Renoveringen af Det Kgl. Bibliotek i Aarhus

Til november kåres vinderen af Renoverprisen 2020. I disse dage præsenterer Dagens Byggeri enkeltvis de seks nominerede. Her er det finalist nr. 6 - Det Kgl. Bibliotek i Aarhus.
Det Kgl. Bibliotek i Aarhus er blandt de seks nominerede til Renoverprisen 2020. Foto: Lars Krogsgaard.
Det Kgl. Bibliotek i Aarhus er blandt de seks nominerede til Renoverprisen 2020. Foto: Lars Krogsgaard.

Renoverprisen uddeles i år for ottende gang, og blandt de i alt 162 indstillinger har dommerpanelet udvalgt seks meget interessante finalister.

Aarhus-projektets drivkraft var flytningen af et serverrum. Ombygningens energibesparende tiltag er balancerede, og processen var kendetegnet ved inddragelse af brugerne og et unikt samarbejde med entreprenøren. Det udmøntede sig i praksis i konstruktive ændringsforslag, som på fornem vis har medvirket til renoveringens vellykkede resultat.

Effekten af den nye attraktive, grønne oase har spredt sig som ringe i vandet og medført forbedrede kantine-og biblioteksfunktioner, samt et bedre arbejdsmiljø. Biblioteket er blevet Universitetsparkens samlingspunkt, og antallet af besøgende er øget med 30 procent.

Gennemgribende forvandling

Efter en omfattende renovering hentede Det Kgl. Bibliotek i Aarhus i efteråret prisen hjem for ‘Årets skolebyggeri 2018’.

Det Kgl. Bibliotek i Aarhus har undergået en gennemgribende forvandling. Ombygningen og nyindretning af de 4.000 kvadratmeter publikumsarealer er et unikt eksempel på, hvordan et fagligt samarbejde mellem bygherre og rådgivere krydret med grundig brugerinddragelse og ikke mindst bevidstheden om materialevalg, kan redefinere biblioteket som et dynamisk offentligt rum. Et sted i byen hvor studieliv og mulighed for sociale relationer blomstrer i takt med havens planter, og hvor kulturarven kommer til udtryk i både indretning og bygning. Med det hele menneske i centrum, og stedets unikke karakter som klangbund, er der skabt et både fagligt og socialt studiemiljø. Stedet understøtter mangfoldige læringssituationer, samt brugernes behov dagen igennem – inklusive den vigtige pause. De nye studiemiljøer er designet til alle sanser ud fra overbevisningen om, at kvaliteten af vores omgivelser – rum, materialer og lys – er en væsentlig medspiller i vores liv og dannelse.

Se også de fem foregående artikler om renoveringen af henholdsvis Kedelhallen i Aabenraa, Nordagerskolen i Ringe, beboelsesejendommen Ryesgade 25, AFRY’s domicil i Herning samt helhedsrenoveringen af Vestervænget i Skive..

Efter tre års intensivt udviklings- og ombygningsprojekt har de studerende og bibliotekets øvrige brugere fået flere studiepladser og langt flere kvadratmeter at boltre sig på. Dette er ikke sket ved tilbygning, men ved at gentænke eksisterende faciliteter og deres placering. En gennemgribende fornyelse af publikumsarealerne har gjort stedet til måske Danmarks skønneste studiested med overdækket bibliotekshave for foden af bogtårnet.

Et af 12 mesterværker

I 2006 blev Aarhus Universitets bygninger og parken omkring udvalgt som et af Danmarks 12 arkitektoniske mesterværker i Kulturministeriets Kulturkanon. I toppen af parkens bløde landskabstræk ligger Det Kgl. Bibliotek, der som resten af campus også er tegnet af C.F. Møller. Studiepladserne på Det Kgl. Bibliotek er meget eftertragtede, da det er det eneste studiested på campus, der tilbyder et miljø på tværs af studieretninger og fag. Der er derfor rift om pladserne og lang kø ved indgangen i eksamenstiden.

Et stadigt stigende besøgstal gjorde behovet for at gennemgå bibliotekets publikumsarealer aktuelt. Det blev derfor besluttet at inddrage ca. 1.000 kvadratmeter kælder til nyt publikumsområde, hvilket forudsatte en total nedlukning og flytning af bibliotekets store serverrum og en ny placering til et endnu større magasin. Beslutningen om at tildele nye arealer til brugeren, affødte en gentænkning af hele bibliotekets nu fire publikumsetager.

Med dyb respekt for bygningen og den iboende arkitektoniske kvalitet og konteksten biblioteket er placeret i, er samtlige publikumsområder renoveret, og nye er kommet til. Ud over generelt at vægte transparens og åbenhed, var de to arkitektoniske hovedgreb at trække Universitetsparkens grønne univers med ind i biblioteket, og at synliggøre det ikoniske bogtårns kulturelle hemmeligheder med en bogreol i fire etager.

Plads til nye faciliteter

Der er i hele processen lagt stor vægt på funktionalitet. Ved tilblivelsen af kælderetagen opstod muligheden for at etablere en række nye og meget efterspurgte faciliteter. Ud over studenterkøkken, spisepladser, flere toiletter og moderne mødefaciliteter, som brugerne kan benytte, når lokalerne ikke er booket til fx undervisning, byder kælderen på relax- og aktivitetsområdet Tænkepausen. I Tænkepausen er der mulighed for at bryde arbejdsdagen op med et ‘frikvarter’. Et kurvende egetræsgulv definerer zoner med forskellige faciliteter. En glasvæg skærmer mod lyden fra bordtennisrummet, mens tre kraftige uldgardiner skaber cirkulære rum til hhv. mindfulness, massage og gaming. Rummet og det organiske gulv afsluttes med den nederste del af ‘Reolen’, der løber over fire etager.

Næste del af ‘Reolen’ ses i stueetagen. Her danner den bagvæg for fire nicher, der er forvandlet fra garderobeområde med metallockers til hyggelige studienicher, der emmer af historie og atmosfære. Der ud over er der etableret en café med selvbetjeningsautomat og adgang til fremlagte aviser og tidsskrifter. Bibliotekets kantine blev ved samme lejlighed gentænkt i både arkitektonisk udtryk, åbningstid og ikke mindst udvalg.

I stueetagen er parkens karakteristiske gule tegl trukket med indenfor. Ønsket har i processen været at genskabe og understrege disse smukke gule flader. Det er gjort ved at fjerne stort set alle møbler og skilte, der gennem tiden havde sneget sig ind på teglvæggenes renhed. I stedet er der arbejdet med at understrege teglenes nuance og stoflighede i valg af materiale. Lige som størstedelen af de øvrige specialfremstillede møbler, er ‘Reolen’, borde og sofaer lavet i en gylden egefineret 27 mm birkefiner.

En enorm transformation er sket på 1. og 2. sal. En rotunde i to etager, der er beklædt med strækmetal og forbundet med gangbroer til 2. salens korridorer, visuelt optog hele rummet, er blevet fjernet! Med denne forvandling er det store, lyse og helt unikke biblioteksrum, der var gemt, kommet til sin ret. En næsten ubeskrivelig forvandling, der bidrager med et panoptisk overblik i bibliotekets kerne.

‘Reolen’ var det ene af de to ønskede arkitektoniske hovedgreb, at trække Universitetsparken med ind i biblioteket, var det andet. I det dobbelthøje loggiarum, der fremkom på 1. sal, var der mulighed for at indrette en bibliotekshave, der ud over sin grønne karakter, kunne bidrage med bedre indeklima! For at skabe sammenhæng etagerne imellem, blev arkitektoniske træk fra kælderens organiske indretning bragt med op i huset. En kurvet have med 4-6 meter høje luftige træer, forskelligt grønt bunddække og et bassin, opfylder til fulde ønsket om at få naturen med ind i biblioteket. Som en oase midt i bygningen har Bibliotekshaven skabt nye studie- og opholdspladser med frit kig til himlen.

Den elegante trappe, der vertikalt binder de fire etager sammen, pryder rummets ene side, mens ‘Reolen’ strækker sig op mod bogtårnet på den modstående side. Der er arbejdet med transparens og rumlige sammenhænge, hvilket tydeligt ses her. Gennem de nordvendte shedlys ses bogtårnets 17 etager, lige som forvandlingen fra Rotunde til det åbne dobbelthøje rum, flere steder har gjort det muligt at se omgivelserne udenfor på tværs af bygningen.

Fokus på variation

En gennemgribende renovering af den gamle klassiske læsesal, har givet mulighed for at indtænke ekstra studiepladser. De nedslidte egetræsreoler langs facaderne kunne ikke renoveres, og skulle derfor udskiftes. Med stor ydmyghed overfor læsesalens identitet og klassiske udtryk, blev disse 22 reoler redesignet, og der blev på elegant vis etableret 22 nye studiepladser med hæver/sænkeborde. På 2. sal har brugerne desuden fået en ny læsesal med 60 stillepladser, etableret i lokaler der tidligere blev anvendt af medarbejdere.

I hele projektforløbet har der været fokus på den rumlige variation, som den ældre og veldisponerede bygning byder på. Rumforløb og rumoplevelser der veksler fra små nicher til åbne rum, fra kunstlys til naturligt lys og fra tæt materialitet og stoflighed til rene og enkle flader. Der er lyttet til rummene, og hvad de hver især kalder på. Variationen har gjort det muligt at tilbyde brugerne en bred vifte af områder lige fra polstrede nicher i ‘Reolen’ over afgrænsede gruppepladser i store rum til individuelle studiepladser på stille læsesale.

Med renoveringen af Det Kgl. Bibliotek i Aarhus er der således skabt fire etager med attraktive rum, der taler til hjertet! Tidsvarende biblioteksrum der er rammen om fordybelse, inspiration, oplevelse og læring – de værdier Det Kgl. Bibliotek skal understøtte.

Foto: Lars Krogsgaard.
Foto: Lars Krogsgaard.

Relateret indhold