorhus. Det er Renoverprisens formål at fremhæve forbilledlig renovering til inspiration for andre, og man må sige, at årets nominerede projekter har potentiale til at inspirere til mange forskellige renoveringer, siger Gøsta Knudsen, tidligere stadsarkitekt i Aarhus og formand for nomineringsudvalget.
Det er et valgkollegie bestående af 70 udpegede medlemmer fra branchen, der får det endeligt ord. Henover sommeren skal de stemme om, hvilket projekt der skal løbe med titlen som Danmarks bedste renoverings 2018 og få en check med sig hjem på 100.000 kr.
Vinderen kåres ved en prisfest d. 6. september.
Se mere om projekterne her.